Louise Simoni bliver ny kommunikationsdirektør i Dansk Industri
7.11.2025 08:00:00 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
12. januar indtræder Rud Pedersen Danmarks COO, Louise Simoni, i DI’s direktion som ny direktør for Kommunikation, Brand & Marketing.

Umiddelbart efter nytår får Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), ny kommunikationsdirektør i form af Louise Simoni, som kommer fra en stilling som COO for Rud Pedersen Danmark.
- Verden forandrer sig i disse år markant, ikke mindst på kommunikations- og medieområdet. Derfor opererer DI også på så mange og alsidige kanaler, at det kræver en exceptionelt stærk og samfundsorienteret orkesterleder at udvikle DI’s i forvejen markedsledende kommunikationsindsats yderligere.
- En sådan stærk kapacitet får vi med Louise Simoni, der som en del af ledelsen for et af landets skarpeste public affairs- og kommunikationsbureauer er vant til at arbejde tydeligt og relevant med kommunikation på tværs af en bred vifte af platforme og samtidig sikre en klar, fælles og forretningsmæssig strategisk retning, siger adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen.
Han fremhæver ydermere særligt Louise Simonis faglige konsulentværktøjskasse:
- Louise kan som det naturligste skære ind til benet, lave den nødvendige analyse og effektivt eksekvere løsningerne, og hun har rig erfaring med at finde løsninger for og samarbejde med et bredt udsnit af dansk erhvervsliv og offentlige institutioner. Derudover er hun repræsentant for en yngre generations syn på verden og forståelse af digitale virkemidler, ligesom hun som leder er en udpræget holdspiller med det fornødne overblik.
- Derfor står DI med tilføjelsen af Louise i direktionen nu yderligere rustet til at gøre en endnu større forskel for både erhvervslivet og samfundet, slutter Lars Sandahl Sørensen.
Louise Simoni ser frem sig til at styrke dansk erhvervslivs stemme i endnu højere grad:
- Jeg glæder mig utrolig meget til at træde ind ad døren i Dansk Industri og sammen med et stærkt team bidrage til at sikre dansk erhvervsliv en samlet stemme i samfundet – både over for beslutningstagere, medlemsvirksomheder og det bredere samfund.
- Dansk erhvervsliv er omdrejningsmotor for mange centrale samfundsomvæltninger, og når man står over for så afgørende nye trusler og nye muligheder, er ambitiøs og ærlig kommunikation en nødvendighed for at nå fælles mål. Derfor glæder jeg mig til at bidrage til, at de virksomheder, som hver dag sikrer fremdrift i samfundet, i endnu højere grad får deres fortællinger og bidrag ud at leve, siger Louise Simoni.
Louise Simoni er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Før hun blev COO i Rud Pedersen Danmark har hun tidligere været kampagnechef i Primetime, presseansvarlig i Digitaliseringsstyrelsen og journalist på DR2.
Louise Simoni afløser Mette Østergaard, som forlod DI i september.
Kontakter
Søren LangelundPressechef
Tlf:20919335slan@di.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Ny chef for DI Teknik & Installation27.3.2026 10:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ida Ruge-Andersen er ny chef for brancheplatformen DI Teknik & Installation, som samler virksomhederne i en branche, der spiller en central rolle i den grønne omstilling, forsyningssikkerheden og udviklingen af et moderne og modstandsdygtigt Danmark. Ida tiltræder stillingen 1. maj 2026.
DI: Danmark har brug for samarbejde i en stærk og ansvarlig regering25.3.2026 09:20:07 CET | Pressemeddelelse
Efter folketingsvalget opfordrer Dansk Industri (DI) til et bredt politisk samarbejde, der i en tid med global uro kan sikre, at Danmarks konkurrencekraft bliver styrket, så der også i fremtiden er råd og kræfter til de nødvendige investeringer i vores samfund. Det bliver dog en svær opgave at få 12 forskellige partier til at samarbejde, siger DI’s adm. direktør.
DI Life Science styrker bestyrelsen og det globale fokus24.3.2026 13:01:34 CET | Pressemeddelelse
Ny bestyrelse præsenterer klare mål midt i geopolitisk uro med fokus på konkurrenceevne og bedre handelsvilkår.
DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien16.3.2026 06:33:18 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum