DI slår alarm: Folkeskoleelevernes faglighed er i frit fald på Lolland-Falster

Alt for mange unge på Lolland-Falster består ikke folkeskolens afgangsprøve i både matematik og læsning. Det er dybt bekymrende, for det har store konsekvenser for deres fremtid. For nogle elever betyder det, at de ikke kan starte på en ungdomsuddannelse. For andre, at de kæmper alt for hårdt på arbejdsmarkedet.

I Lolland og Guldborgsund Kommuner får eleverne i 9. klasse i gennemsnit 4,8 i matematik ved folkeskolens afgangsprøve. Det er det laveste gennemsnit i hele landet og markant under landsgennemsnittet på 6,5.

Og udviklingen går den forkerte vej: I Guldborgsund er gennemsnittet de seneste seks år faldet med 1,3, mens det i Lolland er faldet med 0,7. Det viser en oversigt fra Dansk Industri (DI). Samtidig dokumenterer både prøvetal og internationale undersøgelser et fald i elevernes læsekompetencer.

Derfor slår DI Lolland-Falster nu alarm og opfordrer kommunerne til at prioritere læsning og matematik i folkeskolen i langt højere grad:

– Jeg er både ærgerlig og bekymret over, at gennemsnittet i matematik er så lavt i vores skoler – og at det samtidig falder. Hvis vi skal hjælpe vores unge og vende udviklingen, kræver det, at politikerne sammen med skolelederne sætter nye mål for fagligheden i folkeskolen. Det kan for eksempel være et mål at hæve gennemsnittet med 0,5 frem mod 2029, siger bestyrelsesleder for DI Lolland-Falster, Johnny Ryberg Hansen.

DI har netop lanceret et ungeudspil med ti konkrete forslag til lokalpolitikerne. Forslagene skal ruste de unge fagligt, give dem et større indblik i mulighederne på arbejdsmarkedet samt koble de unge og erhvervslivet tættere sammen.

I Lolland Kommune forlader 19 procent af eleverne folkeskolen med under 02 i matematik. Det betyder, at de er dumpet og dermed udelukkes fra en ungdomsuddannelse. I Guldborgsund gælder det for 14 procent af eleverne.

– De her tal understreger, at det er alvor. Vi kan simpelthen ikke være tilfredse med den laveste faglighed i hele landet, og vi kan ikke være det bekendt over for vores unge. Som minimum skal vi have en folkeskole, der ligger på niveau med landsgennemsnittet. Der er brug for at gå nye veje, og her kunne lokalpolitikerne med fordel kigge mod DI’s ungeudspil: Eleverne skal have bedre undervisning i de to fag gennem mere praktisk undervisning, to lærere i klassen og flere undervisningstimer.

- Jeg ser meget frem til, at de lokale politikere kommer med deres bud på mål og indsatser – og gerne inden kommunalvalget, så vi alle er klogere på det her område, inden vi skal sætte vores kryds 18. november, siger Johnny Ryberg Hansen.

Se karaktergennemsnittet i matematik i din kommune her

Læs analysen bag tallene og se tal for alle landets kommuner her:

https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2025/11/hvordan-ruster-vi-de-unge-bedst-til-fremtiden-nar-den-matematiske-faglighed-presses/

DI’s 10 anbefalinger til kommunalpolitikere: 

DI præsenterer her 10 konkrete anbefalinger til kommende kommunalpolitikere til deres kommunes arbejde med Danmarks unge:

Skolerne skal gøre eleverne klar til fremtiden

1. Kernefagligheden i folkeskolen skal styrkes – fokuser på matematik og dansk
2. Halvdelen af alle matematiklærere skal efteruddannes inden for de næste fire år
3.  Alle folkeskoler skal oprette valgfaget teknologiforståelse

Skolerne skal tættere på virksomhederne

4. Erhvervspraktik skal introducere alle unge til det brede arbejdsmarked
5. Alle kommuner skal udpege en erhvervsplaymaker
6. Brug lokale partnerskaber til at samarbejde om de unge uden job og uddannelse

Unge og virksomheder skal tættere sammen i fritiden

7. Flere unge i fritidsjob
8. Ungdomsskolen skal udbyde ”gå-til-håndværk” i deres katalog
9. Mere vejledning til ufaglærte studenter
10. Flere unge på cyklen og i kollektiv transport

Læs hele Dansk Industris ungeudspil 'Styrk folkeskolen - og de unges vej til et godt arbejdsliv'.