Landets største valgsted er fortsat i Viborg Kommune
6.11.2025 07:00:00 CET | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Viborg har igen landets største valgsted, når der skal stemmes tirsdag den 18. november. I Viborg Kommune slår i alt 16 valgsteder dørene op for vælgerne til kommunal- og regionalvalget.

Vælgerne i Viborg kommune er fordelt på i alt 16 valgsteder, når der holdes kommunal- og regionalvalg den 18. november. Det er ét valgsted mindre end ved det seneste kommunalvalg.
Ændringen er sket i Bjerringbro. Her er de to tidligere valgsteder på hhv. Bøgeskovskolen og Idræts- og Kulturcentret - på samme måde som til Europaparlamentsvalget i 2024 - fusioneret til ét fælles valgsted, så alle vælgerne i Bjerringbro nu skal afgive deres stemme i Idræts- og Kulturcentret.
Danmarks største valgsted tæt på 25.000 vælgere
Stadionhallerne i Viborg er fortsat det største valgsted i Danmark med nu i alt 24.889 stemmeberettigede. Det er en fremgang i forhold til det seneste kommunalvalg, hvor i alt 24.102 vælgere kunne stemme i Viborg.
Alle afstemningssteder i Viborg kommune har åbent mellem kl. 08.00-20.00 på afstemningsdagen. Der kan være travlt på valgstederne i ydertidspunkterne, så det kan være en god idé at møde op mellem kl. 10 – 16, hvor der som regel er mindst ventetid.
Find alle kommunens afstemningssteder på Viborg Kommunes hjemmeside: Find dit afstemningssted - Viborg Kommune
Flere kan stemme i 2025 i Viborg kommune
I 2025 er der i alt 77.212 stemmeberettigede i hele kommunen mod 75.711 stemmeberettigede ved kommunalvalget i 2021. Det er en fremgang på knap 2 procent.
For at kunne stemme, skal man have dansk indfødsret og fast bopæl i Viborg kommune. Man kan også stemme, hvis man er statsborger i en EU-medlemsstat eller Island, Norge eller Storbritannien. Udenlandske statsborgere, som uden afbrydelse har boet i Danmark de seneste 4 år før valgdagen, kan også stemme ved kommunalvalget.
Fakta om kommunalvalg i Viborg kommune
- 128 kandidater er opstillet – fordelt på 15 partier eller lister – mod 113 kandidater i 2021.
- Kandidaterne er fordelt mellem 50 kvinder og 78 mænd. Det svarer til en kønsfordeling på 39 pct. kvinder og 61 pct. mænd.
- I 2021 udgjorde kvinderne 33 pct. af de opstillede kandidater.
- I 2021 var der 75.711 stemmeberettigede, mens tallet for 2025 er 77.212
- Stemmeprocenten i Viborg kommune har ved de foregående kommunalvalg siden kommunalreformen i 2007 været hhv.: 70,1 pct. (2021), 73,3 pct. (2017), 74,3 pct. (2013) og 67,6 pct. (2009).
Læs mere om kommunalvalg 2025 på Viborg Kommunes hjemmeside: Kommunal- og regionalvalg - Viborg Kommune
Nøgleord
Kontakter
Susanne Tjørnelund MeisnerChef for Stabs- og Byrådssekretariatet
Tlf:87 87 80 06smei@viborg.dkBilleder

Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Nu åbner nedgravede affaldsløsninger i Viborg midtby1.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De nye nedgravede affaldsbeholdere giver et markant løft – både for bymiljøet i den historiske midtby og for arbejdsmiljøet hos de medarbejdere, der dagligt arbejder med affaldsindsamling.
Solidt regnskab for 2025 i Viborg Kommune18.3.2026 12:45:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg Kommunes regnskab for 2025 viser et positivt økonomisk resultat og næsten maksimal udnyttelse af de statslige rammer for velfærdsydelser til borgerne.
Viborg Kommune og erhvervslivet satte fælles kurs: Nu skal handling følge ambitionerne17.3.2026 14:45:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstopmødet 2026 samlede virksomheder og kommune om fælles ambitioner og konkrete løsninger på arbejdskraft, erhvervsservice og fælles retning. Nu skal ambitionerne omsættes til handling.
139 unge mestre hyldet for deres sportslige indsats11.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag aften var Viborg Teater fyldt med unge sportstalenter, der blev hyldet for deres sportslige præstationer, engagement i idrætten og udviklende fællesskab.
Sundhedscaféer skal nedbryde barrierer og styrke sundheden i tre boligområder5.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med over fire millioner kroner i støtte fra Sundhedsstyrelsen får Viborg Kommune, Boligselskabet Viborg og Boligselskabet Sct. Jørgen nye muligheder for at møde borgere med sundhedstilbud dér, hvor de bor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum