Danske Diakonhjem og Aabenraa Kommune stopper samarbejdet om Plejehjemmet Enggården med udgangen af 2026
Hverdagen fortsætter for beboere og medarbejdere på Plejehjemmet Enggården i Bylderup-Bov, men fra 1. januar 2027 vil det ikke længere være Danske Diakonhjem, der står for driften af plejehjemmet. Det vil i stedet være Aabenraa Kommune, der varetager driften af plejehjemmet.
Danske Diakonhjem har opsagt driftsoverenskomsten med Aabenraa Kommune for plejehjemmet Enggården med udgangen af 2026.
Driftsoverenskomsten er opsagt, fordi Danske Diakonhjem oplever stigende udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen, og der er desuden behov for en stærkere lokal understøttelse for at sikre den fremtidige rekruttering af medarbejdere.
- I Danske Diakonhjem har vi vurderet, at det ikke er muligt på det nuværende økonomiske grundlag at drive plejehjemmet videre med den kvalitet, vi ønsker. Med Enggårdens geografiske placering forventer vi samtidig, at plejehjemmet i fremtiden vil få behov for et tættere lokalt netværk af ressourcer og kompetencer. Her har kommunen en stordriftsfordel, som vi ikke har i vores regi, siger Christiane Dahlerup, adm. direktør i Danske Diakonhjem.
For plejehjemmets beboere og medarbejderne vil hverdagen fortsætte i de vante rammer, hvor bygningerne i forvejen er ejet af Aabenraa Kommune.
Danske Diakonhjem og Aabenraa Kommune vil arbejde tæt sammen om en smidig overgang til kommunal drift.
- Jeg vil gerne takke Danske Diakonhjem for et rigtig godt samarbejde om driften af Plejehjemmet Enggården i mange år. Jeg er helt sikker på, at det gode samarbejde også fortsætter det næste gode års tid, hvor vores fælles opgave er at gøre overgangen så god som overhovedet mulig. Vores klare ambition er, at beboerne på plejehjemmet fortsat har et godt hjem og medarbejderne en god arbejdsplads, siger Karen Storgaard Larsen, Direktør for Social & Sundhed i Aabenraa Kommune.
Kontakter
Social- og Sundhedsdirektør, Karen Storgaard Larsen, tlf.: 73 76 71 36; e-mail: kslar@aabenraa.dk
Adm. Direktør Danske Diakonhjem, Christiane Dahlerup, tlf.: 21 14 25 75; e-mail: cda@diakon.dk
Kommunikationskonsulent Danske Diakonhjem, Rikke Skræddergaard Thomassen, tlf.: 23 21 55 10; e-mail: rth@diakon.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Gasværksvej åbnet for trafik5.12.2025 12:59:09 CET | Pressemeddelelse
Ny lysregulering ved Kilen er nu åbnet – en vigtig milepæl i udviklingen af Aabenraas fremtidige trafikstruktur og i aflastningen af H.P. Hanssens Gade.
Beboerne på plejehjem i Aabenraa Kommune har en høj tilfredshed5.12.2025 08:38:30 CET | Pressemeddelelse
En landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse blandt plejehjemsbeboere i Danmark viser, at beboerne på Aabenraa Kommunes plejehjem har en høj grad af tilfredshed med livet, plejen og kontakten til medarbejderne på kommunens plejehjem. Det er Ældreministeriet, der har fået udarbejdet undersøgelsen.
Aabenraa Kommunes nye byråd er konstitueret3.12.2025 18:50:22 CET | Pressemeddelelse
Onsdag aften afviklede Aabenraa Kommunes nye byråd det konstituerende byrådsmøde. Her blev der udpeget borgmester og viceborgmestre. På de konstituerende udvalgsmøder blev formands- og næstformandsposter i de politiske udvalg fordelt.
Aabenraa Kommune ansætter ny veterankoordinator2.12.2025 10:13:53 CET | Pressemeddelelse
Ansættelsen af Knud-Erik L. Thomsen giver Aabenraa Kommune en kompetent og erfaren veterankoordinator, der skal bidrage til den fortsatte udmøntning af veteranstrategien.
Endnu flere arbejdspladser i Aabenraa Kommune tager medarbejdernes sundhed alvorligt27.11.2025 17:16:14 CET | Pressemeddelelse
For tredje år i træk stiger antallet af arbejdspladser, der modtager Aabenraa Kommunes Sundhedsfremmemærke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum