DI vil øge virksomheders sikkerhed
6.11.2025 12:00:00 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
For at styrke fokus på virksomhedernes beredskab og deres rolle for samfundssikkerheden laver Dansk Industri en ny enhed med en erfaren profil i spidsen

Verden er mere usikker end længe, og det påvirker både samfund, borgere og virksomheder, så samfundssikkerhed og beredskab bliver en central dagsorden i de kommende år. Danmark og erhvervslivet skal være bedre rustet til at forebygge og håndtere kriser, trusler og hybridkrig. Derfor etablerer en Dansk Industri (DI) ny enhed for Samfundssikkerhed og Beredskab, der skal støtte virksomhederne i arbejdet med beredskabet.
- Et stærkt beredskab handler om at kunne forebygge, håndtere og hurtigt komme sig efter kriser, hændelser og trusler. Det er afgørende for både samfundets og erhvervslivets robusthed, da det påvirker virksomhedernes drift og samfundets funktionsevne, siger Morten Høyer, der er politisk direktør i Dansk Industri.
- DI og vores medlemsvirksomheder har et stort ansvar for at være på forkant, og derfor samler og øger vi vores indsats på beredskab. Vi får én indgang for både myndigheder og virksomheder i de mange samarbejder, der er helt nødvendige for vores samfundssikkerhed.
I spidsen for den nye afdeling står underdirektør Rasmus Anderskouv. Han kommer fra en stilling som chef for politikudvikling i DI, og han har stor erfaring fra 25 år i erhvervsorganisationen, hvor han bl.a. har styret DI’s corona-indsats gennem krise, nedlukning og modsatrettede krav og ønsker.
- Virksomhederne får en meget sikker hånd på rettet. Rasmus Anderskouv kender DI, virksomhederne og embedsværkets krinkelkroge, og han har i forvejen været helt tæt på vores beredskabsindsats de seneste år. Hans mangeårige erfaring med politikudvikling og strategisk arbejde bliver en vigtig drivkraft i at styrke DI’s indsats for samfundssikkerhed og beredskab, siger Morten Høyer.
DI’s nye chef for Samfundssikkerhed og Beredskab ser frem til at arbejde endnu mere med området.
- Beredskabet er et de vigtigste områder lige nu både politisk og i virksomhederne. Vores vurdering er, at det skal have en dedikeret indsats, og jeg er glad for at få lov til at stå i spidsen for det arbejde til gavn for virksomhederne og deres bidrag til sikkerheden, siger Rasmus Anderskouv.
Kontakter
Nis Peder KolbyPresserådgiver
Tlf:40323400nipk@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: EU misser chance for at gøre offentlige indkøb til en vækstmotor9.9.2026 15:41:43 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivet har haft store forhåbninger til EU’s nye grundlov for offentligt-privat samarbejde. Men EU-Kommissionens længe ventede forslag til en ny udbudsforordning leverer desværre hverken den ønskede fleksibilitet, mindre bureaukrati, mere fokus på grøn omstilling gennem offentlige indkøb eller en samlet europæisk tilgang til Buy European.
Dansk Industri: PISA-resultater bør udløse alarmklokker i hele samfundet8.9.2026 09:31:29 CEST | Pressemeddelelse
PISA-resultaterne er et alvorligt svigt af de unge. Når danske elevers faglige niveau falder så markant, skal alle alarmklokker ringe. Der er brug for et markant kursskifte med fokus på de unges faglighed og fremtid, mener Dansk Industri.
DI Topmødet 2026: 1600 topledere, politikere og eksperter sætter retning for AI som vækstmotor for Danmark og EU7.9.2026 11:08:15 CEST | Presseinvitation
Dansk Industri samler 1600 erhvervsledere, medlemmer af regeringen, politikere og europæiske beslutningstagere til Danmarks største og vigtigste erhvervsevent. DI Topmødet 2026 finder i år sted den 15. september. Blandt gæsterne er topministre og partiledere, President & CEO i Novonesis Ester Baiget, EU-Kommissionens generaldirektør for handel og økonomisk sikkerhed Ditte Juul Jørgensen og IMD's præsident David Bach.
DI: Pres på vandressourcer kræver politisk handling nu7.9.2026 09:47:02 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens hedebølge og tørke flere steder i Europa har sat fokus på en udfordring, som også Danmark må forholde sig til: Hvordan sikrer vi rent vand til både borgere, natur og virksomheder i fremtiden? Dansk Industri opfordrer nu landets politikere til en mere strategisk og langsigtet planlægning af Danmarks vandressourcer.
Sådan indfrier vi det enorme potentiale for dansk havvind frem mod 20507.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv organisationer bag ’Havvind 2050 Partnerskabet’ opfordrer i ny, bred erhvervspolitisk rapport til at skabe de fornødne politiske rammer til at indfri det enorme potentiale for mellem 40-80 GW dansk havvind frem mod 2050. Rapporten indeholder en række konkrete anbefalinger fra Dansk Industri, Forsikring & Pension, Green Power Denmark, Dansk Metal, Dansk Erhverv, Tænketanken Hav og Brintbranchen til at styrke Danmark og Europas brug af havvind og grøn strøm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum