Danmarkshistoriens største ordre: Bravida bestiller 500 elektriske varebiler
6.11.2025 13:49:37 CET | Bravida Danmark A/S | Pressemeddelelse
Bravida styrker sin elektriske bilflåde markant. Således annoncerer teknikentreprenøren Danmarkshistoriens største ordre på hele 500 nye elektriske varebiler med levering i løbet af 2026. Bestillingen er et led i Bravidas investering i den grønne omstilling og modernisering af bilflåden.

Bravida kan i dag offentliggøre en rekordordre på 500 elektriske varebiler. Bilerne er af modellerne Ford e-Transit Custom og Ford e-Transit Courier og bliver en del af teknikentreprenørens bilflåde i løbet af 2026. I dag består Bravidas flåde af cirka 2.000 køretøjer, som dækker både gul- og hvidpladebiler. Samlet set kører godt 30 procent af Bravidas biler i dag på el. Med den nye bestilling vil Bravidas flåde bestå af 60 procent elektriske køretøjer med udgangen af 2026. Tidligere i år annoncerede Bravida også en stor ordre på 300 elektriske varebiler hos Ford.
”Jeg er begejstret for den rekordordre på nye elvarebiler, som vi netop har annonceret. Med den nye ordre sætter vi en tyk streg under vores ambition om at accelerere omstillingen til elektriske biler i vores flåde. Med dagens ordre har vi i år lagt en bestilling på og startet implementeringen af 800 nye elektriske varebiler. Jeg forventer, at vi fortsætter transitionen til elbiler i høj fart fremadrettet,” siger Christian Alsø, administrerende direktør i Bravida Danmark og fortsætter:
”Vores forretning er i høj grad bygget på mobilitet, hvorfor jeg glæder mig over, at endnu flere af vores teknikere fremadrettet vil køre rundt i splinternye elvarebiler fra Ford. Vi er glade for det eksisterende samarbejde med Ford og ser frem til udvidelsen af dette. De nye biler scorer højest på alle vores vigtigste parametre og leveres med topudstyret sikkerhedspakke, hvilket har været helt afgørende for os,” slutter Christian Alsø.
Annonceringen af de 500 nye elvarebiler skete torsdag formiddag på Fleet Network Expo i Lokomotivværkstedet i København, hvor virksomheder og kommunale og regionale beslutningstagere var samlet for at udveksle erfaringer og dele viden om den nyeste teknologi inden for elbiler.
"Vi er utroligt stolte af vores partnerskab med Bravida, som markerer en betydelig acceleration af elektrificeringen af varebiler i Danmark. Ordren på 500 elektriske Ford Transit varebiler understreger ikke kun Bravidas engagement i elektrificering, men viser også, at Ford Transit Custom og Transit Courier er et stærkt valg for virksomheder, der ønsker at kombinere robusthed, effektivitet og fokus på en mere ansvarlig drift. Vi har været leverandør til Bravida i flere år og er stolte af at være partnere i denne aftale og ser frem til at bidrage til en innovativ og elektrisk flåde," udtaler Frank Skjærbæk, administrerende direktør for Ford hos NCG Motor Company.
Bravida har fået leveret de 300 elektriske varebiler, virksomheden bestilte tilbage i foråret. Bravida forventer, at splittet på de 500 nye biler bliver 350 Ford e-Transit Custom og 150 Ford e-Transit Courier, som leveres i løbet af 2026. Bravida har forretning i hele Danmark, hvorfor de nye biler vil blive tilknyttet teknikentreprenørens lokationer landet over.
Kontakter
Daniel KirchhoffKommunikationschef
Tlf:22472860Daniel.Kirchhoff@bravida.dkBilleder
Om Bravida Danmark A/S
Bravida er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation og hjælper sine kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Bravida har 14.000 medarbejdere på koncernniveau, heraf næsten 3.000 i Danmark. Bravida opererer i mere end 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på www.bravida.dk
Følg pressemeddelelser fra Bravida Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bravida Danmark A/S
Bravida bliver teknisk partner på nyt datacenter i Esbjerg18.8.2026 11:51:28 CEST | Pressemeddelelse
Bravida er valgt som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 (DDC1) på Esbjerg Havn. Med en samlet teknikentreprise inden for el, VVS, ventilation, køling, Brand & Sikring samt bygningsautomatik (CTS) skal Bravida levere størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter.
Bravida skal bidrage til sikkerheden i Salling Groups butikker med ny landsdækkende aftale14.8.2026 10:52:40 CEST | Pressemeddelelse
Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling Group, hvor Bravida skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Salling Groups danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR. Med aftalen får Salling Group en ensartet oplevelse på tværs af hele landet.
Bravida skal opføre nyt fremtidssikret hovedkvarter for Novo Nordisk Fonden27.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største teknikentreprenør har vundet en stor enterpriseopgave, der går på tværs af virksomhedens fagligheder. Bravida skal opføre Novo Nordisk Fondens nye hovedkvarter i Tuborg Strandeng i Hellerup. Byggeriet løber over de næste to år og har fokus på bæredygtighed og ansvarligt byggeri.
Bravida går nye veje i jagten på faglært arbejdskraft: Vil rekruttere fra plejehjemmene1.4.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks førende teknikentreprenør, Bravida, går nu utraditionelle veje for at sikre sig fremtidens arbejdskraft. Man har længe fokuseret på at få flere unge til at tage en faglært uddannelse, men nu rettes søgelyset mod et nyt og overraskende segment: De ældre på de danske plejehjem.
Bravida genvinder millionaftale på Storebælt og Øresund: Skal sikre samfundskritisk infrastruktur17.12.2025 09:41:22 CET | Pressemeddelelse
Bravida har genvundet aftale med Sund & Bælt, der betyder, at teknikentreprenøren de næste fire år skal sikre kritiske installationer og dermed stabil drift på de største danske bro- og tunnelforbindelser. ”En kæmpe tillidserklæring,” siger Bravida-direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
