SMVdanmark roser ny karakterskala: Belønner faglighed og skaber mere retfærdighed
6.11.2025 11:22:23 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til en ny karakterskala får opbakning fra SMVdanmark, der kalder ændringen både retfærdig og motiverende. Den nye skala styrker fagligheden, belønner ekstraordinære præstationer og mindsker skævheden i uddannelsessystemet.

Regeringens lægger i dag sit forslag frem til en ny karakterskala. Og forslaget får fuld opbakning fra SMVdanmark. Den nye skala vil give en mere retvisende vurdering af elevernes præstationer, styrke motivationen og samtidig forbedre danske unges muligheder for at læse videre – både herhjemme og internationalt.
"Det er et klart fremskridt, at vi nu afskaffer -3 og i stedet lader skalaen starte ved 0. Minuskarakteren har alt for længe trukket et urimeligt gennemsnit ned og sendt et forkert signal om elevens indsats. Den nye skala retter op på den skævhed," siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
SMVdanmark fremhæver også indførelsen af karakteren 12 med stjerne som en vigtig justering. Den nye karakter gør det muligt at anerkende ekstraordinære præstationer uden at genindføre det gamle 13-tal – og uden at svække danske studerendes muligheder for optag på internationale eliteuniversiteter.
"Vi har brug for, at vi som samfund belønner ambition, talent og faglig stolthed. Det handler ikke bare om karakterer, men om at vise, at vi sætter pris på unge, der tør gå forrest, tænker nyt og skaber løsninger. 12 med stjerne er et vigtigt skridt i den retning," siger Jakob Brandt.
Han peger samtidig på, at den nuværende skala skaber for stor afstand mellem eleverne, hvilket den nye skala retter op på:
"De store spring mellem karaktererne, især mellem 4 og 7 og 7 og 10, betyder i praksis, at små forskelle i præstation får stor betydning for gennemsnittet. Det rammer især drenge og unge fra mindre ressourcestærke hjem, mens elever fra hjem med stærkere forudsætninger har lettere ved at klare sig. Det er ikke retfærdigt, og derfor er det positivt, at den nye skala gør op med det," siger Jakob Brandt.
SMVdanmark understreger desuden, at karaktergivning ikke kun handler om måling, men også om pædagogik og motivation. Den nye skala bryder med den såkaldte nulfejlskultur. Fremtidens arbejdsmarked kræver nysgerrighed, samarbejdsevne og mod til at lære af fejl – ikke blot perfektion.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: Kommunerne svigter SMV’er i offentlige udbud6.2.2026 11:40:40 CET | Pressemeddelelse
En ny landsdækkende analyse fra SMVdanmark viser, at hensynet til mindre virksomheder i kommunale udbud er begrænset. Kun få kommuner arbejder systematisk med at give de små virksomheder reel mulighed for at byde sig til, mens en lang række kommuner slet ikke indtænker de mindre virksomheder i udbudsprocessen.
SMVdanmark roser ny cyberaftale: Vigtig styrkelse af erhvervslivets digitale sikkerhed28.1.2026 16:44:35 CET | Pressemeddelelse
En bred politisk aftale om cybersikkerhed er netop landet. SMVdanmark ser det som et vigtigt skridt i retning af at gøre små og mellemstore virksomheder mere robuste over for en voksende cybertrussel.
SMVdanmark: Aftale om differentieret moms på fødevarer er ren populisme og dyrt bureaukrati28.1.2026 10:18:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og en række partier har i dag præsenteret en aftale om at sænke momsen på fødevarer fra 2028. SMVdanmark retter skarp kritik mod aftalen, som vil koste milliarder i administration hos virksomhederne og næppe have stor påvirkning på forbrugerpriserne. "Det er ren populisme op til et valg," siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
SMVdanmark: Fødevarecheck er et mindre onde end differentieret fødevaremoms27.1.2026 11:15:53 CET | Pressemeddelelse
Fødevarechecks har ikke stået på SMVdanmarks ønskeseddel. Det er dog trods alt bedre end at indføre en ny differentieret fødevaremoms, som også har indgået i de politiske forhandlinger. SMVdanmark advarer kraftigt mod den øgede bureaukratisering, som en eventuel ny momsstruktur vil medføre.
Boghandlerforeningen bliver en del af SMVdanmark8.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boghandlerforeningen har meldt sig ind i SMVdanmark. Det skal sikre effektiv drift af foreningen og give medlemmerne adgang til en lang række fordele. Fra juridisk rådgivning til rabatter på forsikringer og udstyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum