Blå Kors Genbrug i Bindslev fylder 30 år
10.11.2025 06:00:00 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Butikken markerer sit jubilæum med festlig stemning og 30 procent rabat på alle varer.

Blå Kors’ genbrugsbutik i Bindslev kan i år fejre 30 år med genbrug og et stærkt lokalt engagement. Jubilæet bliver markeret den 20.–22. november med festlig stemning og 30 procent rabat på alle varer i butikken.
Lillian Jensen, som har været frivillig i butikken i mange år, glæder sig til at fejre dagen sammen med både kollegaer og kunder:
"Vi er stolte af at fejre 30 år i Blå Kors Genbrug Bindslev. Det har kun kunnet lade sig gøre takket være vores fantastiske kunder og frivillige. Derfor giver vi 30 % rabat på alt i butikken som en lille tak for støtten gennem årene," fortæller Lillian Jensen.
Butikken har gennem tre årtier været et fast mødested i byen, hvor fællesskab, genbrug og frivillighed går hånd i hånd. Overskuddet fra salget går til Blå Kors’ sociale arbejde for udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
“30 år er en kæmpe milepæl, og det kan kun lade sig gøre, fordi vi har en flok fantastiske frivillige. De skaber ikke bare en levende butik, men også et fællesskab, der gør en forskel – både her i Bindslev og for mennesker rundt om i landet,” siger Thomas Højgaard, funktions- og områdeleder for butikken i Bindslev.
Jubilæumsrabatten gælder alt lige fra tøj og bøger til brugskunst og møbler.
Kontakter
Thomas Højgaard, funktions- og områdeleder, Blå Kors Genbrug, tlf. 29 68 96 55
Anette Helligsø, presse- og kommukationsansvarlig, Blå Kors Danmark, tlf. 31 37 38 16
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
Blå Kors Genbrug i Skagen flytter22.1.2026 14:28:34 CET | Pressemeddelelse
Den lokale Blå Kors-genbrugsbutik flytter til ”Det gamle posthus” i begyndelsen af marts for at få mere plads. Butikken på Chr. X’s Vej 71 holder flytteudsalg i uge 5.
Kim sælger sine tegninger til fordel for Den Blå Viol19.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter flere år har Kim Berndorff genfundet glæden ved at tegne. Nu vil han sælge ud af sine mange værker og støtte Blå Kors’ værested i Skive, der har gjort en stor forskel for ham.
Vejle får nyt tilbud til børn, der har det svært12.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Blå Kors Danmark åbner et nyt tilbud i Vejle til børn i alderen 7-12 år, som har brug for et pusterum i en svær hverdag. De mødes første gang den 17. januar, og det er gratis at deltage.
To ud af tre danskere kender ikke til gratis alkoholbehandling6.1.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at mange danskere ikke ved, at de har ret til gratis alkoholbehandling og krav på hjælp inden for 14 dage. Det er bekymrende, lyder det fra hjælpeorganisation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

