Mange ældre møder helt ukendte ansigter i hjemmeplejen
6.11.2025 07:45:25 CET | Ældre Sagen | Pressemeddelelse
Selvom faste teams i hjemmeplejen er en central del af den nye ældrelov, oplever mange ældre, at hjælpen i hjemmet kommer fra mange skiftende medarbejdere. Det bekymrer Ældre Sagen, som vil have indført en øvre grænse for, hvor mange hjælpere der må komme i ældres hjem per måned.

En ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at mere end hver tredje hjemmehjælpsmodtager sjældent eller aldrig møder de samme hjælpere. Det svarer til næsten 24.000 ældre, der ikke får glæde af de velkendte ansigter, som ellers skulle skabe tryghed og kontinuitet i hverdagen.
Ifølge Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, er det bekymrende.
“Når ældre møder nye mennesker hele tiden, går noget vigtigt tabt. Trygheden, tilliden og den menneskelige relation betyder utroligt meget både for kvaliteten af plejen og for livsglæden i hverdagen,” siger han.
Han peger på, at faste teams, hvor en ældre primært får hjælp fra en fast gruppe medarbejdere, er en enkel, men afgørende løsning. Modellen skaber ikke bare større nærvær for en ældre, men også bedre trivsel blandt medarbejderne.
“Når hjælperne kender den ældres vaner, behov og præferencer, bliver hjælpen mere personlig og meningsfuld. Samtidig oplever medarbejderne større faglig stolthed og arbejdsglæde, fordi de kan følge deres borgere over tid,” forklarer Hastrup.
Hele 90 procent af hjemmehjælpsmodtagerne siger, at det har en positiv betydning, når det er de samme, der kommer. 78 procent af dem peger på, at det skyldes, at hjælperne kender deres behov og ved, hvordan de bedst kan hjælpe.

Derfor mener Ældre Sagen, at kommunerne nu skal tage det næste skridt.
“Det er kommunernes ansvar at sikre, at ældre får den tryghed, de fortjener. Faste teams skal ikke bare være et mål på papiret, men en realitet i hverdagen i alle landets kommuner,” siger Bjarne Hastrup og tilføjer:
”Vi mener der skal være en øvre grænse for, hvor mange forskellige hjælpere der må komme i den ældres hjem i løbet af en måned. Det mener 77% af befolkningen i øvrigt også” siger Hastrup og henviser til Epinions befolkningsundersøgelse der netop er udkommet.
For de ældre betyder velkendte ansigter mindre uro og mere livskvalitet. For medarbejderne betyder det et stærkere fællesskab og en mere meningsfuld arbejdsdag.
“Alle vinder, når faste teams fungerer. Derfor skal vi sikre, at langt flere får mulighed for at opleve, hvad det betyder, når hjælpen kommer fra nogen, man kender,” slutter Hastrup.
Kontakter
Karina WillumsenPressechef
Tlf:21600631kw@aeldresagen.dkÆldre Sagens pressetelefon
Tlf:70203031Vedhæftede filer
Links
Følg pressemeddelelser fra Ældre Sagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ældre Sagen
Ældre Sagen kræver demensløft på en halv milliard28.8.2026 09:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er ikke godt nok rustet til det stigende antal mennesker med demens. Ældre Sagen ønsker et markant politisk løft af demensområdet med sammenhængende hjælp, bedre støtte til pårørende, tidligere udredning og en langt stærkere indsats for forebyggelse.
Organisationer: Danmark har brug for et totalberedskab for alle20.8.2026 05:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største civilsamfundsorganisationer præsenterer nu et fælles udspil med titlen ”Et totalberedskab for alle i samfundet”
Nye udvalg i Ældre Sagen skal løfte ældres stemmer over for sundhedsråd9.6.2026 07:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Ældre Sagens 17 nye Ældre- og sundhedsudvalg skal arbejde for at synliggøre ældres behov for sammenhæng mellem ældreplejen og sundhedsområdet over for politikere fra regionen og områdets kommuner.
Ældre Sagen: Gode ambitioner i regeringsgrundlag2.6.2026 19:50:10 CEST | Pressemeddelelse
Der er godt og helt nødvendigt, at regeringen i sit grundlag har en række positive initiativer på ældreområdet. Det mener Ældre Sagen, som især hæfter sig ved regeringens fokus på demens og på kvalitet, tryghed og rekruttering i ældreplejen.
Et flertal af Folketingets medlemmer ønsker demenspakke7.5.2026 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Epinion viser, at et flertal af folketingspolitikerne bakker op om indførelsen af en national demenspakke på linje med kræftpakkerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum