Tre nye tudsearter springer over haletudsefasen og føder levende unger
6.11.2025 13:00:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold fra bl.a. Københavns Universitet har identificeret tre nye arter af tudser. Deres løsning på at få afkom et sted uden vandhuller? At springe haletudsefasen helt over og føde levende unger. Opdagelsen er offentliggjort i dag i det videnskabelige tidsskrift Vertebrate Zoology.

De fleste lærebøger fortæller kun én historie om tudsers reproduktion: Æg der bliver til haletudser og små tudser der bliver til voksne. Men for tre nyopdagede tudsearter med iøjnefaldende mønstre fundet i Tanzania, er dette ikke tilfældet.
I stedet for at lægge æg, der klækkes til haletudser, bærer huntudserne deres afkom inde i kroppen og føder fuldt udviklede tudseunger. Dette gør dem til nogle af de meget få paddearter i verden, der er i stand til intern befrugtning og levende fødsel af deres unger.
”Det er almindeligt kendt, at tudser og frøer vokser fra at være haletudser – det er et af de klassiske paradigmer for forvandlinger i biologien. Men de næsten 8000 frøarter har faktisk en lang række forskellige former for reproduktion, hvoraf mange slet ikke ligner det, der står i lærebøgerne,” siger lektor Mark D. Scherz, kurator for herpetologi ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet og sidsteforfatter til studiet.
De tre nye arter tilhører slægten Nectophrynoides, som populært kaldes “tree toads”, fordi de bl.a. lever i lav vegetation. Tudserne stammer fra Eastern Arc Mountains (EAM) i Tanzania - et truet biodiversitetshotspot, der er berømt for de mange arter, der ikke findes andre steder på Jorden.
Og det er netop dette lettere fjendtlige bjergmiljø i skovene i Eastern Arc Mountains, der har formet tudsernes måde at få unger på. I det kuperede skovområde er der nemlig ikke meget stillestående vand, som søer, moser og vandhuller, som er det ideelle sted for en haletudse at vokse op.
Kun en håndfuld tudse- og frøarter fra Sydamerika og Sydøstasien har udviklet lignende strategier til at formere sig og findes hos mindre end 1 % af alle tudse- og frøarter, hvilket gør de tre nye tudser til et meget sjældent fund i dyreverdenen.
120 år gammelt DNA
Tilbage i 1905 præsenterede den tyske forsker Gustav Tornier sin opdagelse af en tudse fra Tanzania, der overraskende nok fødte levende unger for Det Kongelige Preussiske Videnskabsakademi i Berlin. På det tidspunkt var det den eneste kendte frø- og tudseart i verden, der gjorde dette.
De frøer, som Tornier oprindeligt fandt, opbevares i dag på Museum für Naturkunde i Berlin, og det internationale forskerteam har brugt DNA fra de, ja, gamle tudser, i deres analysearbejde med at identificere de tre nye arter.
Forskerne brugte i alt 257 bevarede tudser fra København, London, Berlin, Genève og Trento, Italien i studiet. Et detektivarbejde anført af Christian Thrane fra Naturhistorisk Museum på Københavns Universitet
”Tidligere undersøgelser havde allerede vist os, at der var en hidtil ukendt diversitet blandt de her tudser. Men ved at rejse til forskellige naturhistoriske museer og undersøge hundredvis af konserverede eksemplarer kunne jeg få et bedre indblik i deres diversitet, så vi bedre kunne beskrive de nye arter,” siger Christian Thrane fra Københavns Universitet og førsteforfatter til studiet.
Ud over en bedre forståelse af tudsernes udvikling og artsrigdom kan den nye opdagelse få betydning for bevarelsen af dem. For mange af de levendefødende tudser lever i små, isolerede bjergskove, som er under et massivt pres fra skovrydning, minedrift og klimaforandringer.
Forskerne bag undersøgelsen vurderer, at mange af arterne er tæt på udryddelse. En af arterne i Nectophrynoides-slægten, Nectophrynoides asperginis, er allerede udryddet i naturen, mens en anden, Nectophrynoides poyntoni, ikke er blevet observeret siden dens opdagelse i 2003.
Fremtiden for disse bemærkelsesværdige padder er derfor usikker, og den nye viden kan blive vigtig for fremtidige bevaringsinitiativer.
Nøgleord
Kontakter
Mark D. Scherz
Lektor
Statens Naturhistoriske Museum
mark.scherz@snm.ku.dk
+45 35 32 46 55
Michael Skov Jensen
Kommunikationskonsulent
KU Kommunikation
Københavns Universitet
msje@adm.ku.dk
+45 93 56 58 97
Billeder




Links
Om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Nyt studie: Psykiatere er kun enige om diagnosen i 55 procent af tilfældene9.9.2026 09:35:26 CEST | Pressemeddelelse
Når psykiatere skal vurdere den samme patient, er de kun enige om diagnosen i cirka halvdelen af tilfældene, viser nyt studie fra Københavns Universitet. Det kan føre til forkert behandling af patienter og fejl i forskningen i psykiske lidelser, påpeger forskerne bag studiet.
Grøn trepart: Disse ting står øverst på danskernes ønskeliste31.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere plads til vild natur, sundere indre farvande, bedre dyrevelfærd og klimagevinster er de goder, danskerne i særlig grad forbinder med den grønne trepart. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Green Mandate. Samtidig peger undersøgelsen på et betydeligt potentiale for øget borgerinddragelse i implementeringen af aftalen.
Uskyldige bilejere straffes for vanvidskørsel – problematisk, siger jura-forskere31.8.2026 10:33:57 CEST | Pressemeddelelse
Når politiet beslaglægger vanvidsbilisters køretøjer, kan det være en krænkelse af den private ejendomsret. I nogle sager tilhører bilen nemlig ikke lovovertræderen, men en uskyldig tredjepart.
Unresolved jar mystery becomes a 2,000-year natural experiment28.8.2026 08:05:00 CEST | Press release
More than 2,000 years ago, massive stone jars were carved from bedrock and placed on a highland plateau in northern Laos. Today, they represent not only an archaeological mystery, but also a series of small, self‑contained ecosystems that now provide researchers from the University of Copenhagen with a unique opportunity to study how nature develops over millennia.
Uopklaret krukke-mysterium er blevet til verdens længste eksperiment28.8.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
For 2.000 år siden blev massive stenkrukker hugget ud af klippegrunden og placeret på en højslette i det nordlige Laos. I dag rummer de ikke blot et arkæologisk mysterium, men også små, selvstændige økosystemer, som nu giver forskere fra Københavns Universitet et enestående indblik i, hvordan naturen former sig over årtusinder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum