Julen begynder på Frilandsmuseet

Få forstår sig på juleidyl og finurlige juletraditioner som os på Frilandsmuseet. Og I år kan i virkelig komme på en julerejse gennem tiden fra lysets fest, julestuer med lumre julelege til jul i forsamlingshuset, når vi fejrer jul på landet og i Frøsnapperbyen. 

I landsbyen og på landet er der dømt klassisk og nostalgisk juleidyl ala. 1700 og 1800-tallet. Julelysene vil funkle og pynten blinke i stuerne. Julenissen vil drille den sure gårdmand, når vi viser familieteater, og i landsbyens gader og stræder vil der dufte af julegodter og varm kakao. I Frøsnapperbyen er det jul som i midten af 1900-tallet. Der kan I opleve julen hos Brugsuddeleren og i forsamlingshuset med julebanko, juletræsfest og fællesskab og et begyndende gaveræs for børnene. I Remouladegade vil der være snobrødsbagning og julelege og i byens teatersal kan I opleve Ole Lund Kirkegaards teater Nisse Pok. 

Der vil også være gang i juleværkstederne, hvor børnene kan farve julelys og lave julepynt, mens de voksne får sig en omgang frisk luft og suger inspiration til sig fra museets julegårde og julehuse. Er det måske i år, I skal have et kåljuletræ, som på heden i starten af 1800-tallet, eller en gåsestrube som pynt? Eller er I til en interimistisk jul med stearinlys og æbler i skål på en hvid dug som i 1700-tallet? Eller skal dannebrogsflagene på træet ligesom dengang efter krigen i 1864, hvor nationens grænser blev krænket af fremmede magter? 

Madboderne vil lange æbleskiver, varm kakao, flæskestegs- og frikadellesandwich over disken. Og går I en tur ned på herregården, kan I følge med i de klassiske juleforberedelser som småkagebagning og gåseplukning. Og husk at blive til mørket falder på, da I hver weekend kan opleve udvalgte vores julegårde og huse med lys i vinduerne og tændte juletræer i stuerne. Den 13. december fejrer vi selvfølgelig også Luciadag med Luciaoptog og stor julekoncert - en af julens mest stemningsfulde traditioner.

“Julen har altid afspejlet samfundet omkring den og der er ingen højtid, der den rummer både nutiden og fortiden og traditioner fra forskellige tidspunker i historien som julen. Julen, som vi kender den i dag er en smeltedigel af traditioner fra forskellige lande, trosretninger og historiske perioder og et godt eksempel på, hvordan traditioner altid er blevet påvirket af verden omkring os,” siger Anja Jørgensen, der er museumsinspektør på Frilandsmuseet. 

Varme hjerter og lumre julestuer

Hvis I tager med på en af vores julevandringer i lanternernes skær kan I virkelig opleve, hvor forskellig julen har set ud gennem tiden, men også hvor meget, der går igen i nye former. Går I f.eks. forbi husmandsstedet Årup, vil I blive mødt af en simpel jul set med vores hærdede juleøjne. Pynten i 1800 bestod af hvid dug, stearinlys og en skål med æbler. Selvom det måske virker spartansk, var det luksus dengang - nu skulle husstanden hvile og leve godt indtil 6. januar, hvor arbejdet igen gik i gang. 

“Livet var hårdt og vinteren mørk og kold. I julen var man meget overtroisk og mange af de gamle juletraditioner, handlede om at beskytte sig mod det onde. Det er bl.a. derfor, man tændte så mange lys for at oplyse det farlige mørke, hvilket vi jo stadig gør i dag. Men julen handlede også om at værne om hinanden i den mørke tid. Både i familierne og i landsbyerne, men også om dem, der arbejdede for en,” siger Anja Jørgensen. For tjenestefolk så vel som gårdejerne var julen et af de få tidspunkter på året, hvor man ikke arbejdede, så der var tid til at spise, feste, gå på julevisit og passe kirkegangen. “En vigtig del af tjenestefolkenes løn var også julemad, som de tog med hjem til deres familie, når de var færdige med at fejre jul på gården, hvor de tjente. Der var også mange tiggere på vejene i juledagene, og på gårdene var der lavet rigeligt med mad, så man kunne vise barmhjertighed og gå julen i møde med god samvittighed,” siger Anja Jørgensen. 

Det hed sig f.eks. at hvis en gæst forlod ens gård uden mad, godter eller en lille gave, tog de julen med sig. Man troede også på, at den stil man lagde i julen, ville følge en resten af året, så der var god grund til at være sød og rar. Selv hvis midlerne var få, handlede julen altså om fællesskab og omsorg for hinanden.

Hos de unge stod julen lidt mindre på god samvittighed og lidt mere på grams og druk. “Til de unges julestuer gik det vildt for sig. Gårdmanden lagde hus til og diskede op med øl og så kom landsbyens unge og legede ‘julelege’ i lumre afskygninger. Så lumre, at kirken ad flere omgange forsøgte at forbyde julestuerne, hvilken den aldrig fik held med. Julestuerne var på den måde en forløber til vores julefrokoster og en vigtig gode for gårdens ansatte. Hvis du som gårdmand holdt gode julefester, tiltrak du de dygtige karle og piger,” siger Anja Jørgensen.  

Jul i forsamlingshuset

I Frøsnapperbyen er herremandens stue blevet erstattet af jul i forsamlingssalen med banko og juletræsfest. I de små provinsbyer var forsamlingshuset og brugsuddeleren hele byens mødested. Særligt til jul. 

“I starten og midten af 1900-tallet havde andelsbevægelsen og foreningsdanmark fået fat og trådt i karakter som dem, der værnede om fællesskabet. Ved juletid betød det juletræsfester i forsamlingshuset med julebanko, julelege og dans om juletræet - her havde Husmoderforeningerne typisk også en finger med i spillet. Før i tiden var det gårdmanden, der havde det store juletræ, men nu stod det ved forsamlingshuset,” siger Anja Jørgensen. 

For nogle var juletræsfesten den eneste jul, de rigtig fik, og anden, man kunne vinde til banko, den eneste and, der var råd til. Mens julen for andre fortsatte hjemme i stuerne. Men alle kom til juletræsfesten og på den måde var julen i provinsdanmark stadig en højtid, hvor der blev værnet om fællesskabet. Med fortidens hierarkier var nu ikke udslettet. For hvem stod ved siden af hvem til festen? Hvem fik indflydelse på juletræsfesten? Det kunne der i en lille provinsby godt være kamp om - en stemning vi måske også kan genkende lidt i dag.

Vi holder nu en god stemning, når vi fejrer jul i Frøsnapperbyen, hvor der også vil være fyldt med julelege, julegodter og julestemning. 

Vi glæder os til at fejre julen med jer igen i år!

Hvad: Jul på Frilandsmuseet
Hvornår: Alle weekender fra lørdag den 29. nov - 21. dec kl. 10 - 18. Fra den 22. - 26. december kl. 10 - 14.

Hvor: Frilandsmuseet, Kongevejen 100 2800 Kgs. Lyngby

Følg med på frilandsmuseet.dk, hvor vi lægger det fulde program op i løbet af den kommende tid.