DI slår alarm: Københavnske folkeskoleelevers faglighed er i frit fald

Alt for mange unge i hovedstadsområdet består ikke folkeskolens afgangsprøve i både matematik og læsning. Det er dybt bekymrende, for det har store konsekvenser for deres fremtid. For nogle elever betyder det, at de ikke kan starte på en ungdomsuddannelse. For andre, at de kæmper alt for hårdt på arbejdsmarkedet.

I Høje-Taastrup får 9. klasses eleverne i gennemsnit 5,3 i karakter til folkeskolens afgangsprøve i matematik. I alt ligger ti ud af 17 kommuner i hovedstadsområdet faktisk under landsgennemsnittet på 6,5. Det viser en oversigt fra Dansk Industri (DI). Tal fra afgangsprøven og internationale undersøgelser viser samtidig et fald i elevernes læsekompetencer.

Derfor opfordrer DI Hovedstaden lokalpolitikerne til i langt højere gras at prioritere læsning og matematik i folkeskolen:

- Det er ganske enkelt et stort problem, når karakterniveauet er faldende i så mange kommuner – og endda ganske meget. Den udvikling skal vendes. At kunne læse og forstå matematikken er altafgørende, hvis eleverne skal have det fulde udbytte af andre fag, siger bestyrelsesleder i DI Hovedstaden, Peter Lanng Nielsen.

I hovedstadsområdet forlader lidt over syv procent af eleverne folkeskolen med under 02 i matematik, hvilket betyder, at de er dumpet faget og derfor ikke kan komme ind på en ungdomsuddannelse. Værst ser det ud i Albertslund, hvor 14 procent af eleverne dumper matematik, imens det gælder mellem 11 og 13 procent af eleverne i Ishøj, Glostrup og Herlev.

DI har netop lanceret et ungeudspil med ti konkrete forslag til lokalpolitikerne. Forslagene skal ruste de unge fagligt, give dem et større indblik i mulighederne på arbejdsmarkedet samt koble de unge og erhvervslivet tættere sammen. Blandt andet mener DI, at ambitionen bør værre at løfte karaktergennemsnittet med mindst 0,5 procent frem mod 2029. 

- Det er rent ud sagt en katastrofe, at så mange af vores unge ikke består helt basale fag. Både for den enkelte elev, men også for samfundet. Jeg vil opfordre alle kandidater til kommunalvalget til at tænke ud af boksen og sætte fagligheden i folkeskolen højt på dagsordenen. Det kan for eksempel ske gennem en mere praktisk undervisning, to lærere i klassen og flere undervisningstimer i fagene, siger Peter Lanng Nielsen.  

Han understreger samtidig, at det også gælder i de kommuner, hvor karaktergennemsnittet i matematik ligger over landsgennemsnittet på 6,5:

- Selvom Lyngby-Taarbæk har det højeste landsgennemsnit i matematik, så er karaktergennemsnittet også faldet her. Den udvikling skal stoppes, og derfor skal der både sættes ind i bunden, midten og toppen. Hvis vores virksomheder skal være blandt de bedste i verden, skal deres fremtidige medarbejdere være det samme.

Se karaktergennemsnittet i matematik i din kommune her

SE analysen bag tallene her:

https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2025/11/hvordan-ruster-vi-de-unge-bedst-til-fremtiden-nar-den-matematiske-faglighed-presses/

DI’s 10 anbefalinger til kommunalpolitikere: 

DI præsenterer her 10 konkrete anbefalinger til kommende kommunalpolitikere til deres kommunes arbejde med Danmarks unge:

Skolerne skal gøre eleverne klar til fremtiden

1. Kernefagligheden i folkeskolen skal styrkes – fokuser på matematik og dansk
2. Halvdelen af alle matematiklærere skal efteruddannes inden for de næste fire år
3.  Alle folkeskoler skal oprette valgfaget teknologiforståelse

Skolerne skal tættere på virksomhederne

4. Erhvervspraktik skal introducere alle unge til det brede arbejdsmarked
5. Alle kommuner skal udpege en erhvervsplaymaker
6. Brug lokale partnerskaber til at samarbejde om de unge uden job og uddannelse

Unge og virksomheder skal tættere sammen i fritiden

7. Flere unge i fritidsjob
8. Ungdomsskolen skal udbyde ”gå-til-håndværk” i deres katalog
9. Mere vejledning til ufaglærte studenter
10. Flere unge på cyklen og i kollektiv transport

Læs hele Dansk Industris ungeudspil 'Styrk folkeskolen - og de unges vej til et godt arbejdsliv'.