Lauritz.com og Thin Blue Line Denmark samler 425.930 kr. ind til tilskadekomne politibetjente i Grønland
5.11.2025 15:00:00 CET | Lauritz.com | Pressemeddelelse
Lauritz.com og Thin Blue Line Denmark rundede tirsdag aften en vellykket afslutning på årets velgørenhedsauktion og gallamiddag i Cirkusbygningen i København. Det samlede hammerslag – inklusive salærer og gebyrer – lød på 425.930 kr., som ubeskåret går til støtte for tilskadekomne politibetjente og deres pårørende i Grønland.

Et stærkt fællesskab og en aften fyldt med engagement
Auktionen, der har kørt online siden 21. oktober, blev afsluttet under Thin Blue Line Denmarks årlige velgørenhedsgalla med Camilla Miehe-Renard som konferencier og musikalske indslag fra Julie Berthelsen, Jonas Schmidt og Rasmus Bjerg. Aftenens program samlede gæster, donorer og støtter fra hele landet i en stemningsfuld og rørende fejring af fællesskabet omkring dansk politi.
Værker og oplevelser med stor symbolværdi
Blandt de mest omtalte hammerslag var Lisbeth Lunda’s værk Insomnia, solgt for 13.500 kr., og den poetiske tekst, kunstneren havde skrevet til værket, blev fremhævet som en særlig påmindelse om de mentale udfordringer, mange betjente kæmper med:
“What I wouldn’t give for a quiet mind
A good night sleep with sorrows behind...”
Også oplevelser trak store bud – blandt andet:
-
Deep Dive Desert Retreat i Jordan arrangeret af Kropsinstituttet Retreats – solgt for 24.000 kr.
-
Køretur og foredrag med Vlado Lentz – solgt for 15.500 kr.
-
Middag på Skovriderkroen for 10 personer inkl. koncert med Tim Christensen – 13.500 kr.
-
En aften med Bent Isager-Nielsen på Politimuseet – 14.500 kr.
-
Signerede Brøndby IF-trøjer og VIP-pladser – 12.500 kr.
-
Middag og vinmenu for to på Alchemist – 17.000 kr.
En indsats med varig betydning
Det indsamlede beløb vil gå til psykologhjælp, pårørendesamtaler, rehabilitering og netværksaktiviteter i Grønland, hvor politibetjente ofte arbejder under ekstreme forhold og uden tilstrækkelig støtte.
Fakta:
-
Auktionsperiode: 21. oktober – 4. november 2025
-
Gallaaften: 4. november 2025, Cirkusbygningen, København
-
Indsamlet beløb: 425.930 kr. inkl. salær og gebyr
-
Formål: Støtte til tilskadekomne politibetjente og pårørende i Grønland
-
Arrangører: Lauritz.com og Thin Blue Line Denmark
Kontakter
Anders GudmundssonCOO
Tlf:29634083ag@lauritz.comJosephine GadeKommunikation og Marketing
Tlf:21339091jg@lauritz.comOm Lauritz.com
Lauritz.com er et online auktionshus, som primært sælger kunst, kunstindustri, smykker, møbler og andet indbo på sin hjemmeside og via live auktioner i Hørsholm. Virksomheden blev efter en konkurs i 2023 købt af Auktionshuset.com, hvorved 7 auktionshuse og godt 50 arbejdspladser blev bevaret. I oktober 2024 relancerede Auktionshuset.com virksomheden under Lauritz-brandet.
Følg pressemeddelelser fra Lauritz.com
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lauritz.com
Eksklusive samlerobjekter, kunst og luksusdesign under hammeren i Hørsholm5.3.2026 13:49:02 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 19. marts kl. 17.00 afholder Lauritz.com Klassisk Auktion / 310 i auktionssalen i Hørsholm, Ved Klædebo 17, 2970 Hørsholm. Auktionen byder på et kurateret udvalg af klassisk kunst, internationale luksusikoner og sjældne samlerobjekter med dokumenteret proveniens. Kataloget offentliggøres på Lauritz.com den 6. marts.
Christian VIII’s specialbyggede jagtriffel kommer på auktion hos Lauritz.com5.3.2026 13:48:47 CET | Pressemeddelelse
Lauritz.com præsenterer nu et enestående stykke dansk konge- og våbenhistorie: Christian VIII’s personlige jagtriffel, udført af kongelig hofbøssemager Nicolai Johan Løbnitz (1798–1867).
Historisk LEGO-and fra træperioden sat på auktion hos Lauritz.com2.3.2026 12:39:29 CET | Pressemeddelelse
Efter det opsigtsvækkende salg af en sjælden LEGO “Væddeløbskører m. lyd” for 60.000 kr. kan Lauritz.com nu præsentere endnu et bemærkelsesværdigt samlerobjekt fra LEGOs tidlige træperiode.
Efter totalsalg og rekordresultat: Nu åbner del 2 af den store keramiksamling med 275 nye lots2.3.2026 10:23:42 CET | Pressemeddelelse
Lauritz.com kan med stolthed offentliggøre, at samtlige 240 lots fra første del af den omfattende keramiksamling efter Carl Peter Sander er blevet solgt – og samlet set til det dobbelte af den oprindelige vurdering. Den markante interesse og de intense budrunder vidner om en ekstraordinær efterspørgsel på kvalitetskeramik med stærk proveniens. Bydere fra både ind- og udland har deltaget aktivt, og konkurrencen om værkerne har været betydelig gennem hele auktionsforløbet. Resultatet danner nu afsæt for anden del af samlingen, hvor 275 nye lots netop er blevet aktiveret på Lauritz.com. Auktionerne afsluttes løbende i perioden 11.–14. marts. Carl Peter Sanders livslange engagement i keramikkens verden afspejler sig tydeligt i både samlingens bredde og kvalitet. Her mødes klassiske hovedværker og eksperimenterende, moderne udtryk i et samlet overblik over dansk og international keramik gennem det 20. århundrede. “Det er et helt ekstraordinært resultat. At alle 240 lots er blevet solgt – og
Sjælden LEGO-træfigur solgt for 60.000 kr. hos Lauritz.com19.2.2026 12:05:40 CET | Pressemeddelelse
En sjælden LEGO figur af træ – “Væddeløbskører m. lyd” (Ladybug) fra perioden 1949-1951 – blev søndag aften solgt på auktion hos Lauritz.com for 60.000 kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum