Københavns Kommune gør det nemmere for forældre at vælge dagtilbudsplads
8.11.2025 09:00:00 CET | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen | Pressemeddelelse
I budget 2026 har Københavns Kommune afsat et millionbeløb til at gøre det nemmere og mere overskueligt for forældre at vælge en dagtilbudsplads.

Vokseværket, Badutski og Molevitten. Det er navne på nogle af de mere end 400 dagtilbud, hvor forældre fremover selv kan booke plads til deres barn , når systemet “book en plads” bliver indført.
Book en plads - kort
Book en plads er en digital løsning, der gør det muligt for forældre at vælge en konkret ledig dagtilbudsplads. Systemet giver overblik over, hvor og hvornår der er ledige dagtilbudspladser i København.
Når det bliver indført, så kommer det til at give forældre bedre overblik, samtidig med at de får bedre mulighed for at tilrettelægge pasningen af deres barn frem til skolestart.
- Det skal være nemmere at være børnefamilie i København, derfor har jeg længe ønsket et mere overskueligt system med forældrenes valg i fokus. Med det nye tiltag giver vi forældrene muligheden for at vælge en dagtilbudsplads i god tid og på en nem og overskuelig måde. Det giver både ro i maven og forudsigelighed for børnefamilier i København – og det bidrager til vores ambition om, at København skal være danmarksmester i børneliv, siger Jakob Næsager (C), børne- og ungdomsborgmester i København.
Pengene til implementering af “book en plads” er sat af fra 2026.
Farvel til garantiplads som vi kender det
Med det nye system får forældre også selv mulighed for at vælge en dagtilbudsplads, hvis deres pasningsbehov pludselig ændrer sig. Så kan forældrene booke en plads blandt alle de ledige dagtilbudspladser i København.
Dermed bliver det et farvel til de nuværende garantipladser, der gælder i dag, hvor det er pladsanvisningen, der tilbyder en ledig plads inden for to måneder.
- Det er en stor forbedring for byens børnefamilier. Nu kan forældre nemt og hurtigt selv vælge en ny plads til deres barn, hvis deres behov ændrer sig, fortæller borgmester Jakob Næsager.
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73presse@buf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Finansiering sikret til ny specialskole i Ørestad9.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I fremtiden vil København få brug for flere pladser til elever, der har behov for vidtgående specialpædagogisk støtte i skoletiden. Derfor skal der bygges en helt ny specialskole med plads til 96 elever fra 0. til 9. klasse. Nu er finansieringen på plads.
Sundhedsplejersker i København får nu bedre mulighed for systematisk at opspore vold i småbørnsfamilier31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsplejerskerne i landets største kommune får med en ny screeningsmodel bedre mulighed for at spotte familier præget af utryghed og vold. Det sker som følge af udbredelsen af indsatsen "Sammen uden vold – Småbørnsforældre", som har vist positive resultater i fem nærliggende kommuner.
Ny folkeskole i Nordhavn: Elever får udsigt til fugleø og stor idrætshal28.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole, vil børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager finde med budget 2027.
9 ud af 10 københavnske forældre er tilfredse med deres barns dagtilbud27.8.2026 10:03:42 CEST | Pressemeddelelse
De københavnske forældre er blevet mere tilfredse med byens daginstitutioner. Det viser nye tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager glæder sig over resultaterne, men understreger, at der fortsat er behov for at investere i dagtilbudsområdet.
Det skal være billigere at være børnefamilie i København26.8.2026 13:33:15 CEST | Pressemeddelelse
Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager går til forhandlinger om næste års budget i København med et ønske om at sænke taksten for daginstitutioner og skolefritidsordninger med 500 kroner pr. barn om måneden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum