PreMed A/S

Ny paramediciner hos PreMed i Thisted

Del

Trine har hidtil arbejdet som ambulancebehandler hos PreMed, men nu står der paramediciner på hendes uniform. Og Trine er glad for, at hun nu har fået en større viden og flere værktøjer til at hjælpe borgerne, når hun sammen med sin makker kører ud fra basen i Thisted.

PreMed prioriterer efteruddannelse af sine medarbejdere højt for at sikre trivsel og udvikling for medarbejderne og høj kvalitet i ambulancedriften i Thy-Mors og Himmerland.

”Jeg er meget videbegærlig og nysgerrig på faget, derfor har jeg altid taget alle de kurser, jeg kunne komme til. Så da jeg fik muligheden for at blive paramediciner gennem PreMed, slog jeg til,” siger Trine.
”Jeg er meget videbegærlig og nysgerrig på faget, derfor har jeg altid taget alle de kurser, jeg kunne komme til. Så da jeg fik muligheden for at blive paramediciner gennem PreMed, slog jeg til,” siger Trine. Foto må frit benyttes ved omtale af nyheden.

Trine har prøvet lidt af hvert, inden hun begyndte sin karriere i det præhospitale beredskab med uddannelsen som ambulanceassistent. Hun arbejdede som rejseguide til varme destinationer og som skiguide. Derefter tog hun en kontoruddannelse i offentlig administration med elevplads hos politiet. I otte år arbejdede hun i et af politiets servicecentre, hvor hun svarede på 114-opkald. 

”Det krævede flere forsøg og hjælp fra en god bekendt at få en elevplads hos Falck, for det er ikke så nemt, når du er over 25 år,” fortæller hun.

Jeg har fået en større værktøjskasse

Trine arbejdede som ambulanceassistent hos Falck i seks år, før hun tog overbygningen og blev ambulancebehandler. Da PreMed overtog ambulancedriften i Thy-Mors og Himmerland i 2022, fik Trine mulighed for løbende efteruddannelse og udsigt til at kunne uddanne sig videre til paramediciner:

”Jeg er meget videbegærlig og nysgerrig på faget, derfor har jeg altid taget alle de kurser, jeg kunne komme til. Så da jeg fik muligheden for at blive paramediciner gennem PreMed, slog jeg til,” siger Trine og fortsætter: 

”Det har altid været mit mål at give den bedst mulige behandling til borgerne, når de har brug for det. Med uddannelsen som paramediciner er min værktøjskasse blevet større, og jeg har bedre forudsætninger for også at hjælpe borgere med mere komplekse sygdomme og problemer.” 

Mentor og faglig instruktør

Trine har i en del år været mentor for elever og på den måde været med til at uddanne nye ambulancebehandlere. Tidligere på året fik hun titlen som faglig instruktør for kvalitet og udvikling hos PreMed. 

”Jeg vil gerne være med til at give vores elever et godt og trygt læringsmiljø, hvor der er god plads til at udvikle sig,” siger hun og forklarer, at halvdelen af hendes arbejdstid bruges på arbejdet som instruktør, mens den anden halvdel bruges som paramediciner.  

Nærhed og et godt arbejdsmiljø 

Den flade organisationsstruktur hos PreMed er ifølge Trine medvirkende til det gode arbejdsmiljø, hun oplever på sin arbejdsplads. 

”Ledelsen er en del af ambulancedriften og tager vagter. Og hvis man har noget, man vil drøfte, er de gode til at lytte. Der er en generel lyst til altid at se det gode i mennesket. Og det gør PreMed til en rigtig god arbejdsplads,” siger hun og tilføjer: 

”Mine kolleger er ligesom en familie. Vi er der for hinanden, og vi ses også privat. Så hvis man f.eks. ved, at en kollega har haft en hård ambulancetur, så tager man en snak på basen, giver vedkommende et kald eller tager forbi til en kop kaffe.”

Trine er 39 år og bor i Vilsund sammen med Søren, som også er paramediciner hos PreMed. De har sammen to døtre på fire og syv år, som hun elsker at bruge sin tid sammen med. Med to små børn er fritidsinteresserne for en tid lagt på hylden.  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

”Jeg er meget videbegærlig og nysgerrig på faget, derfor har jeg altid taget alle de kurser, jeg kunne komme til. Så da jeg fik muligheden for at blive paramediciner gennem PreMed, slog jeg til,” siger Trine.
”Jeg er meget videbegærlig og nysgerrig på faget, derfor har jeg altid taget alle de kurser, jeg kunne komme til. Så da jeg fik muligheden for at blive paramediciner gennem PreMed, slog jeg til,” siger Trine.
Foto må frit benyttes ved omtale af nyheden.
Download

Om PreMed

PreMed varetager ambulancetjeneste og liggende patienttransport i dele af Region Nordjylland. Vi driver også hjælpemiddeldepoter i dele af Region Syddanmark.

Vi beskæftiger i alt ca. 200 ansatte fordelt på 15 adresser i Region Nordjylland og Syddanmark.

Vores ambulancetjeneste er som den eneste i landet ISO-certificeret med hensyn til kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.

Følg pressemeddelelser fra PreMed A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PreMed A/S

Tre nye ambulancebehandlerelever har første uge i drift21.3.2023 09:26:36 CET | Pressemeddelelse

Nicki og Laura er ambulancebehandlerelever hos PreMed A/S og er netop begyndt på deres første uge i driften på basen i Thisted. Samtidig er Marie begyndt på sin første uge i driften på basen i Hobro. PreMed varetager ambulanceservice for Region Nordjylland i Thy-Mors og Himmerland, og virksomheden har som en af sine målsætninger at tiltrække, uddanne og fastholde flere gode medarbejdere til faget.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye