Det Etiske Råd: Truslen fra antibiotikaresistens nødvendiggør, at landbruget ændrer sin dyreproduktion
Antibiotikaresistens udgør en af fremtidens største globale sundhedsrisici. Det Etiske Råd understreger i en ny anbefaling behovet for en styrket indsats mod antibiotikaresistens i Danmark. Helt konkret opfordrer rådet til en øget indsats i sundhedssektoren, og grundlæggende ændringer i den måde vi producerer animalske fødevarer på.
”Vi har et etisk ansvar for at begrænse vores antibiotikaforbrug – ikke kun for vores egen skyld, men særligt for de generationer, der kommer efter os,” siger Christine Nellemann, formand for Det Etiske Råd.
Landbruget har et medansvar for den stigende resistensudvikling
Alle rådets medlemmer anbefaler, at Danmark går foran med en grundlæggende omlægning af den intensive animalske produktionsform, der i sig selv bidrager til et unødvendigt stort behov for antibiotika. Ellers risikerer vi, ifølge rådet, en yderligere forværring af antibiotikaresistensen blandt mennesker, der vil ødelægge muligheden for at behandle selv ubetydelige infektioner og medføre dødsfald i et stort omfang.
Rådet peger blandt andet på, at uhensigtsmæssige praksisser som avlsprogrammer målrettet store kuldstørrelser og lav fravænningsalder for smågrise, øger dyrenes sygdomsrisiko og dermed behovet for antibiotika. En omlægning i retning af den økologiske produktionsform vil ifølge rådet kunne forbedre dyrevelfærden og samtidig reducere antibiotikaforbruget markant.
”Når dyr holdes under forhold, der gør dem syge, og antibiotika bruges som kompensation, er der tale om en etisk problematisk produktionsform,” siger Ida Donkin, næstformand i Det Etiske Råd, og tilføjer: ”Vi bør ikke etisk acceptere, at fødevaresektoren med den ene hånd selv skaber et kunstigt stort behov for at bruge antibiotika - for så med den anden hånd at påberåbe sig hensynet til dyrevelfærd som etisk påskud for at bruge antibiotika som et middel, til at løse et problem man selv har skabt. Vi siger ikke, at der ikke skal bruges antibiotika til dyr. Men vi er stærkt imod, at antibiotika bruges som løsning på et selvskabt problem. Det er simpelthen ikke en etisk forsvarlig måde at disponere vores begrænsede økologiske råderum. ”
Rådet foreslår helt konkret, at niveauet for antibiotikaforbruget i den økologiske svineproduktion – som kun udgør omkring 7% af det konventionelle – gøres til et pejlemærke for fremtidens landbrugsproduktion.
Behov for styrket indsats i den humane sektor
Samtidig peger rådet på, at der er behov for en forstærket indsats i den humane sundhedssektor. Selvom Danmark allerede ligger blandt de EU-lande med det laveste antibiotikaforbrug, viser udviklingen, at forbruget igen er begyndt at stige.
Der er ifølge rådet fortsat uudnyttede muligheder for at reducere forbruget, blandt andet gennem bedre efteruddannelse af sundhedspersonale, skærpede retningslinjer for ordination og øget oplysning i befolkningen om korrekt brug af antibiotika.
” Vi skal fastholde fokus på, at vi som samfund bruger antibiotika med omtanke, så vi bevarer effekten af livsvigtig behandling. Med denne udtalelse har vi fra rådets side ønsket at starte en bredere og helt nødvendig samfundssamtale om, hvordan vi bedst reducerer vores antibiotikaforbrug.” siger Christine Nellemann.
Nøgleord
Kontakter
Formand Christine Nellemann: 4158 4510
Næstformand Ida Donkin: 5380 5541
Om Det Etiske Råd
I Det Etiske Råd rådgiver og skaber vi debat om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer. Vi tager også stilling til etiske spørgsmål, der har at gøre med vores sundhedsvæsen.
I Rådet følger vi udviklingen, og vi igangsætter løbende nye projekter, der søger at udrede de etiske spørgsmål, som anvendelsen af nye teknikker kan føre med sig. Vi er et uafhængigt og selvstændigt råd og modtager derfor ikke instrukser eller lignende fra hverken ministre, Folketinget eller andre om opgaver, vi skal tage op i Rådet eller med hensyn til konkret indhold af udtalelser, rådgivning, offentlige debatter eller andet.
Følg pressemeddelelser fra Det Etiske Råd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Etiske Råd
Flertallet i Det Etiske Råd åbner for en mere lempelig omgang med aske fra afdøde24.6.2025 12:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Etiske Råd har på anmodning fra By-, Land- og Kirkeminister Morten Dahlin taget stilling til to borgerforslag om omgangen med aske fra afdøde. Forslagene vedrører dels opbevaring af urner i private hjem og dels brug af aske i mindesmykker.
Ny formand for Det Etiske Råd: Christine Nellemann afløser Leif Vestergaard Pedersen16.4.2025 09:51:20 CEST | Pressemeddelelse
Det Etiske Råd har fået ny formand. Prorektor for DTU Christine Nellemann overtager posten efter Leif Vestergaard Pedersen, der har siddet som formand siden 2022. Christine Nellemann har været medlem af Det Etiske Råd siden 2023 og har markeret sig som en stærk stemme i spørgsmål om natur, fødevarer og bioteknologi.
Fire etiske råd efterlyser grænser for antallet af donorbørn26.3.2025 14:54:33 CET | Pressemeddelelse
De etiske råd i Danmark, Norge, Sverige og Finland efterlyser en international grænse for, hvor mange børn en enkelt donor kan være genetisk ophav til. Det sker på baggrund af en stigende efterspørgsel på sæd- og ægdonation på tværs af landegrænser i Europa, der rejser flere etiske og regulatoriske bekymringer.
Det Etiske Råd har kommenteret på Sundhedsstyrelsens høring om sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens25.2.2025 15:33:11 CET | Pressemeddelelse
Det Etiske Råd har netop afgivet svar på Sundhedsstyrelsens høring om den faglige ramme for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens. Da emnet er yderst komplekst og ikke tidligere har været genstand for indgående behandling i rådet, har rådet valgt ikke at tage detaljeret stilling til de konkrete dilemmaer i denne omgang.
Det Etiske Råd: Udvalget for en mere værdig død’ efterlader en del ubesvarede etiske spørgsmål i deres refleksionsoplæg31.1.2025 11:45:00 CET | Pressemeddelelse
Det Etiske Råd har med stor interesse fulgt arbejdet i ’Udvalget for en mere værdig død’ og er enige med Udvalget i, at den palliative indsats bør styrkes, men ellers er rådet uenige i de anbefalinger, Udvalget kommer med i deres refleksionsoplæg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum