Globenewswire

Chemometec A/S

Del

Vækst i omsætning og driftsresultat

Vækst i omsætning og driftsresultat

Periodemeddelelse for 1. kvartal 2025/26 (1. juli - 30. september 2025)

Vækst i omsætning og driftsresultat

Omsætningen steg i 1. kvartal 2025/26 med 8% (11% ved faste valutakurser) til DKK 124,6 mio. fra DKK 115,6 mio. i samme periode sidste år. Udviklingen afspejler en fortsat fremgang i omsætningen af både instrumenter, forbrugsvarer og serviceydelser. ChemoMetec oplever endvidere en stigende interesse for vores teknologi, herunder ikke mindst XcytoMatic-platformen, og det forventes, at denne udvikling vil fortsætte og påvirke salg og indtjening positivt i særligt den sidste del af regnskabsåret 2025/26.

Resultatet af primær drift (EBITDA) steg i 1. kvartal til DKK 68,8 mio., og EBITDA-marginen var på 55%.

 2025/26
1. kvartal
 2024/25
1. kvartal
 Ændring, %
Omsætning, DKK mio. 124,6  115,6 +8
EBITDA, DKK mio. 68,8  62,1 +11
EBITDA-margin, % 55  54  

Hovedpunkter

  • Omsætningen steg i 1. kvartal 2025/26 med 8% til DKK 124,6 mio. fra DKK 115,6 mio. i samme periode sidste år. Stigningen var på 11% ved faste valutakurser.
  • Salget af instrumenter steg i 1. kvartal med 4% til DKK 40,7 mio. fra DKK 39,2 mio., hvor salget af XcytoMatic-instrumenter var på niveau med salget af NucleoCounter-instrumenter.
  • Salget af forbrugsvarer og serviceydelser steg i 1. kvartal med henholdsvis 12% og 4%.
  • Omsætningen inden for ChemoMetecs vigtigste forretningsområde, LCB (Life science research, Celle- og genterapi og Bioprocessing), steg i 1. kvartal med 8% i forhold til samme periode sidste år. Omsætningen på LCB-markedet udgjorde i 1. kvartal 94% af den samlede omsætning.
  • Driftsresultatet (EBITDA) var i 1. kvartal på DKK 68,8 mio., og EBITDA-marginen var på 55% mod 54% i samme periode sidste år.
  • Forventningerne til omsætning og EBITDA i 2025/26 er uændrede i forhold til de senest offentliggjorte forventninger (28. oktober 2025). Der forventes således en omsætning i 2025/26 på DKK 565-580 mio., mens driftsresultatet (EBITDA) forventes at blive i niveauet DKK 320-335 mio.

Produktudvikling

Udviklingen af XcytoMatic 50 (XM50) og det kommende Sample Management System, hvor XM50 er en integreret del, er fortsat som forventet i 1. kvartal 2025/26. Læs mere om de nye produkter i Årsrapport 2024/25.

Vi modtager løbende god feedback fra kunder på både hidtidige og kommende produkter, og det forventes, at den fortsatte udvikling vil ske i tæt samarbejde med nogle af de førende medicinalvirksomheder i verden. De kommende nye produkter samt rammerne for den helt nye softwareplatform, der skal understøtte automatiseringen af celletællingen, er desuden i det forløbne kvartal blevet præsenteret på en stor konference i Boston. Her har ChemoMetec modtaget positiv og værdifuld feedback fra en række relevante kunder, og denne vil blive brugt i forbindelse med den videre udvikling af de nye produkter.

Omsætning

I den sidste del af det seneste regnskabsår og i de første måneder af regnskabsåret 2025/26 har vi kunnet mærke en øget usikkerhed hos nogle af vores kunder og potentielle kunder i kølvandet på de geopolitiske udfordringer. Endvidere har udvalgte større aktører i 1. kvartal af regnskabsåret 2025/26 valgt at neddrosle eller lukke deres aktiviteter inden for celleterapi, blandt andet som følge af høje omkostninger i forbindelse med opskaleringen af produktionen af lægemidler inden for dette område.

Der er dog fortsat god aktivitet inden for både udvikling og produktion af lægemidler inden for celle- og genterapi, hvor kundernes fokus er på nedbringelse af priserne på de enkelte behandlinger, hvilket særligt kan ske ved øget automatisering af produktionen. Denne udvikling er en stor mulighed for ChemoMetec, da vores nyeste instrumenter og de kommende løsninger inden for software og sample management netop kan bidrage til den nødvendige automatisering.

Omsætning fordelt på produktsegmenter og geografi
Omsætningen steg i 1. kvartal 2025/26 til DKK 124,6 mio. fra DKK 115,6 mio., svarende til en stigning på 8% i forhold til samme periode sidste år. Stigningen i omsætningen i 1. kvartal skyldes et højere salg af både instrumenter, forbrugsvarer og serviceydelser. Ved faste valutakurser steg omsætningen i 1. kvartal med 11%.

Produktsegmenter
Salget af instrumenter steg i 1. kvartal med 4% til DKK 40,7 mio. fra DKK 39,2 mio. i samme periode sidste år. Udviklingen kan i særdeleshed tilskrives en stigning i salget af XcytoMatic-produkter, som er mere end fordoblet i forhold til samme periode sidste år.

Salget af forbrugsvarer steg i 1. kvartal med 12% til DKK 54,7 mio. fra DKK 48,7 mio. Salget af forbrugsvarer udgjorde 44% af den samlede omsætning mod 42% i samme periode sidste år.

Salget af serviceydelser steg i 1. kvartal fra DKK 26,7 mio. til DKK 27,7 mio., svarende til en vækst på 4% i forhold til samme periode sidste år. Salg af serviceydelser udgjorde 22% af den samlede omsætning mod 23% i samme periode sidste år.

Geografi
Omsætningen i USA/Canada steg med 4% (9% ved faste valutakurser) i 1. kvartal til DKK 71,1 mio. fra DKK 68,6 mio. i samme periode sidste år. Udviklingen kan tilskrives en stigning i omsætningen af instrumenter på 5%, en stigning i salget af forbrugsvarer på 3% og en stigning i salget af serviceydelser på 1%. Omsætningen i USA/Canada udgjorde i 1. kvartal 57% af den samlede omsætning.

Omsætningen i Europa steg i 1. kvartal med 18% til DKK 42,9 mio. fra DKK 36,4 mio. Udviklingen er særligt drevet af en stigning i salget af forbrugsvarer på 33%, men ligeledes af en stigning i salget af instrumenter og serviceydelser på henholdsvis 3% og 9%. Omsætningen i Europa udgjorde i 1. kvartal 34% af den samlede omsætning.

I resten af verden (”Øvrige lande”) var omsætningen i 1. kvartal på niveau med omsætningen i samme periode sidste år og udgjorde DKK 10,6 mio. Instrumentsalget faldt 4%, mens salget af forbrugsvarer forblev på niveau med samme periode sidste år, og salget af serviceydelser steg. Omsætningen i resten af verden udgjorde i 1. kvartal 9% af den samlede omsætning.


Omsætning fordelt på produktsegmenter og geografi i 1. kvartal 2025/26:



DKK mio.


USA/Canada


Europa


Øvrige lande
2025/26
1. kvartal
i alt
 2024/25
1. kvartal
i alt
 

Ændring
%
         
Instrumenter24,412,63,740,7 39,2 +4
Forbrugsvarer27,121,06,654,7 48,7 +12
Service18,58,90,327,7 26,7 +4
Andet1,10,4-1,5 1,0 +50
I alt71,142,910,6124,6 115,6 +8

Omsætning fordelt på produktsegmenter og forretningsområder
Omsætningen inden for det største forretningsområde, LCB, steg med 8% i 1. kvartal, hvilket primært kan tilskrives en stigning i omsætningen af instrumenter. Omsætningen inden for dyresæd, øl og mælk steg med 2%. Forretningsområdet LCB udgjorde i de første tre måneder af 2025/26 94% af den samlede omsætning, og dyresæd, øl og mælk udgjorde 6%.


Omsætning fordelt på produktsegmenter og forretningsområder i 1. kvartal 2025/26:



DKK mio.


LCB-markedet


Dyresæd, øl og mælk*
2025/26
1. kvartal
i alt
 2024/25
1. kvartal
i alt
 

Ændring
%
        
Instrumenter39,80,940,7 39,2 +4
Forbrugsvarer48,36,454,7 48,7 +12
Service27,7-27,7 26,7 +4
Andet1,30,21,5 1,0 +50
I alt117,17,5124,6 115,6 +8

* Produktions- og kvalitetskontrol af dyresæd, øl og mælk

EBITDA

Resultatet af primær drift, EBITDA, steg i 1. kvartal til DKK 68,8 mio. fra DKK 62,1 mio. i samme periode sidste år, svarende til en stigning på 11%. Stigningen i EBITDA kan tilskrives en forøgelse af omsætningen uden en tilsvarende stigning i særligt administrativt relaterede omkostninger. Indtil videre har effekten af den nuværende told på 15% på varer importeret til USA som forventet været meget begrænset. Den stigende andel af omsætningen relatereret til XcytoMatic-produkter har desuden påvirket bruttomarginen – og dermed også EBITDA – positivt.

Forventninger til 2025/26

De senest udmeldte forventninger (28. oktober 2025) til omsætning og EBITDA på henholdsvis DKK 565-580 mio. og DKK 320-335 mio. fastholdes.

Yderligere oplysninger

Martin Helbo Behrens, CEO
Tel.: (+45) 48 13 10 20

Kim Nicolajsen, CFO
Tel.: (+45) 48 13 10 20

Om ChemoMetec A/S

ChemoMetec udvikler, producerer og markedsfører instrumenter til celletælling og en lang række andre målinger.
ChemoMetecs instrumenter markedsføres globalt inden for blandt andet farma, biotek og landbrug. ChemoMetec har nogle af verdens førende medicinalvirksomheder blandt sine kunder.

ChemoMetec blev etableret i 1997 og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen. Se også www.chemometec.com

Vedhæftet fil


Vedhæftede filer

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye