Fonden for Entreprenørskab

Her er vinderidéerne i landsdækkende opfinderkonkurrence til Danmarks Entreprenørskabsfestival

Del

Elever fra Næstved, Virum og Rungsted vandt over tusinder af deltagere i den landsdækkende opfinderkonkurrence Projekt Edison til Danmarks Entreprenørskabsfestival. 

Over tusinde elever, lærere, en borgmester og en minister fyldte Holbæk Sportsby op, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Her skulle blandt andet vinderne af den 10.500 elevers store landsdækkende finale i entreprenørskabsprogrammet Projekt Edison findes. 

En sal fuld af energiske 6. og 7. klasses skoleelever og deres stolte lærere skabte en kæmpe idéfest i Holbæk Sportsby til Danmarks Entreprenørskabsfestival.

Her kunne publikum, som blandt andre bestod af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, Løvens Hule-dommere og adskillige frivillige dommere fra erhvervslivet se de 1.000 finalister fortælle om deres kreative idéer inden for temaet "din og min by i bevægelse," som handler om at finde bæredygtige og klimavenlige idéer til sin lokale by.

De tre bedste idéer, som fik overrakt henholdsvis 4.000, 6.000 og 10.000 kroner til klassekassen er:

3. pladsen: Team Dynamit, Næstved, Sct. Jørgens Skole med eleverne Nejla, Svea, Yousef og Lucas

Holdet vil lave hinkebaner i Næstved by for at få mere liv, leg og motion i gadebilledet. Samtidig skal det være en kreativ måde at få folk til at lægge mobilen i lommen, da det er svært at hinke og kigge på skærm samtidigt. 

Hvordan føles det at få tredjepladsen?

"Det føles fantastisk, sygt og lidt surrealistisk. Vi havde faktisk slet ikke regnet med at komme videre og i hvert fald ikke med at ende på en 3. plads her. Vi gjorde bare vores bedste og forklarede projektet så godt, vi kunne – og så står vi her. Dommerne gav os en masse ros," siger de fire elever samstemmigt. 

Hvordan har det været at deltage?

"At deltage i Projekt Edison har været hyggeligt og sjovt. Vi har lært at tale med nye mennesker og hørt om en masse andre seje idéer."

Hvad skal pengene gå til?

"Præmien skal vi bruge på en klassetur – ikke en lejrtur, men en dag, hvor vi kan lave noget sjovt sammen."

2. pladsen: Elsa, Virum, Fuglsanggårdsskolen med eleverne Emma, Savannah, Agnes og Leonora

Vil lave veje, der bedre kan håndtere oversvømmelse. I stedet for at vandet lægger sig ovenpå vejen og skaber oversvømmelse, skal det synke ned gennem vejen ved hjælp af en særlig asfalttype.

Vandet skal ryge ned i en blanding af forskelligt vandabsorberende materialer og derefter videre i vandtanke til genbrug.

Hvordan er det at vinde 2. plads?

"Det er helt fantastisk – vi kunne slet ikke forestille os, at det ville ske, da vi startede på det her projekt. Vi er vildt stolte. Det føles så godt," siger eleverne.

Hvordan er det at være med i Projekt Edison?

"Virkelig fedt, meget sjovt at prøve noget anderledes. Det er jo noget helt andet end at gå normalt i skole. Vi har haft det rigtig godt som gruppe og et virkelig godt samarbejde."

Hvad skal pengene bruges til?

"Vi vil rigtig gerne på årgangstur til Tivoli, hvis der er penge nok til det. Ellers finder vi på en anden tur, hvor hele årgangen kan komme med."

1. pladsen: Freeform Fitness, Rungsted, Rungsted Skole med eleverne Julius, August, Elika og Marie

Holdet vil lave gratis udendørs fitness i Rungsted Hegn, der skaber strøm og energi for på den måde at øge sundheden og bidrage til bæredygtighed i kommunen.

Holdet vil bruge dynamoteknologien til at skabe strøm, når fitnessgæsterne bruger centerets maskiner. Strømmen lagres i batterier, som de senere vil sende videre til kommunens børnehaver, skoler og andre offentlige institutioner. 

Hvordan er det at vinde?

"Megafedt, det havde vi ikke forventet. Der var jo så mange deltagere, så vi fokuserede bare på at øve vores pitch og gøre den rigtig skarp og tage den derfra." 

Hvordan har det været at være med?

"Sjovt, men også kompliceret på den gode måde i starten, hvor vi lige skulle i gang og finde hinanden og vores idé. Da vi så først fandt den og skulle arbejde videre, gik de virkelig godt, hvor vi lærte at samarbejde og bruge hinandens styrker."

Hvad skal pengene gå til?

"En fed lejrtur. Måske skiferie eller Bornholm."

En inspireret minister

Klima- energi- og forsyningsministeret er partner til Projekt Edison. Ministeren på området, Lars Aagaard, var med til Danmarks Entreprenørskabsfestival for andet år i træk, hvor han besøgte og hørte de mange energiske elever fortælle med iver om, hvordan de vil løse deres bys klimaudfordringer.

”Det smitter med den gode energi og det gåpåmod, som alle de dygtige elever i Projekt Edison kommer med. Det er livsbekræftende at se den store nysgerrighed hos eleverne, når man giver dem en opgave med afsæt i virkeligheden. Vi står over for en fremtid, hvor der netop er brug for løsninger inden for klima, energi og bæredygtighed, så jeg er rigtig glad for, at så mange elever viser interesse for at skabe fremtidens grønne løsninger,” siger Lars Aagaard. 

Vindere af bæredygtighedspris
Det var ikke kun i Projekt Edison, at kreative og modige elever skulle dyste om den bedste idé. I samarbejde med den landsdækkende udbyder af miljøvedligeholdelsestjenester, Verdis A/S, uddeltes særprisen Verdis Bæredygtighedspris 2025. Dommerne har i den dyst blandet andet kigget efter, hvor miljøbevidst elevernes idé er, hvilke materialer de har valgt at benytte for at skåne miljøet, samt om de har valgt at bruge genbrugsmaterialer til ideen.

Vinderen af Verdis Bæredygtighedspris 2025 og 5.000 kroner til klassekassen blev:

Vejpulp fra Lundtofte Skole 
Eleverne vil lave en ny form for bæredygtig "vejsalt", hvor holdet vil bruge roer til at gøre vejene sikrere og mere bæredygtige end den traditionelle vejsalt. Jonathan fra Vejpulp var mildest talt overrasket, da han pludselig stod på scenen som vinder.

"Vi havde virkelig ikke regnet med at vinde, vi synes, der var mange, der var bedre end os, men det er fedt. Har så ingen idé om, hvad pengene skal bruges til," siger han. 

Om Danmarks Entreprenørskabsfestival
Det er Fonden for Entreprenørskab, der står bag Danmarks Entreprenørskabsfestival og Projekt Edison i samarbejde med Holbæk Kommune. Danmarks Entreprenørskabsfestival er stedet, hvor idéer bliver til handling. Hvert år samles titusinder af elever, studerende, lærere, undervisere og erhvervsliv for at fejre entreprenørskab, dele idéer, få feedback og dyste i spændende konkurrencer. Festivalen finder sted på seks lokationer i løbet af november, så alle skoler og institutioner har mulighed for at deltage i lærerige aktiviteter for såvel elever og studerende, men også for lærer og undervisere, der kan deltage i festivalens konferenceprogram. 
Projekt Edison er en landsdækkende opfinderkonkurrence og et undervisningsforløb for elever i 6. og 7. klasse. Lærere og elever vil blive guidet gennem en lærerig proces, hvor eleverne skal bruge deres kompetencer indenfor entreprenørskab, innovation og teknologi til at skabe nye løsninger på virkelige problemer.

 

Billeder

Om Fonden for Entreprenørskab

Entreprenørskab skal være for alle, for det giver børn og unge evner til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden. Det er Fonden for Entreprenørskabs vision, og det vi er drevet af i vores arbejde på skoler og uddannelser.

Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Målet er, at entreprenørskab skal være en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.

Helt konkret arbejder Fonden for at sikre, at alle elever og studerende færdiggør skole og uddannelse med evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi som både talentfulde iværksættere og værdifulde medarbejdere til gavn for Danmark. Vi kalder det entreprenant dannelse.

Fonden for Entreprenørskab er desuden det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab

Elever fra Roskilde Katedralskole og Ordrup Gymnasium vandt verdensmål-konkurrence for gymnasier10.12.2025 15:46:43 CET | Pressemeddelelse

Tre elever fra Roskilde Katedralskole løb onsdag med sejren og 10.000 kroner i Fonden for Entreprenørskabs landsdækkende innovationskonkurrence 'Global Goals Programme' for STX-elever fra hele landet. Samtidig vandt fire elever fra Ordrup Gymnasium Røde Kors' særpris i konkurrencen. Med udgangspunkt i FN's verdensmål har 840 STX-elever i efteråret forholdt sig til verdens udfordringer samt helt lokale udfordringer og udviklet kloge løsninger. Deres projekter har været en del af undervisningen i forskellige fag, og dertil har de deltaget i den landsdækkende konkurrence Global Goals Programme, der bliver afviklet i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab og Røde Kors. Vinderne blev Emilie, Andrea og Tilde fra 3.g på Roskilde Katedralskole. Deres idé tager udgangspunkt i deres egen hverdag som tjenere, idet de ønsker at lave en særlig tjenerhandske, der kan forebygge forbrændinger og smerter af at bære tallerkner. "Vi er virkelig glade for at vinde. Hele forløbet har været sjovt o

Herning-elever vinder to ud af tre priser til stor entreprenørskabsfestival26.11.2025 18:27:57 CET | Pressemeddelelse

Elever fra Herningssholm Erhvervsskole og Gymnasier vandt 1. plads i to ud af tre kategorier, da Danmarks Entreprenørskabsfestival løb af stablen i Sportscenter Herning onsdag. Her var omkring 1000 elever og studerende med deres lærere og undervisere, frivillige dommere, erhvervsfolk og Herning Kommunes borgmester samlet, da Danmarks Entreprenørskabsfestival blev afholdt af Fonden for Entreprenørskab. Elever fra HTX, HHX, STX, EUD og EUX mødte onsdag op i Sportscenter Herning med stande, idéer og entreprenørdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen var opdelt i tre programspor for henholdsvis HTX, HHX, STX, EUD og EUX, hvor de mange elever var mødt op for at pitche deres idéer og få gode råd og sparring fra frivillige dommere fra erhvervslivet. Det hele kulminerede i en prisoverrækkelse, hvor de bedste idéer fra hvert program vandt 10.000 kroner. I to ud af tre programspor løb elever fra Herningsholm med 1. pladsen: Vinderen af Business

Odense-elever vinder iværksætterpris26.11.2025 17:30:08 CET | Pressemeddelelse

Elever fra Odense Tekniske Gymnasium vandt 1. pladsen i iværksætterkonkurrencen Tech Innovation Programme, da 2000 elever og studerende fyldte Sportscenter Herning op sammen med deres lærere og undervisere, frivillige dommere, erhvervsfolk og Herning Kommunes borgmester, under Danmarks Entreprenørskabsfestival, som blev afholdt af Fonden for Entreprenørskab. Elever fra HTX, HHX, STX, EUD og EUX mødte onsdag op i Sportscenter Herning med stande, idéer og entreprenørdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen var opdelt i tre programspor for henholdsvis HTX, HHX, STX, EUD og EUX, hvor de mange elever var mødt op for at pitche deres idéer og få gode råd og sparring fra frivillige dommere fra erhvervslivet. Det hele kulminerede i en prisoverrækkelse, hvor de bedste idéer fra hvert program vandt 10.000 kroner. Vinderen i programmet tech Innovation Programme med 185 deltagende elever var eleverne Jonas, August og Meryem fra Odense Tekniske Gymn

Pædagog-studerende fra VIA i Aarhus rydder bordet i stor iværksætter-konkurrence25.11.2025 16:38:19 CET | Pressemeddelelse

Studernede fra VIA i Aarhus vandt begge iværksætterkonkurrencer for studenterstartups: 'grow up' og 'idékonkurrencen', da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival på Godsbanen i Aarhus. Studerende, undervisere og frivillige dommere fra erhvervslivet fyldte Godsbanen i Aarhus op med idéer, pitch og entreprenørskabsdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen bestod blandt andet af de to iværksætterkonkurrencer for studerende på videregående uddannelser; 'idékonkurrencen' og 'grow up'. Mens førstnævnte henvender sig til studerende i den helt tidligere fase af deres idé og startup, henvender sidstnævnte sig til dem, der allerede har etableret virksomhed eller er kommet længere med deres idé forud for indeværende skoleår. Før vinderne kunne kåres, skulle de cirka 200 deltagende studerende pitche foran frivillige dommere fra erhvervslivet. Vinderen af idékonkurrencen blev: Cecilie Moeslund Hansen, 26 år fra VIA - Ent

Studerende fra Erhvervsakademi København og Københavns Professionshøjskole vinder iværksætterpriser17.11.2025 16:14:01 CET | Pressemeddelelse

Emma Stender fra Erhvervsakademi København og Kristian Toft Haagensen og Christine Rümenapp fra Københavns Professionshøjskole vandt iværksætterkonkurrencerne for studenterstartups, henholdsvis 'grow up' og 'idékonkurrencen', da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Studerende, undervisere, forskere, frivillige dommere fra erhvervslivet og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund fyldte Skulpturgaden på Statens Museum for Kunst op med idéer, pitch og entreprenørskabsdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen bestod blandt andet af de to iværksætterkonkurrencer for studerende på videregående uddannelser; 'idékonkurrencen' og 'grow up'. Mens førstnævnte henvender sig til studerende i den helt tidligere fase af deres idé og startup, henvender sidstnævnte sig til dem, der allerede har etableret virksomhed eller er kommet længere med deres idé forud for indeværende skoleår. Før vinderne kunne kåres,

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye