Nu begynder den største skybrudssikring af hovedstadsområdet
6.11.2025 08:00:00 CET | HOFOR A/S | Pressemeddelelse
En afgørende milepæl er opnået i kampen mod fremtidens vildere vejr og oversvømmelser i hovedstadsområdet. Svanemøllen Skybrudstunnel har fået miljøtilladelse og det store byggeprojekt går derfor i gang ved udgangen af 2025.

Oversvømmede veje, vand i kældre og en infrastruktur, der er sat ud af drift, er bare nogle af konsekvenserne ved de store skybrud, som både hovedstadsområdet og store dele af landet har været ramt af senest denne sommer. Det historiske skybrud en julidag i 2011, hvor hele hovedstaden bogstaveligt talt stod under vand, står sikkert mejslet i mange københavneres hukommelse.
Nu er hovedstaden nærmere en løsning på de voldsomme vandmasser ved skybrud. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har nemlig givet grønt lys til anlægget af Danmarks største skybrudstunnel.
”Svanemøllen Skybrudstunnel vil gøre en betydelig forskel for de mange borgere og virksomheder, der bliver ramt af oversvømmelser og for dem, som ikke kan komme frem på vejene, når der er skybrud. Det er en helt afgørende milepæl, at vi nu har fået en miljøtilladelse og kan gå i gang med at anlægge skybrudstunnelen”, siger Helle Kay, der er projektchef i HOFOR med ansvar for Svanemøllen Skybrudstunnel.
Skybrudstunnel skal holde på vandmasserne
Bag det storstilede tunnelprojekt står tre af hovedstadsområdets forsyningsselskaber – HOFOR, Novafos og Frederiksberg Forsyning - i et stærkt samarbejde, der skal beskytte det nordlige hovedstadsområde mod fremtidens ekstreme regnmængder.
Svanemøllen Skybrudstunnel blev besluttet af politikerne i hele fire kommuner: København, Frederiksberg, Gentofte og Gladsaxe, tilbage i 2013.
Skybrudstunnelen bliver en 10 km lang underjordisk tunnel, der kan rumme op til 100.000 kubikmeter regn- og spildevand – det svarer til, hvis der står vand op til 3. sal langs Strøget i København. Tunnelen fungerer som en slags motorvej under byen, der opsamler og opbevarer regnvand under skybrud, så det kan renses, før det ledes ud i Øresund. Tunnelen opsamler også store mængder spildevand som ellers ved skybrud ville ende i Utterslev Mose og nærliggende vandløb.
De første synlige tegn på projektet bliver, når arbejdet på de første byggepladser på den yderste spids af Nordhavn og ved Ryparken Station starter op omkring årsskiftet.
Fakta om Svanemøllen Skybrudstunnel:
- Svanemøllen Skybrudstunnel anlægges i det nordlige hovedstadsområde og vil opsamle regn- og spildevand fra Gladsaxe, Gentofte, Frederiksberg og Københavns Kommune.
- Tunnelen bliver 10 km lang og med en diameter på op til 4,9 meter.
- Den kommer til at kunne rumme 100.000 kubikmeter vand.
- Tunnelen kan opbevare regn- og spildevand, som ledes til renseanlægget, hvor det kan blive renset før udledning til Øresund.
- Den forebygger oversvømmelser i det nordlige hovedstadsområde.
- I det område, hvor tunnelen opsamler vand, vil den reducere overløb med regn- og spildevand til Utterslev Mose og vandløb med 97 procent og til Øresund med 87 procent.
- Der kommer 16 skakte til tunnelen – og dermed 16 byggepladser.
- Anlægsarbejdet begynder i slutningen af 2025.
- Tunnelen ventes sat i drift i 2033.
Kontakter
Pressevagt
Kan kontaktes af medier/journalister 24/7
Billeder



Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Klargøring til skybrudstunnel i Svanemøllebugten frem til sommer 202620.2.2026 14:06:55 CET | Pressemeddelelse
Et støjende anlægsarbejde ud for spidsen af Fiskerihavnen går i gang i marts 2026, når der skal sættes spunsvægge og laves jordopfyldning. Støjen tjener dog et godt formål, da arbejdet er starten på afgørende klimasikring af det nordlige hovedstadsområde med anlæg af Svanemøllen Skybrudstunnel.
Bidende kulde giver København højeste varmeforbrug i fem år5.2.2026 15:41:10 CET | Pressemeddelelse
Vinterkulden får os til at skrue op for radiatoren, og det giver rekordhøjt varmeforbrug i København. For en gennemsnitslejlighed koster det ca. 95 kroner mere for januar måned end forventet. Det gode er, at HOFOR kan levere varme til alle i kulden.
Vandselskaber vil forvandle affald til en ressource23.1.2026 12:33:06 CET | Pressemeddelelse
HOFOR vil sammen med en række partnere undersøge mulighederne for at genanvende jernoxid i restproduktet okkerslam fra drikkevandsproduktion. Projektet skal blandt andet undersøge, om det kan anvendes i produktionen af biogas i Danmark. Det kan også have fordele for miljøet og økonomien.
Borgere i hovedstadsområdet opfordres til at stille op til vandbestyrelse - skal repræsentere en million kunder22.1.2026 12:29:53 CET | Pressemeddelelse
Fra onsdag 21. januar kan du som borger i hovedstadsområdet stille op til bestyrelsen for HOFORs vand- og spildevandsselskaber. Her skal du repræsentere en million kunder og være med til at præge beslutningerne i Danmarks største forsyningsselskab, der leverer vand, afleder spildevand og arbejder for at skabe bæredygtige byer.
København skal være klar til fremtidens varme13.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
På en kold dag skruer byen op for varmen, og der bliver brændt biomasse, affald, olie og gas af for at sikre varme nok til københavnerne. I fremtiden skal varmepumper erstatte en del af den fossile energi, og det kræver, at HOFOR sænker temperaturen i fjernvarmenettet. Den store omstilling kræver et tæt samarbejde mellem københavnerne, kommunen og forsyningsselskabet HOFOR.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum