Sydbank A/S
Sydbanks delårsrapport – 1.-3. kvartal 2025
Sydbanks delårsrapport – 1.-3. kvartal 2025
Selskabsmeddelelse nr. 54/2025
5. november 2025
Sydbanks delårsrapport – 1.-3. kvartal 2025
Sydbank leverer meget tilfredsstillende resultat
Årets tre første kvartaler er kendetegnet ved fremgang på næsten alle parametre. Der skabes vækst
i forretningen uden at gå på kompromis med bankens rentabilitet. Banken leverer en egenkapitalforretning på 17,4% og tiltrækker samtidig flere og mere tilfredse kunder på tværs af alle tre segmenter – erhverv, privat og PB. Dette på trods af makroøkonomisk usikkerhed og en generel tilbageholdenhed i investeringslysten.
- Der er meget at glæde sig over i kvartalsregnskabet. Vi oplever god aktivitet og leverer på alle vores tre løfter i strategien Større Sydbank. Vi genererer så høj forrentning til bankens investorer, at vi igen placerer os helt i top med en egenkapitalforrentning på 17,4%. Derudover får vi flere og mere tilfredse kunder, og bankens medarbejdere udviser stort engagement,” siger bestyrelsesformand Ellen Trane Nørby.
Årets tre første kvartaler viser en øget robusthed i bankens indtjeningsevne. Renteniveauet er i tredje kvartal fladet ud, og banken kan fastholde nettorenteindtægterne på samme niveau som i årets andet kvartal. Samtidig vækster den øvrige basisindtjening med 7 pct. sammenholdt med samme periode 2024 som en konsekvens af medarbejdernes store indsats og fokus.
- Vi oplever fortsat god tilgang af kunder og høj tilfredshed på tværs af alle segmenter. Særligt på privat er der høj aktivitet, hvilket afspejles i en samlet stigning i kreditformidlingen på privat på 3,6 mia. kr. Det er meget positivt, at privatområdet fastholder den stærke udvikling – og det giver et solidt afsæt for vores nye kampagne ”Danmarks rådgivningsbank”, som netop er lanceret, siger administrerende direktør Mark Luscombe.
Bestyrelserne for Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank har den 27. oktober 2025 indgået fusionsaftale og indstillet til generalforsamlingerne, at de tre pengeinstitutter fusionerer. Fusionen vil blive gennemført med Sydbank som det fortsættende pengeinstitut, der herefter fortsætter under navnet AL Sydbank A/S med hovedsæde i Aabenraa.
- Ved at gå sammen opnår vi en langsigtet position på det danske bankmarked, og værner dermed om vores selvstændighed og den langsigtede værdiskabelse, hvilket er en afgørende del af Sydbanks strategi. AL Sydbanks fundament bygger på de styrker, vi hver især bringer med os.
Når vi forener dem, bliver vi mere konkurrencedygtige og får bedre mulighed for at håndtere flere og større engagementer til gavn for vores kunder,” siger Ellen Trane Nørby, bestyrelsesformand.
Hovedpunkter fra regnskabet for 1.-3. kvartal 2025
- Periodens resultat på 1.922 mio. kr. giver en egenkapitalforrentning på 17,4 pct. p.a. efter skat
- Basisindtjening på 4.986 mio. kr. (1.-3. kvt. 2024: 5.447 mio. kr.)
- Handelsindtjening på 204 mio. kr. (1.-3. kvt. 2024: 223 mio. kr.)
- Basisomkostninger på 2.576 mio. kr. (1.-3. kvt. 2024: 2.453 mio. kr.)
- Udlån på 83,3 mia. kr. (ultimo 2024: 82,5 mia. kr.)
- Indlån på 119,1 mia. kr. (ultimo 2024: 116,7 mia. kr.)
- Nedskrivninger på udlån mv. udgør 115 mio. kr. (1.-3. kvt. 2024: 87 mio. kr.)
- Egentlig kernekapitalprocent er på 17,3 pct. (ultimo 2024: 17,8 pct.)
- Ultimo september 2025 er der købt for 865 mio. kr. af aktietilbagekøbsprogram på
1.350 mio. kr. Aktietilbagekøbsprogrammet er bragt til ophør d. 27. oktober 2025, hvor der er købt for 1.000 mio. kr. Dette som følge af indgået aftale om fusion mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank
- Aalunds årlige bankbarometer viser historisk høj kundetilfredshed på erhverv med en score på 8,4 – den suverænt højeste score blandt bankerne.
Forventninger til 2025
Resultatet efter skat forventes at være i intervallet 2.400-2.600 mio. kr.
Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger bl.a. af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold, der bl.a. kan påvirke niveauet for nedskrivninger.
Yderligere oplysninger
Bankdirektør Jørn Adam Møller, tlf. 74 37 20 30
Pressechef Louise Degn, tlf. 20 31 54 65
Vedhæftede filer
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Magna International Inc.5.11.2025 12:30:00 CET | Press release
Magna Announces Renewal of Normal Course Issuer Bid
Financière de Tubize SA5.11.2025 12:20:00 CET | Press release
Private Placement of Financière de Tubize shares
dstgroup, sgps, SA5.11.2025 12:18:51 CET | Press release
Zethaus Launches European Reflection On The Future Of Industrialised Construction
Alm. Brand A/S5.11.2025 12:11:51 CET | Press release
Alm. Brand – Report on trading in Alm. Brand A/S shares by executives and their related parties
Alm. Brand A/S5.11.2025 12:11:51 CET | Pressemeddelelse
Alm. Brand - Indberetning af ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner med Alm. Brand A/S aktier
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum