Aarhus-forskere finder nøglemarkør for celledød i nyrerne
Forskere fra Aarhus Universitet har opdaget et protein, der kan forudsige, om nyreceller overlever eller dør efter en akut skade. Fundet kan bane vej for nye behandlinger og potentielt hjælpe millioner af patienter verden over.

Når nyrerne bliver skadet – efter en operation, et hjertestop eller som bivirkning af visse lægemidler – står læger ofte med ét afgørende spørgsmål: Vil nyrerne komme sig, eller er skaden permanent?
Et forskerhold fra Aarhus Universitet kan nu være tæt på et svar. Et protein kaldet VCAM1 ser ud til at være en pålidelig markør for, om en nyrecelle vil overleve eller gå til grunde.
“Vi fandt, at omkring 80 procent af de beskadigede nyretubuli døde, hvis de udtrykte VCAM1. Proteinet dukker op få dage efter skaden og markerer præcis de celler, der ikke kommer sig,” fortæller lektor Ina Maria Schiessl fra Institut for Biomedicin, som har ledet studiet.
Arvæv er ikke problemet
Studiet udfordrer også en mangeårig antagelse om nyresygdom.
I årevis har læger antaget, at arvæv breder sig og ødelægger raske områder af nyren. Men det er ikke tilfældet, viser forskernes resultater.
“Arvævet holder sig til de skadede områder. Faktisk ser det ud til at beskytte de raske celler ved at danne en slags barriere,” forklarer Schiessl.
Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor lægemidler, der retter sig mod arvæv, igen og igen er faldet igennem i kliniske forsøg.
Resultaterne kan overføres til mennesker
Forskerne undersøgte også væv fra 26 danske nyretransplantationer. Patienter med høje niveauer af VCAM1 seks dage efter operationen havde markant dårligere nyrefunktion et år senere.
“Det tyder på, at vi måske kan forudsige, hvilke patienter der risikerer at udvikle kronisk nyresygdom – længe før det kan ses i blodprøver,” siger Ina Maria Schiessl.
Opdagelsen peger samtidig på, at læger kun har et snævert tidsvindue, før skaden bliver irreversibel.
“Hvis vi kan forhindre cellerne i at dø – eller fjerne de døde celler hurtigt – kan vi potentielt redde langt flere patienter,” siger hun.
Akut nyreskade rammer mellem hver femte og hver anden indlagte patient på verdensplan. Mange ser ud til at komme sig, men har stadig op til otte gange større risiko for at udvikle kronisk nyresygdom senere i livet.
“Der er potentielt millioner af mennesker, der kunne få gavn af en mere målrettet behandling. Vi er langt fra kliniske forsøg endnu – men vejen er tydelig,” siger Ina Maria Schiessl.
Bag om forskningen
Studietype: Translationelt forskningsstudie.
Samarbejdspartnere: Internationalt samarbejde mellem fire europæiske transplantationscentre.
Ekstern finansiering:
Eventuelle interessekonflikter: Ingen interessekonflikt er angivet
Link til videnskabelig artikel: Science Advances, 22. oktober 2025, DOI: 10.1126/sciadv.adz5358
Kontakter
Lektor Ina Maria Schiessl
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Email: ina.maria.schiessl@biomed.au.dk
Telefon: 50201222
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Health-forsker modtager ”håndkirurgiens Oscar”20.11.2025 09:13:14 CET | Pressemeddelelse
Klinisk lektor Janni Kjærgaard Thillemann fra Institut for Klinisk Medicin modtager prisen Linscheid-Dobyns Excellence in Wrist Surgery Award. Prisen får hun for sin forskning i håndledskirurgi, og den regnes som en af de mest prestigefyldte inden for sit felt.
Professor fra Aarhus Universitet afslører nye fund i Adolf Hitlers DNA15.11.2025 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
En DNA-analyse udført med bidrag fra Aarhus Universitet peger på, at Adolf Hitler både havde en usædvanligt høj genetisk disposition for flere neuropsykiatriske træk og en sjælden hormonel udviklingsforstyrrelse.
Lodtrækningsforsøg viser ingen evidens for uspecifikke vaccine-effekter12.11.2025 17:01:00 CET | Pressemeddelelse
En ny dansk analyse af over 25 års forskning i uspecifikke vaccine-effekter viser, at fremtrædende forskere systematisk har overfortolket resultaterne fra deres lodtrækningsforsøg.
Danish basic research behind international medical breakthrough: New oral treatment may prevent dementia12.11.2025 12:59:02 CET | Press release
Researchers from DANDRITE at Aarhus University have played a central role in developing a new oral treatment that, for the first time ever, has shown promising results in a clinical trial involving patients – a breakthrough that appears capable of preventing and slowing the progression of frontotemporal dementia.
Dansk grundforskning bag internationalt medicinsk gennembrud: Ny oral behandling kan forebygge demens12.11.2025 12:59:02 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra DANDRITE på Aarhus Universitet har spillet en central rolle i udviklingen af en ny oral behandling, der som den første nogensinde har vist lovende resultater i et klinisk forsøg på patienter– et gennembrud, der ser ud til at kunne forebygge og bremse frontotemporal demens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum