Ny karakterskala går i den rigtige retning – men timingen er dårlig

Regeringens forslag til en ny karakterskala, der skal gælde på tværs af uddannelsessystemet, indeholder jævnere afstand mellem karaktertrinene og afskaffelse af de negative karakterer.

Forslaget om en 8-trinsskala med karaktererne 0-1-2-4-6-8-10-12 og 12+ – hvor vurderingen fremover skal bygge op fra nul frem for at trække ned fra et 12-tal – lægger sig dermed op ad flere af anbefalingerne fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG – L), men timingen er forkert.

Implementering midt i omfattende forandringer

Den nye karakterskala skal ifølge udspillet gælde for ungdomsuddannelserne fra 2030 og for grundskolen og de videregående uddannelser fra 2033.

Den nye karakterskala skal dermed implementeres samtidig med både et nyt ungdomsuddannelsessystem, en ny gymnasieuddannelse og et nyt institutionslandskab. Det er store reformopgaver, som hver især kræver tid, opmærksomhed og ordentlig implementering, lyder det fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, forperson Allan Kortnum og næstforperson Rikke Christoffersen:

– Denne karakterskala vil være et skridt i den rigtige retning – men timingen er bare ikke den rigtige. Vi befinder os midt i en reformtid med mange store forandringer, og vi bør først gribe nogle af de eksisterende bolde, før der kastes nye, siger Allan Kortnum.

– Regeringens forslag rummer flere af de elementer, vi selv har efterlyst. Men en ny karakterskala oveni de øvrige omfattende forandringer gøre en i forvejen kompleks opgave endnu mere kompleks. Det ville være klogt først at sikre, at indholdet i de nye uddannelser og reformer falder på plads, før man ændrer på de rammer, de skal måles inden for, siger næstforperson Rikke Christoffersen.

Mere motiverende og retfærdig vurdering
Et af de områder, hvor regeringen imødekommer DEG’s anbefalinger, er behovet for mere jævn afstand mellem karaktertrinene.

I den nuværende 7-trinsskala oplever mange elever og undervisere, at springet fra 4 til 7 er uforholdsmæssigt stort – ikke mindst fordi 7 ofte er adgangskravet til videregående uddannelser.

– Når der er så stort et spring midt på skalaen, føles forskellen mellem at bestå og at have en reel chance for at komme videre langt større, end skalaen egentlig tilsiger. Det skaber unødigt pres for nogle og demotivation for andre. Derfor er det meget positivt, at regeringen foreslår en skala med mere jævne trin, siger Allan Kortnum.

Derudover foreslår regeringen at afskaffe de negative karakterer, som i dag findes i 7-trinsskalaen. Det hilser DEG – Lederne velkommen.

– Der er ingen pædagogisk gevinst ved at give et ungt menneske en karakter med et minus foran. Det bidrager ikke til læring – det opleves bare som et nederlag. En skala, der fokuserer på, hvad eleven kan, frem for hvad eleven ikke kan, er langt mere motiverende, siger Rikke Christoffersen.

Karakterer som redskab til læring

Med regeringens udspil tages der flere skridt i retning af en mere læringsunderstøttende karakterskala. For DEG – Lederne er det helt centralt, at karakterer ikke blot bruges som kontrol, men som et redskab til læring og udvikling.

Når karaktergivningen fungerer godt, kan den give eleverne retning, skabe tydelige mål og støtte deres motivation. Men det kræver, at karakteren giver mening for dem, der modtager den:

- Selvom timingen kunne have været bedre, så vil vi bidrage konstruktivt i de videre politiske forhandlinger og håber, at den endelige model vil styrke både fagligheden, retfærdigheden og læringen i karaktergivningen”, siger Allan Kortnum.