Dansk Retursystem

Ny fabrik ruster det danske pant- og retursystem til fremtidens dåser og flasker

Del

Danskerne panter flere og flere dåser og flasker, der skal sorteres og genanvendes til nye. Derfor indvier Dansk Retursystem i dag en ny fabrik i Fredericia, der bliver et vigtigt knudepunkt i Danmarks cirkulære infrastruktur. Fabrikken bliver den største i Danmark og skal håndtere de ca. 3 mio. dåser og flasker, som dagligt pantes i Jylland og på Fyn.  

Pantemballager aflæses til sortering hos Dansk Retursystem
Pantemballager aflæses til sortering hos Dansk Retursystem Foto: Ty Stange Billedet må bruges i forbindelse med omtale af Dansk Retursystem

Siden januar 2023 har Dansk Retursystem været i gang med at bygge en ny fabrik i Fredericia, der kan modtage og sortere de mange dåser og flasker, forbrugerne panter i automater, butikker og på pantstationer. 

I dag indvies den 13.000 kvm. store fabrik, der skal fremtidssikre det danske pant- og retursystem:

- Emballageområdet udvikler sig meget hurtigt i disse år, og vores opgave er sikre en moderne, cirkulær infrastruktur, hvor dåser og flasker bliver indsamlet, sorteret og genanvendt i højeste kvalitet. De stigende mængder af pantemballage betyder, at vi er vokset ud af vores nuværende rammer i Vestdanmark. Derfor har vi bygget en ny, højteknologisk fabrik i Fredericia med større kapacitet, som udgør en vigtig milepæl i vores 25-årige lange historie, siger Kasper Qvant Schmidt, adm. direktør, Dansk Retursystem.

I 2024 returnerede forbrugerne 2,1 mia. tomme flasker og dåser, hvilket er en markant stigning siden 2019, hvor 1,4 mia. tomme drikkevareemballager kom retur. Det betyder, at forbrugerne hver dag returnerer 5,8 mio. tomme dåser og flasker - eller hvad der svarer til, at hver dansker panter knap én emballage dagligt.

Panteemballager genanvendes til nye flasker og dåser

Dansk Retursystem indsamler og sorterer de tomme plast- og glasflasker samt aluminiumsdåser, forbrugerne panter, og afsætter dem til genanvendelse på det europæiske marked. I dag kommer 93 procent af emballagerne retur, mens 99,7 % af de emballager, der genanvendes, bliver til nye dåser og flasker igen.

-Indsamlings- og sorteringsanlægget er state-of-the-art for pantemballage i Europa og automatiserer en meget stor del af vores processer. Vores investering betyder, at vi styrker pant- og retursystemets effektivitet, øger kapaciteten og sikrer, at vi kan fortsætte med at levere sorterede emballager i så høj kvalitet, at flasker og dåser kan blive til nye igen i ”closed loop” – til glæde for forbrugerne, producenterne og den grønne omstilling, siger Kasper Qvant Schmidt.

Fabrikken i Fredericia vil have 120 ansatte, når den er i fuld drift.

Indvielsen finder sted i dag den 6. november kl. 11-13 på Bundgårdsvej 6, 7000 Fredericia.  

Pressen er velkommen.  

Fakta  

  • Siden 2019 er antallet af tilmeldte drikkevareemballager næsten fordoblet (31.700 drikkevareemballager i 2019 stigende til 62.578 i 2024).   

  • 92 % af forbrugerne synes, pantsystemet er en god ide. 

  • På mindre end tre år - fra de første streger blev tegnet - er den nye fabrik klar til indvielse og de nye højautomatiserede procesanlæg klar til drift.

  • Dansk Retursystem har uddannet procesoperatører på forhånd, så fabrikken er klar til at køre fra dag ét.   

  • Fabrikken er automatiseret og så højteknologisk, at de fleste anlæg kan styres af én enkelt person. 

Nøgleord

Kontakter

Flere informationer og aftaler om interview på tlf: 30 67 13 90.

Billeder

Foto: Ty Stange Billedet må bruges i forbindelse med omtale af Dansk Retursystem
Download
Foto: Ty Stange Billedet må bruges i forbindelse med omtale af Dansk Retursystem
Download
Foto: Ty Stange Billedet må bruges i forbindelse med omtale af Dansk Retursystem.
Download
Dansk Retursystems pantfabrik i Fredericia
Dansk Retursystems pantfabrik i Fredericia
Foto: Gråkjær
Download
Dansk Retursystems nye pantfabrik i Fredericia
Dansk Retursystems nye pantfabrik i Fredericia
Foto: Gråkjær
Download
Aflæsning af pant-emballager hos Dansk Retursystem
Aflæsning af pant-emballager hos Dansk Retursystem
Foto: Gråkjær
Download
Aflæsning af pant-emballager hos Dansk Retursystem i Fredericia
Aflæsning af pant-emballager hos Dansk Retursystem i Fredericia
Foto: Gråkjær
Download
Det er lykkes Dansk Retursystem at sikre ’flaske til flaske-loop’ for en del af de grønne plastflasker.
Det er lykkes Dansk Retursystem at sikre ’flaske til flaske-loop’ for en del af de grønne plastflasker.
Foto: Ty Stange Billedet må bruges i forbindelse med omtale af Dansk Retursystem
Download

Hver dag pantes 5,6 mio. flasker og dåser i Danmark – det svarer til, at stort set alle danskere hver dag panter en flaske eller dåse. Dansk Retursystem sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 223.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem

Danskerne panter for pengene – og forstår de miljøgevinsterne, panter de endnu mere8.5.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse

At få penge som belønning er den største motivationsfaktor, når danskerne panter dåser og flasker. Men de, som kender til gevinsterne for miljøet, panter endnu mere, viser en ny analyse af danskerne pantvaner. Dansk Retursystem lancerer på den baggrund i dag en ny kampagne, der skal løfte danskernes forståelse af pantsystemet og få endnu flere dåser og flasker retur og genanvendt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye