Tilsagn fra Klimaskovfonden til 54 ny skove: Første ansøgningsrunde med indkomstkompensation til lodsejere
6.11.2025 09:43:31 CET | Klimaskovfonden | Pressemeddelelse
Som følge af Den Grønne Treparts mål om skovrejsning er det blevet muligt for jordejere at få kompensation for tabt indkomst, når de omlægger landbrugsjord til ny skov. Klimaskovfonden har nu givet de første 54 ansøgere tilskud til i alt 662 hektar ny skov, hvor der lægges indkomstkompensation oven i tilskuddet til selve skovrejsningen.

Op til 94.500 kroner for at rejse skov på en hektar jord. Det er det maksimale støtte, der tilbydes jordejere, der vil rejse klimaskov sammen med Klimaskovfonden, efter at EU har godkendt, at fonden kan udbetale kompensation for tabt indtægt ved omlægning til skov. Beløbet er højere hvis man vælger en større andel af urørt skov, hvor der kan søges helt op til 109.500 kroner per hektar.
Og det højere tilskud kan 54 lodsejere glæde sig over at have fået tilsagn til.
”Vi oplever stor interesse for skovrejsning og vi er virkelig glade for, at så mange har søgt, og at vi nu kan se frem til at 662 hektar ny skov kan blive til virkelighed. Det er et vigtigt skridt i at realisere Den Grønne Trepart, og jo tidligere vi kommer i gang, jo større effekt, giver det,” siger Poul Erik Lauridsen, der er direktør i Klimaskovfonden.
Tilskud afhænger af CO2-effekten
I praksis er tilskuddet dog ofte lavere eftersom Klimaskovfonden bruger en ”omvendt auktionsmodel” til at prioritere mellem de skovprojekter, der giver den største CO2-reduktion for det laveste beløb. Tilskuddene i den netop overståede ansøgningsrunde varierer fra 42.600 til 95.500 kroner per hektar med et gennemsnit på 77.000 kroner.
”Man sætter så at sige selv prisen for, hvad det skal koste at rejse skov, der optager en vis mængde CO2. Jo mere CO2 skoven optager, jo højere kan man sætte prisen indenfor maksimumbeløbet. Vi er sat i verden for at skabe mest mulig CO2-reduktion for pengene og det sikrer denne model,” forklarer Poul Erik Lauridsen.
De 94.500 kroner er det maksimale beløb, der kan søges per hektar produktionsskov, mens det for urørt skov maksimalt er 109.500 kroner per hektar.
Det forhøjede tilskud gives som et led i den grønne trepart. Her er det nemlig blevet muligt at få indkomstkompensation oven i støtten til skovrejsning, når der skal rejses ny skov på landbrugsjord. Taksterne for indkomstkompensation er et fast engangsbeløb per hektar ved enten produktionsskov eller urørt skov, og det følger taksterne i statens tilskudsordning.
Lodsejeren kan selv bruge den løbende CO2-effekt i sit klimaregnskab, men kan ikke videresælge CO2-enhederne til andre.
Der åbnes en ny ansøgningsrunde allerede i denne uge med frist for at søge den 4. december 2025.
Kontakter
Astrid Bjørg MortensenKommunikationsansvarlig
Tlf:23 11 17 51am@klimaskovfonden.dkBilleder

Links
Klimaskovfonden
Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget.
Følg pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Kommunerne vil have vild natur: næsten halvdelen af nye skove skal være ny urørt skov26.2.2026 13:56:21 CET | Pressemeddelelse
Når kommunerne skal til at plante skov, bliver tæt på halvdelen urørt. I de kommuneejede projekter, som Klimaskovfonden har givet tilsagn til det seneste år, skal urørt skov nemlig dække hele 47 procent af de nye skove.
Tidligere landmand: Jeg nyder at skabe natur26.2.2026 13:34:10 CET | Pressemeddelelse
Det giver en helt andet form for tilfredsstillelse, når man går i natur, man selv har været med til at præge, lyder det fra en lodsejer i Thy, som med støtte fra Klimaskovfonden har rejst skov i tre delområder på sin ejendom.
Første kirke i Nordjylland rejser skov med Klimaskovfonden24.2.2026 13:46:16 CET | Pressemeddelelse
Ljørslev Kirke på Mors bliver den første kirke i Nordjylland, der får tilskud fra Klimaskovfonden til at plante skov. Og det skal være en skov alle kan få glæde af, lyder det fra menighedsrådet.
25 kirker planter skov på landbrugsjord24.2.2026 13:36:45 CET | Pressemeddelelse
Der er kommet gang i kirkernes grønne omstilling. Indtil videre har 25 kirker fået tilskud fra Klimaskovfonden til at rejse skov på deres jorder. De nye skove bliver til glæde for lokalsamfundene.
“Det er en god følelse at kunne sige til mine børn, at det her har vi gjort”17.2.2026 08:47:00 CET | Pressemeddelelse
Hvorfor bruge sin arv på at købe jord og rejse skov flere hundrede kilometer væk fra sit hjem i Vedbæk? For klimaets skyld, lyder det fra Katrine Øigaard Sonstad, der med støtte fra Klimaskovfonden nu rejser skov på over 20 ha tidligere landbrugsjord på Mols.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum