
Nyt bestyrelsesmedlem i A.C. Stilladser A/S
Nyt bestyrelsesmedlem i A.C. Stilladser A/S har store ambitioner for fremtiden

Tage Dahlgren Nielsen, Kewin Dahlgren Hansen og Jessica Dahlgren Nielsen ejere af et af landets største stillads og montagevirksomheder A.C. Stilladser A/S har valgt Kim Lang Sørensen til at indtræde i bestyrelsen.
Kim Lang Sørensen sidder allerede i et par bestyrelser og er i det daglige virke direktør, COO & Partner i ejendomskoncernen NPV, der er en af de større bygherrer/byudviklere i det danske ejendomsmarked. Kim har en mangeårig erfaring med strategi, ledelse/eksekvering, investering, finansiering og byudvikling i samarbejde med større totalentreprenører og har ikke mindst et dybdegående kendskab til at drive forretning med høj fokus på ESG og CO2 forbrug, hvorfor valget syntes helt naturligt i forhold til den rejse, som A.C. Stilladser A/S er på.
A.C. Stilladser A/S har gennem 45 år arbejdet med store kunder som det offentlige, Metro selskabet samt større total-og hovedentreprenører og ejendomsejere, hvor tillid og levering til tiden er i højsædet. Senest er det blevet et omdrejningspunkt at kunne reducere på brugen af CO2 og dermed bidrage positivt til bygherrens CO2 regnskab.
A.C. Stilladser A/S har for ganske nyligt fået ny direktør via et generationsskifte, idet Kewin Dahlgren Hansen har taget over på den daglige ledelse fra Tage Dahlgren Nielsen og Bjarne Mandrup Olsen, der i mange år sammen har drevet A.C. Stilladser A/S.
Nu er det daglige ansvar givet til Kewin Dahlgren Hansen, der ud over at være medejer har været en del a A.C. Stilladser A/S igennem mange år som først projektleder og nu direktør. Det er tanken, at Kewin kan trække på Kim Lang Sørensen for så vidt angår det strategiske og kommercielle samt gøre nytte af Kim som sparringspartner med adgang til en række aktører i ejendoms-og byggebranchen, der alle kan have nytte af at samarbejde med et større foretagende som A.C. Stilladser A/S.
A.C. Stilladser A/S er blandt de markedsledende i Danmark. Målsætningen med valget af vores nye bestyrelsesmedlem Kim Lang Sørensen er, at A.C. Stilladser A/S fortsat skal vækste i Danmark via samarbejder med større kunder i form af entreprenører og ejendomsejere. Det være sig private såvel som offentlige kunder med fokus på ESG og forbrug af CO2.
Kim Lang Sørensen udtaler; ”Jeg er imponeret over A.C. Stilladser A/S’ helt unikke position i markedet og ser store muligheder for at vækste omsætningen i Danmark ved at satse på samarbejder med større kunder – private som offentlige – der har fokus på ESG og CO2”.
Tage Dahlgren Nielsen udtaler; ”Tiden er inde til, at A.C. Stilladser A/S har fået en ny daglig ledelse i direktør Kewin Dahlgren Hansen samt nyt bestyrelsesmedlem i Kim Lang Sørensen, som tilsammen kan drive A.C. Stilladser A/S succesfuldt videre mange år ud i fremtiden. Jeg ser frem til den videre rejse sammen”.
Der kan læses mere om A.C. Stilladser A/S på på www.acstilladser.dk
For yderligere information kan der rettes kontakt til:
Tage Dahlgren Nielsen, Bestyrelsesformand A.C. Stilladser A/S; mail tage@acstilladser.dk og mobil 40506187
Kewin Dahlgren Hansen, Direktør A.C. Stilladser A/S; mail kewin@acstilladser.dk og mobil 51396341
Kim Lang Sørensen, Bestyrelsesmedlem A.C. Stilladser A/S; mobil 22404648 og mail kimlang.development@gmail.com
Nøgleord
Links
Følg pressemeddelelser fra A.C. Stilladser A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.