Nordea-fonden

Fællessang spreder sig til alle dele af landet

Del

983 foreninger og lokale aktører rundt omkring i landet har siden april 2025 skruet op for fællessangen. Sorø Kajakklub, Æ Synnejysk Forening i Hellevad og Motionscykelklubben Baghjulet i Middelfart er nogle af de mange lokale foreninger, der har fået støtte fra Nordea-fondens sangpulje. Puljen på 10 mio. kr. er nu tømt, men der er gode nyheder til alle de ildsjæle, der gerne vil sætte gang i flere lokale sangaktiviteter.

10 mio. kr. til fællessang. 983 projekter i hele landet har fået støtte af Nordea-fonden.
10 mio. kr. til fællessang. 983 projekter i hele landet har fået støtte af Nordea-fonden.

I løbet af de seneste syv måneder er i alt 27.795 nye højskolesangbøger taget i brug rundt omkring i landets mange foreninger. Efterspørgslen på Nordea-fondens sangpulje har været stor, og fællessangen har spredt sig fra Kollund i syd til Tolne i nord, hvor idrætsforeninger, lokale borgerforeninger, plejehjem, haveforeninger, væresteder, forsamlingshuse mv. har fået støtte til indkøb af højskolesangbøger og afvikling af lokale sangaktiviteter.

”Det er fantastisk at opleve, hvordan foreningsaktive og lokale ildsjæle rundt omkring i landet har skruet op for fællessangen. I Danmark elsker vi at synge, og vi kan se, at fællessang skaber liv, lyst og fællesskab - på tværs af generationer”, siger adm. direktør i Nordea-fonden, Henrik Lehmann Andersen – og tilføjer:

”Vores sangpulje på 10 mio. kr. har lynhurtigt fået ben at gå på, men vi er slet ikke færdige med at støtte op om fællessangen. Nordea-fonden giver lokale foreninger mulighed for at søge støtte til sangaktiviteter hele året rundt. Så hvis man er foreningsaktiv og har gode idéer til sangaktiviteter, der kan skabe fællesskab og gode liv i lokalsamfundet, skal man ikke holde sig tilbage”, fortæller Henrik Lehmann Andersen med henvisning til Nordea-fondens fokusområde ‘Liv i det lokale’, hvor man kan søge op til 200.000 kr. til aktiviteter, der skaber gode liv i lokalområderne.

Blandt sangpuljens støttemodtagere er bl.a. folkedansere, rollespilsklubber, spejdergrupper, menighedsråd, beboerforeninger, boligforeninger og vinterbadeklubber m.m. Samlet liste over alle støttemodtagere er tilgængelig her.

Fakta – nøgletal for sangpuljen på 10 mio. kr.   

  • 983 projekter har modtaget støtte fra Nordea-fondens sangpulje siden april 2025.
  • Puljen ’Vi synger sammen’ har givet ansøgerne mulighed for at indkøbe højskolesangbøger og samtidig afvikle konkrete fællessangsaktiviteter. Samlet har ansøgerne kunnet søge støtte på op til 15.000 kr.
  • I alt 27.795 højskolesangbøger er siden april 2025 blevet indkøbt og taget i brug af de lokale foreninger med støtte fra sangpuljen.  
  • Samlet er der uddelt 10 mio. kr. til fællessang.

Mere fællessang på vej 
Det er ikke længere muligt at søge sangpuljen ’Vi synger sammen’. Men selvom puljen er lukket, er det stadig muligt at søge om midler til fællessangsaktiviteter. Som en del af fokusområdet ’Liv i det lokale’ støtter Nordea-fonden projekter og aktiviteter, som styrker fællesskabet i lokalområdet – f.eks. sangarrangementer. Læs mere her.

Gode råd til at skrue op for fællessangen
Som en del af ’Vi synger sammen’ har Nordea-fonden udgivet en guide med tips og gode råd til at komme godt i gang med fællessangen. Guiden er produceret af Sangens Hus i samarbejde med Højskoleforeningen. Guiden er tilgængelig her.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Fællessangen spreder sig i hele landet, hvor små og store foreninger skaber nye syngende fællesskaber. Foto: Ture Andersen, Nordea-fonden.
Fællessangen spreder sig i hele landet, hvor små og store foreninger skaber nye syngende fællesskaber. Foto: Ture Andersen, Nordea-fonden.
Download
Fællessangen spreder sig i hele landet, hvor små og store foreninger skaber nye syngende fællesskaber. Foto: Ture Andersen, Nordea-fonden.
Fællessangen spreder sig i hele landet, hvor små og store foreninger skaber nye syngende fællesskaber. Foto: Ture Andersen, Nordea-fonden.
Download
Fællessangen spreder sig i hele landet, hvor små og store foreninger skaber nye syngende fællesskaber. Foto: Ture Andersen  (Nordea-fonden)
Fællessangen spreder sig i hele landet, hvor små og store foreninger skaber nye syngende fællesskaber. Foto: Ture Andersen (Nordea-fonden)
Download
Fællessangen spreder sig i hele landet, hvor den samler både små og store. Foto: Ture Andersen, Nordea-fonden.
Fællessangen spreder sig i hele landet, hvor den samler både små og store. Foto: Ture Andersen, Nordea-fonden.
Download

Links

Om Nordea-fonden

Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål. Hvert år uddeler fonden ca. 900 mio. til projekter, der fremmer gode liv inden for fire områder: sundhed, motion, natur og kultur. Nordea-fonden uddeler også legater til studieophold i udlandet.  Læs mere om Nordea-fonden her.

Følg pressemeddelelser fra Nordea-fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nordea-fonden

38 mio. kr. til unge fællesskaber i idrætslivet4.9.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nordea-fonden offentliggør i dag, at 65 projekter over hele landet modtager i alt 38 mio. kr. gennem Ung puls-puljen. Målet er at styrke unges trivsel og tilknytning til idrætslivet – og ikke mindst at invitere nye unge ind i fællesskabet. Link til pdf med kort beskrivelse af hvert projekt samt kontaktinfo til projektejerne findes nederst. Projektejerne kan kontaktes fra i dag, men offentliggørelse er klausuleret til i morgen torsdag den 4. september kl. 5. E-aviser dog til aftenen forinden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye