DI slår alarm: Sjællandske folkeskoleelevers faglighed er i frit fald
Med faldende ungdomsårgange og faldende karaktergennemsnit i folkeskolen står Sjælland over for en alvorlig udfordring. DI lancerer nu et kommunalt ungeudspil, der skal hjælpe kommunalpolitikerne med at investere mere i de unge og få dem godt ind på arbejdsmarkedet.
Alt for mange unge på Sjælland består ikke folkeskolens afgangsprøve i både matematik og læsning. Det er dybt bekymrende, for det har store konsekvenser for deres fremtid. For nogle elever betyder det, at de ikke kan starte på en ungdomsuddannelse. For andre, at de kæmper alt for hårdt på arbejdsmarkedet.
I Faxe, Odsherred og Vordingborg får eleverne i 9. klasse i gennemsnit 5,2 i karakter til folkeskolens afgangsprøve i matematik. Det er det laveste karaktergennemsnit i matematik i hele Danmark.
I hele 14 ud af 15 sjællandske kommuner er karaktergennemsnittet i matematik under landsgennemsnittet på 6,5. Og den gennemsnitlige karakter er i løbet af de seneste fem år faldet i 13 ud af de 15 kommuner. Det viser en oversigt fra Dansk Industri (DI). Tal fra afgangsprøven og internationale undersøgelser viser også et fald i elevernes læsekompetencer.
Derfor opfordrer DI’s regionalforeninger på Sjælland til at prioritere læsning og matematik i folkeskolen i langt højere grad:
- Alle advarselslamper bør ringe. Jeg vil opfordre vores lokale politikere til at have en ambition om, at karaktergennemsnittet skal stige med mindst 0,5 inden 2029. Det er et nødvendigt mål. Men det kræver også nye tiltag, hvis vi skal få minus til at blive til plus, siger bestyrelsesleder for DI Vestsjælland, Heidi Rosendal Larsen.
DI har netop lanceret et ungeudspil med ti konkrete forslag til lokalpolitikerne. Forslagene skal ruste de unge fagligt, give dem et større indblik i mulighederne på arbejdsmarkedet samt koble de unge og erhvervslivet tættere sammen.
I de 15 sjællandske kommuner forlader næsten ni procent af eleverne folkeskolen med under 02 i matematik, hvilket betyder, at de er dumpet faget og derfor ikke kan komme ind på en ungdomsuddannelse. Værst ser det ud i Vordingborg og Ringsted, hvor over 15 procent af eleverne dumper. I Odsherred og Sorø gælder det over 11 procent af eleverne.
- Det er jo kort sagt nedslående. Vi skal leve af den vækst og de arbejdspladser, som vores virksomheder her på Sjælland skaber. Men det kræver også, at de har adgang til dygtige medarbejdere. Hvis de unge har udfordringer med at bestå fag i folkeskolen, går de en svær fremtid i møde, og det går ud over hele samfundet.
- Kommunalvalget er allerede godt i gang, og jeg er sikker på, at vi er mange, der gerne vil høre, hvad vores lokale politikere vil gøre på det her område, før vi skal sætte vores kryds 18. november, siger Heidi Rosendal Larsen.
Se karaktergennemsnittet i matematik i din kommune her
Læs analysen bag tallene og se tal fra alle landets kommuner her:
DI’s 10 anbefalinger til kommunalpolitikere:
DI præsenterer her 10 konkrete anbefalinger til kommende kommunalpolitikere til deres kommunes arbejde med Danmarks unge:
Skolerne skal gøre eleverne klar til fremtiden
1. Kernefagligheden i folkeskolen skal styrkes – fokuser på matematik og dansk
2. Halvdelen af alle matematiklærere skal efteruddannes inden for de næste fire år
3. Alle folkeskoler skal oprette valgfaget teknologiforståelse
Skolerne skal tættere på virksomhederne
4. Erhvervspraktik skal introducere alle unge til det brede arbejdsmarked
5. Alle kommuner skal udpege en erhvervsplaymaker
6. Brug lokale partnerskaber til at samarbejde om de unge uden job og uddannelse
Unge og virksomheder skal tættere sammen i fritiden
7. Flere unge i fritidsjob
8. Ungdomsskolen skal udbyde ”gå-til-håndværk” i deres katalog
9. Mere vejledning til ufaglærte studenter
10. Flere unge på cyklen og i kollektiv transport
Læs hele Dansk Industris ungeudspil 'Styrk folkeskolen - og de unges vej til et godt arbejdsliv'.
Kontakter
Anette SørensenRegional konsulent, DI Vestsjælland
Tlf:30 36 02 65Heidi Rosendal LarsenBestyrelsesleder, DI Vestsjælland
Tlf:81 71 07 07Maria Runøe MøllerPresserådgiver, DI
Tlf:20 24 39 87mrm@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI Vestsjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Vestsjælland
Holbæk rykker en plads frem i måling af erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De lokale virksomheder i Holbæk er tilfredse med kommunens erhvervsvenlighed, men der er brug for en udbygning af fjernvarmenettet, mere grøn energi og skybruds- og kystsikring. Lad os samarbejde om at rykke endnu længere frem, lyder opfordringen fra DI Vestsjælland
Kalundborg rykker en plads tilbage i måling af erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af mange tiltag og mere dialog mellem kommunen og de lokale virksomheder, rykker Kalundborg en plads tilbage i DI’s årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Det tager tid at vende en supertanker, lyder det fra DI Vestsjælland, der ser flere gode tiltag fra kommunens side.
Erhvervsvenligheden tager et ordentligt dyk i Odsherred4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Odsherred rykker 28 pladser tilbage i DI’s årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed, og det ærgrer DI Vestsjælland. De lokale virksomheder efterlyser blandt andet en større indsats i kommunen for at skaffe mere arbejdskraft.
Erhvervsvenligheden tager et ordentligt dyk i Ringsted4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ringsted rykker 41 pladser tilbage i DI’s årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. De lokale virksomheders tilfredshed er faldende på flere områder, og virksomhederne efterlyser mere grøn energi. DI Vestsjælland ærgrer sig over det store dyk.
Erhvervsvenligheden stiger i Slagelse4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Slagelse rykker otte pladser frem i DI’s årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Tilfredsheden hos de lokale virksomheder er på flere områder steget. DI Vestsjælland glæder sig over, at erhvervsvenligheden stiger i Slagelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum