Ventilatorer udskiftes i Guldborgsundtunnelen
7.11.2025 10:02:02 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør skal udskifte de eksisterende ventilatorer i Guldborgsundtunnelen. Det kræver en række trafikomlægninger på Sydmotorvejen fra starten af november og frem til midten af december måned.

Som led i vedligeholdelsen af Guldborgsundtunnelen foretager Vejdirektoratets entreprenør udskiftning af Guldborgssundtunnelens eksisterende ventilatorer. De nye ventilatorer skal sikre bedre styring af røgen i tilfælde af en brand i tunnelen. I alt udskiftes fire små ventilatorer ved indkørsel til hver portalbygning med fem større ventilatorer i begge ender af tunnelen.
I forbindelse med udskiftningen omlægges trafikken på Sydmotorvejen ved Guldborgsundtunnelen ad flere omgange. Dels for at udføre de forberedende arbejder, dels for selve montering af nye ventilatorer og nedtagning af gamle eksisterende ventilatorer ved indkørslen til tunnelen.
Arbejdet forventes at blive udført i hverdage i ugerne 45 – 50 inden for tidsrummet kl. 06.00 – 18.00.
I uge 51 foretages forskellige test af styringen af de nye ventilatorer, og i den forbindelse kan hastigheden periodevis være sat ned til 50 km/t.
Der vil i forbindelse med overledning af trafikken være et spor farbart i hver retning og være dobbeltrettet trafik igennem tunnelrøret.
Trafikanter kan følge med på Trafikkortet
Trafikanter kan holde sig opdateret på Vejdirektoratets trafikkort, hvor man kan følge trafikken i realtid og holde øje med skiltningen i området.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, der måtte være for trafikanter på strækningen. Man opfordrer samtidig trafikanter i området til at tage afsted i god tid og påregne ekstra rejsetid.
Vejdirektoratet driver og vedligeholder samlet cirka 2.500 broer og tunneler, som indgår i statsvejnettet. De bliver regelmæssigt efterset for at sikre en tilfredsstillende stand af selve bygværket og sikkerheden for de trafikanter, som benytter broen eller tunnelen.
Kontakter
Julie KiellbergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 36 01juk1@vd.dkKirsten RiisChefkonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 75 38kiri@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Arbejdet på 3. etape af Kalundborgmotorvejen ændrer trafikken på Skovvejen13.3.2026 14:24:57 CET | Pressemeddelelse
Den 15. marts går Vejdirektoratets entreprenør i gang med det første forberedende arbejde på rute 23 Skovvejen mellem Tornved og Knabstrup i Holbæk Kommune. Arbejdet er næste skridt i udbygningen af Kalundborgmotorvejens 3. etape.
E45 spærret forbi <56a> Horsens V hen over tre aftener og nætter13.3.2026 10:15:41 CET | Pressemeddelelse
E45 Østjyske Motorvej spærres i begge retninger ved <56a> Horsens V i aften- og nattetimerne fra den 16. marts til den 19. marts. Efterfølgende tages ny tilkørselsrampe i brug.
Egtvedvej i Kolding spærres under E45/E2012.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra mandag den 16. marts til onsdag den 13. maj 2026 spærres den tunnel, der fører Egtvedvej under E45/E20 Sønderjyske Motorvej i Kolding. Spærringen betyder, at de lokale trafikanter må ud på en omkørsel, hvis de ønsker at krydse motorvejen.
Til- og frakørsler ved Horsens C <56b> åbner senest 30. marts11.3.2026 15:47:17 CET | Pressemeddelelse
De vestlige til- og frakørselsramper ved Horsens C <56b> har været lukkede siden begyndelsen af januar. Arbejdet har været forsinket grundet den hårde frost.
Spærring af Gelstedvej og Søndergaardsvej på Vestfyn forlænges til april11.3.2026 12:15:09 CET | Pressemeddelelse
Gelstedvej og Søndergaardsvej har været spærret siden sommeren 2025 i forbindelse med anlægsarbejdet til den nye jernbane over Vestfyn. Spærringen forlænges nu til og med april 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum