Vellykket generationsskifte i vækstfase: Sejer Pedersen og Mathias Sejer Pedersen vinder Årets Ejerleder 2025 i Midt- og Vestjylland
Sejer Pedersen og Mathias Sejer Pedersen fra Sejer Pedersen A/S er netop blevet tildelt prisen som Årets Ejerleder 2025 i Midt- og Vestjylland. De to ejerledere har i en vækstfase påbegyndt et generationsskifte, sikret en robust økonomistyring og tilpasset virksomheden til markedsvilkårene. Ejerlederne fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Herning.

Sejer Pedersen og Mathias Sejer Pedersen fra Sejer Pedersen A/S i Vildbjerg har vundet prisen som Årets Ejerleder 2025 i Midt- og Vestjylland. Sejer Pedersen grundlagde virksomheden alene som en maskinstation med kun én traktor. Gennem årene har virksomheden udviklet sig og er i dag en entreprenørvirksomhed med mere end 100 medarbejdere. Et igangsat og vellykket generationsskifte har medført, at sønnen Mathias Sejer Pedersen nu indgår aktivt i ejerlederkredsen.
”Virksomheden har haft bemærkelsesværdig vækst gennem årene, først med Sejer Pedersen som ejerleder, og senere også med sønnen Mathias Sejer Pedersen som en integreret del af ejerlederkredsen. Det er imponerende, at de både har formået at fastholde en robust økonomi og gennemføre et vellykket generationsskifte i en vækstfase,” siger Mads Hornbæk, partner i PwC i Herning, og fortsætter:
”Sejer og Mathias har løbende tilpasset virksomheden i takt med både vækst og markedsudvikling. De arbejder målrettet på at sikre, at ledelsesudvikling og strategi er faste punkter på dagsordenen, fordi de er bevidste om, at verden konstant forandrer sig, og at virksomheden må tilpasse sig herefter.”
Praktisk ledelse med faglig tyngde
Sejer grundlagde virksomheden og har bidraget til dens vækst gennem praktisk erfaring og faglig viden. I dag driver han virksomheden sammen med sin søn Mathias, og de har i fællesskab fokus på at fastholde høj kvalitet og opbygge tillidsfulde kunderelationer. Deres fælles lederskab er kendetegnet ved handlekraft og et ønske om at udvise respekt over for virksomhedens ansatte.
”Under Sejers ledelse – og senere i tæt samarbejde med sønnen Mathias – har virksomheden gennemgået en omfattende transformation. De har løbende tilpasset organisationen i takt med væksten og rettidigt igangsat et generationsskifte af virksomheden. Det afspejler en fremsynet ledelse med fokus på at sikre fortsat vækst og styrke virksomhedens konkurrenceevne,” fortæller Henrik Rasmussen, regionalbankdirektør i Nykredit for region Midtjylland.
Hos Dansk Erhverv er man ikke i tvivl om, at Sejer og Mathias er de rette vindere af Årets Ejerleder 2025 i Midt- og Vestjylland.
”Sejer og Mathias udmærker sig ved en ledelsesstil, der forener praktisk erfaring med strategisk indsigt. Denne tilgang har ikke alene bidraget til virksomhedens succes, men også sikret en stærk position på et marked i konstant forandring. Deres lederskab afspejler et langsigtet perspektiv og ambitiøse mål for virksomhedens fremtidige udvikling. Det er et værdifuldt bidrag til både dansk og regional erhvervsudvikling,” siger Natasha Brandt, kommerciel medlemsdirektør i Dansk Erhverv.
Om Sejer Pedersen A/S
Sejer Pedersen A/S er en familieejet virksomhed stiftet af Sejer Pedersen i 1984. I dag drives virksomheden i fællesskab af Sejer Pedersen og hans søn Mathias Sejer Pedersen. Virksomheden startede som en maskinstation, men har udviklet sig til i dag at være en entreprenørvirksomhed med over 100 medarbejdere. Virksomheden håndterer en bred vifte af entreprenørydelser, som fx jordarbejde, kloakering, belægningsarbejde, vindmøllearbejde, beton og nedbrydning. Virksomheden har base i Vildbjerg, men løser opgaver i hele Danmark.
De andre stærke konkurrenter til Årets Ejerleder i Midt- og Vestjylland:
Peter Lynge Hjelm fra Formkon A/S (Skive)
Peter Lynge Hjelm er administrerende direktør for Formkon, som han driver med fire andre ejerledere. Ejerkredsen har en bred faglig baggrund og et klart ansvarsområde inden for hver deres specialiserede felt. Virksomheden har en nicheposition i markedet og har løbende investeret i produktionsudstyr for at være på forkant med udviklingen. Peter ønsker som ejerleder at opbygge en flad organisationsstruktur og imødekomme kundernes ønsker og behov. Virksomheden arbejder også med social ansvarlighed ved at ansætte lærlinge, forsøge at støtte unge på kanten af arbejdsmarkedet og indgå samarbejder med skoler.
Michael Kudsk fra Zystm A/S (Herning)
Som ejerleder har Michael Kudsk været med til at opbygge en sund forretning og styrke virksomhedens position på et konkurrencepræget marked. Han er ansvarlig for virksomhedens daglige drift og salg. For at imødekomme en stigende efterspørgsel har virksomheden opkøbt en inventarvirksomhed og dermed øget sin produktionskapacitet. Derudover prioriterer Michael medarbejdertrivsel højt og arbejder aktivt for at skabe et godt arbejdsmiljø. Virksomheden lægger desuden stor vægt på at sikre høj kvalitet og præcise leveringstider til kunderne.
Vinder af Årets Hyldest 2025 i Midt- og Vestjylland
John Gråkjær fra Gråkjær Holding A/S modtager prisen som Årets Hyldest 2025 i Midt- og Vestjylland. Som en driftig og visionær iværksætter har John spillet en central rolle i opbygningen af en virksomhed, der i dag beskæftiger 130 medarbejdere og har gennemført mere end 4.000 byggeprojekter gennem årene. Som engageret ejerleder har han desuden ydet en bemærkelsesværdig indsats i lokalområdet, hvor han både har grundlagt virksomheden og boet hele sit liv.
Kontakt
For yderligere information kontakt PR-konsulent i PwC Trine Tapdrup på mobil 6057 7067 eller pressekonsulent Henriette Hejlskov Agger fra Nykredit på mobil 2182 0165
eller mediechef Søren Domino fra Dansk Erhverv på mobil 2670 4917.
Tid og sted for Årets Ejerleder landskåring
Den 13. november 2025 kl. 15:00-18:00, PwC Hellerup, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Fakta om Årets Ejerleder 2025
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som i år afholdes for 22. gang. Årets tema er ejerledernes konkurrencekraft.
De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 13. november 2025 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Juryen består af regionsvinderen fra 2024, repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit og PwC og en erhvervsprofil.
Tidligere landsvindere
Berit Willumsgaard og Søren Rasmussen fra Albatros Travel (2024), Mikkel Grene fra Søstrene Grene ApS (2023), Layland Barker fra Titan Containers A/S (2022), Peter Vang Christensen fra Plantorama A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga. COVID-19), Michael Holm fra Systematic (2019) Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S (2018), Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS (2017), Marie-Louise Bjerg fra Top Mountain Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007).
Nøgleord
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
To virksomheder fra Midt- og Vestjylland er finalister til Årets Temapris 20254.11.2025 18:49:02 CET | Pressemeddelelse
Peter Elberg Bech fra Kaj Bech A/S samt Rasmus De Klerk Jørgensen og Simon Haubjerg Jørgensen fra HV-Transport A/S er netop blevet offentliggjort som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2025 i Midt- og Vestjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2025.
To nordjyske virksomheder er finalister til Årets Temapris 20253.11.2025 18:59:06 CET | Pressemeddelelse
Anders Christian Nielsen fra Erik Lytzen A/S og Christian Thorup Kjærgaard fra GMPack ApS er netop blevet offentliggjort som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2025 i Nordjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2025.
International succes bygget på ekspertise og markedsforståelse: Peter, Kim og Allan fra PowerCon vinder Årets Ejerleder 2025 i Nordjylland3.11.2025 18:55:00 CET | Pressemeddelelse
Peter Castberg Knudsen, Kim Brøndum Larsen og Allan Holm Jørgensen fra PowerCon A/S er netop blevet tildelt prisen som Årets Ejerleder 2025 i Nordjylland. Gennem deres faglighed og markedsforståelse har de etableret en international virksomhed på markedet for landstrømanlæg. Ejerlederne fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Aalborg.
To virksomheder fra Sydjylland er finalister til Årets Temapris 202530.10.2025 19:07:34 CET | Pressemeddelelse
Mik Henriksen fra MHO-Co A/S samt Nicolaj Johan Due og Ole Christoffer Due fra Waternlife ApS er netop blevet offentliggjort som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2025 i Sydjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2025.
Fra lokalt slagteri til global aktør: Leo Grønvall fra DanePork vinder Årets Ejerleder 2025 i Sydjylland30.10.2025 19:01:22 CET | Pressemeddelelse
Leo Grønvall fra DanePork A/S er netop blevet tildelt prisen som Årets Ejerleder 2025 i Sydjylland. Han har ledet et markant strategisk skifte af virksomheden og bidraget til vækst gennem målrettede investeringer og ekspansion på internationale markeder. Ejerlederen fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Vejle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum