EU’s klimaministre har vedtaget et 2040-klimamål
5.11.2025 09:36:41 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Med bred opbakning fra EU’s medlemslande er det lykkes det danske formandskab at lande et klimamål for 2040 på 90 procent.
BRUXELLES: Da klokken slår 9:20, kan klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard slå hammeren i bordet og binde en sløjfe på flere dages intense klimaforhandlinger.
EU’s 2040-klimamål er vedtaget.
Klimamålet, som et bredt flertal af EU's medlemslande bakker op om, er på 90 procent. Det sætter målet for den politik, der skal udarbejdes, og de investeringer, der skal foretages.
”Vi har i dag vedtaget et klimamål for 2040 på 90 procent med et bredt flertal. Klimamålet er i tråd med videnskaben, og samtidig forener det vores konkurrenceevne og sikkerhed. Det er vigtigt for EU og for vores fremtid – og det viser, at vi kan stå sammen, selv i vanskelige tider. Klimamålet sætter retningen for vores politik, industrier og investeringer de næste mange år. Med det på plads kan vi bygge et stærkere, mere konkurrencedygtigt og sikkert EU. Det er stort,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Ud over 2040-målet har klimaministrene i dag også vedtaget EU’s NDC. Det stiller EU klar til at møde resten af verdens lande på den helt store klimascene COP30 i Brasilien.
”Med vedtagelsen af EU’s NDC sender vi et stærkt signal forud for COP30 om, at vi stadig er fuldt ud forpligtet til at holde Paris-aftalens mål. Det er afgørende for, at vi kan presse på for mere global klimahandling fra resten af verden,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
For 2040-målet startede rejsen den 2. juli, da Europa-Kommissionen præsenterede sit forslag. Siden har det danske formandskab behandlet og forhandlet forslaget med medlemslandene, der undervejs ønskede vejledning fra stats- og regeringscheferne. Da vejledningen var på plads, kunne 2040-målet igen behandles af Ministerrådet, hvor det i dag blev vedtaget.
Nu venter forhandlinger med Europa-Parlamentet og Kommissionen, før EU’s Klimalov endeligt kan vedtages.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
3,2 mia. kr. til elektrificering af Danmark9.10.2026 09:02:32 CEST | Nyhed
Regeringen vil med finanslovsforslaget for 2027 afsætte 3,2 mia. kr. over de kommende 4 år for at bane vej for elektrificering i de danske hjem, hos virksomhederne og på vejene.
Nyt udspil: Regeringen vil styrke elnettet og de lokale hensyn5.10.2026 08:30:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er ikke plads nok i elnettet, og det tager for lang tid at bygge mere. Derfor vil regeringen rulle den grønne løber ud i nærmest hele Danmark. På den måde kan der bygges elnet hurtigere, smidigere og med et større hensyn til naboer og natur.
Nye tiltag skal sætte skub i udbygningen af fjernvarmen3.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling skal helt ud i de danske hjem. Derfor foreslår regeringen med finansloven at afsætte yderligere 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen i 2027. Samtidig forbedres fjernvarmeselskabernes muligheder for at finansiere nye fjernvarmerør.
I tråd med tiden: National handlingsplan for tekstiler er på plads2.10.2026 12:09:04 CEST | Pressemeddelelse
En af de helt store belastninger på både klima og miljø er tekstiler. Branchen har i dag lanceret en national tekstilhandlingsplan. Den skal være spadestikket til en sektor, hvor bæredygtighed og cirkularitet fylder mere.
Bredt flertal har stemt for akutplanen for elnettet1.10.2026 10:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal af Folketingets partier har i dag vedtaget akutplanen for elnettet. Samtidig er den politiske forståelse bag blevet til en aftale, hvor alle partierne er enige om, at Danmark står i en akut situation, der kalder på handling nu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum