Årets Originale Idé: Dengang man kunne forsvinde
Prisen for Årets Originale Idé går til Johan Heinsen fra Aalborg Universitet. Han kortlægger fortidens flugtforsøg fra stat eller arbejdsgiver med hjælp fra kunstig intelligens, og giver dermed nyt indblik i en tid, der dannede staten Danmark, som vi kender den i dag. Prisen overrækkes af fondens protektor, H.M. Dronning Mary.

Ved hjælp af kunstig intelligens er det muligt at spore danskere på flugt fra staten eller arbejdsgivere i 1700- og 1800-tallet langt mere effektivt end hidtil. Det giver helt nye perspektiver for at skabe en ny forståelse for staten Danmark og dens udvikling. Forskningsprojektet og hjernen bag, Johan Heinsen, kåres af Danmarks Frie Forskningsfond som Årets Originale Idé.
Læs mere Johan Heinsens forskning og om Henrik Eilers, der var på flugt fra loven i 1773 her
Lone Koefoed Hansen, forperson for DFF Kultur og Kommunikation begrunder prisen sådan her:
»Ideen er lige så original, som den er overbevisende: Projektet er et fremragende eksempel på den revolution, som brugen af digitale metoder i øjeblikket udløser i humanistisk forskning. Det er et originalt oplæg til at skrive historie ved at stille nye spørgsmål, der sætter fokus på de nybrud, der sker i digital humaniora, og på et tema – social kontrol – som også er centralt i nutiden«.
Johan Heinsen er professor på Institut for Politik og Samfund under Aalborg Universitet, og med teknologiens hjælp bruger han helt nye metoder til at skabe et billede af, hvordan datidens bortløbere flygtede og forsøgte at skabe sig en ny tilværelse. Helt specifikt i perioden 1750 til 1850.
»Som moderne mennesker kan vi tænke, at vi ikke bare kan forsvinde. Hvis folk bryder ud af et fængsel i dag, for eksempel, så bliver de næsten altid fundet igen. Men i begyndelsen af den periode, som jeg undersøger, er det faktisk muligt at forsvinde på dansk jord og blive til en anden. Og når perioden slutter i 1850, er det blevet næsten umuligt,« forklarer Johan Heinsen og føjer til:
»Perioden står for skabelsen af den tilstand, som vi lever i i dag. Vi kan ikke forsvinde, og vi kan ikke blive til en anden. Den virkelighed er blevet helt naturlig for os, men det har den ikke altid været. Den relation, vi har til staten i dag, bliver skabt her.«
Fakta: Om Johan Heinsen
Johan Heinsen er vokset op i Skagen som søn af en skolelærer og en havnearbejder. Han bor i dag i Aarhus-forstaden Egå med sin kæreste og to børn.
Han er professor og forskningsgruppeleder inden for socialhistorie på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, hvor han også er uddannet fra.
I sin fritid spiller Johan Heinsen guitar og ser gerne basketball om natten, mens han koder data.
Danmarks Frie Forskningsfonds begrundelse for prisen
Ideen er både original og overbevisende: Projektet er et fremragende eksempel på den revolution, som brugen af digitale metoder i øjeblikket udløser i humanistisk forskning. Det er et originalt oplæg til at skrive historie ved at stille nye spørgsmål, og ved brug af kilder, der kan sættes i spil i kraft af nye, digitale metoder. Det sætter fokus på de nybrud, der sker i digital humaniora, og på et tema – social kontrol – som også er centralt i nutiden.
Kontakter
Karen Marie Bjørnstrup VølundSpecialkonsulent
Tlf:+45 72 31 89 31kmbv@ufm.dkOm Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den nybrudskabende forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder. Fonden uddeler også hvert år tematiske midler til politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Ny forskning skal styrke viden om Arktis19.12.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Arktis forandrer sig hurtigt, ved vi, og behovet for ny viden om regionens miljø, samfund og levevilkår er vigtig. Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får syv forskere nu mulighed for at dykke ned i centrale spørgsmål og på den måde opbygge kapacitet i Arktis.
23 dygtige forskere skal udvikle deres idéer under Inge Lehmann-programmet11.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får 23 forskere mulighed for at dykke ned i deres egen forskningsidé og udvikle deres potentiale som selvstændige forskningsledere. Midlerne er givet under Inge Lehmann-programmet, som er målrettet forskere på de tidligere karrieretrin.
Ny viden om antisemitisme i en kompleks samtid10.12.2025 09:17:18 CET | Pressemeddelelse
I et nyt forskningsprojekt skal Sofie Lene Bak fra Københavns Universitet etablere et forum for studier i antisemitisme, der bl.a. skal se på spørgsmålene; hvordan kommer antisemitisme til udtryk i dag, hvilke mekanismer ligger bag, og hvordan har historiske forhold indflydelse på nutidens tendenser?
Kvanteforskning i Danmark styrkes med fem nye postdocs9.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt knap 10,5 mio. kr. til fem yngre forskere, der nu får mulighed for at deltage i et forskerudvekslingsprogram for postdocs på kvanteområdet. Målet er at styrke internationaliseringen af dansk forskning på kvanteområdet.
6,5 mio. kr. til humanistiske tidsskrifter og styrket samarbejde mellem danske forskningsmiljøer5.12.2025 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter udbredelsen af humanistisk forskning samt styrket samarbejde mellem danske forskningsmiljøer med knap 6,5 millioner kroner til ’Tidsskrifter’ og ’Eksplorativt Netværk’. Otte videnskabelige tidsskrifter og syv nytænkende netværk har fået bevilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum