Ny forbundsledelse i HK Danmark
5.11.2025 14:16:05 CET | HK Danmark | Pressemeddelelse
Mads Samsing er valgt som HK Danmarks forbundsformand, og Sofie Berg Axelsen er valgt som forbundsnæstformand. De to skal nu stå i spidsen for Danmarks næststørste fagforbund med over 200.000 medlemmer. Sammen skal de kæmpe for medlemmernes trivsel og tryghed.

HK Danmark har valgt ny forbundsledelse. På den 34. ordinære kongres i Aalborg den 5. november 2025 er Mads Samsing og Sofie Berg Axelsen valgt uden modkandidater.
Et stærkt fundament for fremtiden
Med valget af den nye ledelse begynder en kongresperiode, hvor fokus bliver at styrke HK’s fællesskab, skabe tryghed i arbejdslivet og udvikle organisationen i takt med medlemmernes behov.
Forbundsformand i HK, Mads Samsing:
- Jeg er stolt over, at HK’s kongres har valgt mig til at stå i spidsen for HK. Vi har en fælles retning og et fælles mål: Nemlig HK’ernes trivsel og tryghed. For HK’erne binder hverdagen sammen. Og vi skal sørge for, at deres hverdag også hænger sammen. Det arbejde glæder jeg mig til.
Forbundsnæstformand i HK, Sofie Berg Axelsen:
- Jeg er beæret over valget, og jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet for et stærkt HK-fællesskab. Et fællesskab, der udvikler sig sammen med medlemmerne, og hvor vi skal engagere os i hele det liv, medlemmerne lever – ikke kun i arbejdstiden, men også i de vilkår, der gør en god hverdag mulig. Det er her, HK kan rykke noget.
Valget
I alt deltog 355 delegerede fra hele landet ved valget ved kongressen i Aalborg Kongres & Kultur Center. Da der ikke var modkandidater, blev Mads Samsing valgt som forbundsformand og Sofie Berg Axelsen valgt som forbundsnæstformand uden afstemning.
Mads Samsing har siden 23. oktober 2025 været konstitueret som forbundsformand i HK Danmark. En post han overtog efter Anja C. Jensen.
Indtil konstitueringen var Mads Samsing forbundsnæstformand i HK Danmark. Sofie Berg Axelsen var før valget formand for HK Handel Hovedstaden.
Kontakter
Anja BinderupKommunikations- og pressechefHK Danmark
Tlf:+45 3330 4177Tlf:+45 2566 6307Anja.Binderup@hk.dkFølg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK: Aftalen om moms er usikker og for langt ude i fremtiden28.1.2026 10:25:35 CET | Pressemeddelelse
Aftalen om at nedsætte momsen på fødevarer er et usikkert tiltag, der træder i kraft for sent. Der er brug for hurtigere og mere sikre løsninger, mener HK.
HK bakker op om fødevarecheck, men er skeptisk overfor dyr og usikker momsnedsættelse27.1.2026 11:30:50 CET | Pressemeddelelse
Regeringens fødevarecheck giver tiltrængt hjælp til pressede familier. Men HK efterlyser også langsigtede løsninger.
Flere ældre bliver syge af stress: Det er på høje tid, at arbejdsgiverne tager ansvar18.12.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Risikoen for at få en stressrelateret erhvervssygdom stiger støt med alderen, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Analysen er en påmindelse om, at vi ikke må fastlåse blikket på de unge, mener HK.
HK: ’Gørelyst’ kan gøre epx til et reelt alternativ for unge, der vil lære gennem praksis15.12.2025 13:27:00 CET | Pressemeddelelse
HK tager konstruktivt imod epx-anbefalingerne og fremhæver ambitionen om en mere praksisnær ungdomsuddannelse.
Ny ledelse i HK A-kasse13.11.2025 11:32:57 CET | Pressemeddelelse
Mads Samsing er genvalgt som formand for HK A-kasse, mens Sofie Berg Axelsen er valgt som ny næstformand. Sammen skal de stå i spidsen for knap 180.000 medlemmer og sikre tryghed i arbejdslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum