Emirates

Emirates investerer i smartere og hurtigere rejse gennem Dubai Lufthavn

Del

Rejsende fra Danmark kan nu få en endnu mere smidig oplevelse i Dubai International Airport, når Emirates indfører avanceret biometrisk teknologi på tværs af sin egen Terminal 3.

Kameraerne kan genkende en passagers biometriske profil på op til én meters afstand, hvilket betyder, at man blot går forbi kameraet uden at skulle stoppe for kontrol.
Kameraerne kan genkende en passagers biometriske profil på op til én meters afstand, hvilket betyder, at man blot går forbi kameraet uden at skulle stoppe for kontrol.

Emirates har investeret 85 millioner AED (cirka 175 millioner kroner) i mere end 200 kameraer med biometrisk ansigtsgenkendelse i Dubai International Airport (DXB). Den nye teknologi gør det muligt for passagerer at bevæge sig gennem check-in, paskontrol, boarding og lounge, uden at skulle vise pas og boardingkort.

Alle Emirates’ afgange og ankomster foregår gennem Terminal 3, som nu er fuldt udstyret med den nye biometriske teknologi. For danske rejsende betyder det, at gennemrejsen i Dubai Lufthavn bliver både hurtigere og mere smidig. Passagerer, der flyver fra København til Dubai, kan allerede inden afrejse registrere sig via Emirates-appen og dermed få adgang til de dedikerede Biometric Zones i Terminal 3.

“For vores passagerer fra Danmark er dette endnu et skridt mod en virkelig smidig rejseoplevelse. Med biometrisk teknologi kan man nu passere gennem Dubai Lufthavn hurtigere og med mere enkelhed end nogensindende, dette er et tydeligt eksempel på Emirates’ investering i innovation og kundeoplevelse,” siger Morten Balk, landechef for Emirates i Danmark.

Den biometriske løsning er udviklet i samarbejde mellem Emirates og General Directorate of Identity and Foreigner Affairs Dubai (GDRFAD) og reducerer behandlingstiden betydeligt for alle registrerede passagerer. Kameraerne kan genkende en passagers biometriske profil på op til én meters afstand, hvilket betyder, at man blot går forbi kameraet uden at skulle stoppe op for kontrol.

Sådan får du adgang til Emirates’ nye biometriske rejseoplevelse

Passagerer kan registrere sig via Emirates-appen, i Emirates selvbetjeningskiosker i Dubai Lufthavn eller ved check-in skrankerne. Når man først har givet samtykke til Emirates Biometric Registration, kan man fremover bruge den hurtige biometriske rute ved hver rejse til og fra Dubai.

De biometriske kameraer anvendes i dag ved check-in, paskontrol, loungeindgange og udvalgte boarding gates i Terminal 3. Flere gates bliver løbende opgraderet til biometrisk boarding i de kommende måneder.

Sådan fungerer det for danske rejsende:

  1. Registrér dig via Emirates-appen, ved check-in eller i selvbetjeningskiosker i Dubai Lufthavn.
  2. Brug biometrisk check-in næste gang du flyver fra Dubai.
  3. Gå gennem Biometric Smart Gates ved ankomst eller afrejse uden at fremvise pas.
  4. Adgang til Emirates Lounge via ansigtsgenkendelse.
  5. Board hurtigere med biometrisk boarding.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Gå gennem Biometric Smart Gates ved ankomst eller afrejse uden at vise pas.
Gå gennem Biometric Smart Gates ved ankomst eller afrejse uden at vise pas.
Download

Links

Om Emirates

Historien om Emirates startede i 1985, da selskabet gik i luften med blot to fly. I dag råder Emirates over verdens største flåde af Airbus A380, A350 og Boeing 777-fly, så selskabets rejsende kan nyde komforten ved flybranchens nyeste og mest effektive wide-body fly.

Emirates inspirerer rejsende over hele verden med et stadig voksende netværk af verdensomspændende destinationer, brancheførende underholdning ombord, regionalt inspireret køkken og service i verdensklasse.

Emirates flyver pt. til flere end 140 destinationer på seks kontinenter, og selskabet har fløjet på ruten København/Dubai siden 2011.

Læs mere her.

Følg pressemeddelelser fra Emirates

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Emirates

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye