Lærerne i ny undersøgelse: Inklusionen er underfinansieret

Mere end 8 ud af 10 lærere har elever i deres klasse, der ikke får den hjælp, de har behov for. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening.

Næsten lige så mange elever venter ifølge lærerne på hjælp fra PPR, psykiatrisk udredning eller andre indsatser – og inklusionsopgaven giver ifølge lærerne mere støj og uro, højner konfliktniveauet og giver mindre tid til den enkelte elev:

”Læringsmiljøet er meget presset på mange skoler. Alt for mange elever ryger ud af klassefællesskabet, selvom de kunne være blevet i det med den rette hjælp. Små problemer får alt for ofte lov til at vokse sig store, og det har store konsekvenser både menneskeligt og økonomisk”, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

82 pct. af lærerne mener, at der mangler ressourcer til inklusionsopgaven. Og ifølge Gordon Ørskov Madsen skal der massive investeringer til, før folkeskolen kan lykkes med sin vigtige inklusionsopgave:

”Det er muligt at lykkes med inklusionen, og vi har mange gode erfaringer fra forskellige kommuner, der laver gode indsatser. En forudsætning er dog, at vi investerer de nødvendige ressourcer. Vi kan ikke bare sluse flere elever tilbage i almene klasser uden at der følger ressourcer med. Det har vi prøvet før – og det er dømt til at gå galt. Vi er nødt til at investere, før vi kan inkludere”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Helt konkret anbefaler Danmarks Lærerforening, at man i en årrække investerer i folkeskolen, så flere elever kan blive i fællesskaberne i de almene skoletilbud – også kendt som overgangsinvesteringer. En øvelse, der vil koste penge på kort sigt, men som vil tjene sig hjem på sigt gennem et mindsket behov for specialundervisning:

”Regningen for at lade stå til betaler vi allerede i dag – og den er stor for både mennesker og for samfundsøkonomien. Vi har brug for, at politikerne tager ansvar for folkeskolens udvikling. Vi er nødt til at have det lange lys tændt og tænke på det store potentiale, der er i en folkeskole, der kan mere for flere”, siger Gordon Ørskov Madsen.

• 83 pct. af lærerne har elever i deres klasse, der ikke får den særlige støtte de har behov for
• 77 pct. af lærerne har elever, der venter på hjælp fra PPR, psykiatrisk udredning eller andre indsatser
• 77 pct. af lærerne mener, at inklusionsopgaven giver mere støj og uro i klassen.
• 52 pct. af lærerne mener, at inklusionsopgaven giver et højere konfliktniveau
• 85 pct. af lærerne mener, at inklusionsopgaven giver mindre tid til den enkelte elev,
• 82 pct. af lærerne mener, at der er for få ressourcer til inklusionsopgaven.