Danske banker blandt de mest omkostningseffektive og det kommer kunderne til gode
Danske banker hører til blandt de mest veldrevne, effektive og konkurrencedygtige blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. Det gavner kunderne direkte i form af nogle af de laveste renteudgifter og billigste boligfinansiering. Det viser en ny international sammenligning fra Finans Danmark.
Det danske bankmarked er præget af en sund konkurrence. Når én bank har et godt tilbud, vil de andre som regel også være med. Det er godt for kunderne – og tvinger bankerne til at holde sig skarpe. Kunderne er samtidig aktive og kritiske i deres valg af bank og undersøger ofte muligheder og priser hos konkurrerende banker. Faktisk ligger danske bankkunder i top-3 blandt sammenlignelige EU-lande, når det handler om at skifte bank.
Kundemobiliteten understøttes af en lang tradition for digital innovation og fælles sektorløsninger – som f.eks. e-engagement og eBankskifte. Det gør det nemt og smidigt for kunderne at skifte bank. I en spørgeundersøgelse fra 2024 svarer syv ud af ti danskere, at det er nemt og hurtigt at skifte bank.
Den skarpe konkurrence og høje mobilitet presser samtidig bankerne til at være mere effektive. Målt på omkostninger og effektivitet ligger danske banker blandt de bedste, når man holder dem op mod sammenlignelige europæiske lande.
Sætter man bankernes driftsomkostninger i forhold til deres indtægter – den såkaldte omkostningsratio – ligger de danske banker helt i toppen målt på effektivitet. Det afspejler, at danske banker drives effektivt og professionelt – og at konkurrencen tvinger sektoren til hele tiden at finde smartere og mere omkostningseffektive løsninger.
Lave priser på lån og boligfinansiering
De lave omkostninger kommer direkte kunderne til gavn i form af lavere priser. Analysen viser, at når man sammenligner de danske bankers samlede indtjening på hhv. ind- og udlån – den såkaldte nettorentemarginal – ligger danske banker blandt de laveste. Det er udtryk for, at de danske husholdninger og virksomheder i gennemsnit betaler mindre for deres lån, end man gør i stort set alle de lande, vi normalt sammenligner os med.
Ser man på den såkaldte indlånsmarginal – altså forskellen på, hvad en kunde kan få i indlånsrente, og hvad banken selv kan tjene ved at placere pengene i pengemarkedet – viser analysen det samme billede: Danske banker ligger blandt de banker, der tjener mindst på de penge, som husholdningerne sætter i banken.
Også når det gælder boligfinansiering – et af bankernes vigtigste produkter – skiller Danmark sig positivt ud. Over de seneste ti år har Danmark konsekvent leveret nogle af de billigste boligfinansieringsløsninger i Europa, uanset om man ser på lån med kort eller mellemlang rentebinding.
”Analysen dokumenterer, at den danske banksektor både er effektiv og konkurrencedygtig. Danske banker drives med nogle af de laveste omkostninger i vores del af verden, og det slår direkte igennem i form af lavere priser til kunderne. Det gælder ikke mindst boligfinansiering, hvor Danmark har nogle af de laveste priser. ” siger Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark.
Robust sektor trods lave priser
Analysen viser desuden, at de danske banker ikke har opnået deres lave priser og høje effektivitet på bekostning af den finansielle stabilitet. Tværtimod er danske banker blandt de mest velkapitaliserede i Europa.
”Den danske banksektor formår at balancere skarp konkurrence og lave priser med solid kapitalisering og finansiel robusthed – og det kommer hele samfundet til gavn. I en tid med geopolitisk usikkerhed og behov for massive investeringer i sikkerhed og grøn omstilling er det afgørende, at vi har banker, der både kan levere effektiv og billig finansiering og samtidig stå stærkt, når økonomien bliver presset,” siger Niels Arne Dam.
Læs mere her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Høringssvar om ændring af ejendomsskatteloven5.11.2025 16:36:48 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Skatteministeriet
Finans Danmarks kommentar til regeringens boligudspil: Gode initiativer, der har fokus på flere boliger og øget fleksibilitet i kreditvurderingen5.11.2025 09:23:10 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark roser regeringen for at komme med en række balancerede forslag, som både har øje for behovet for flere boliger og samtidig øger fleksibiliteten i kreditvurderingen særligt i forhold til adgang til boligmarkedet for førstegangskøbere. Finans Danmark har tidligere foreslået lignende initiativer.
Rådet for Afkastforventninger offentliggør nye afkastforventninger for 1. halvår 20263.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rådet for Afkastforventninger har opdateret sine forventninger til afkast, risiko og inflation for 1. halvår 2026.
Danskere svindles for stigende beløb ved netbanksvindel3.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De kriminelle lykkedes i gennemsnit at stjæle over 40.000 kr. fra deres ofre gennem netbanksvindel i årets første halve år. Det er en markant stigning i forhold til 2. halvår 2024, hvor beløbet var 27.000 kr. Det viser nye tal fra Finans Danmark. Det skyldes, at de kriminelle i større omfang lykkes med at overtale ofrene til selv at hæve beløbsgrænserne i netbanken og til at overføre flere mindre beløb til forskellige konti for på den måde at lykkes med deres svindel.
Høringssvar - EBA Consultation on Guidelines on product oversight and governance arrangements for retail banking products to take into account products with ESG features and greenwashing risks31.10.2025 16:12:09 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til EBA Consultation
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum