Systematic eksporterer Danmarks nationale bibliotekssystem til Tyskland
Et af Tysklands største folkebiblioteker har efter næsten 40 år med samme it-system indført dansk software, og Systematic håber nu på en eksportbølge til flere tyske delstater.

Efter at have vundet store kontrakter i både Danmark, Norge og Sverige hev softwarevirksomheden Systematic sidste år en vigtig aftale hjem fra det tyske biblioteksmarked: Bücherhallen Hamburg. I oktober overgik alle bibliotekets 32 filialer gnidningsfrit til softwaren, Cicero, og succesen har givet Systematic mod på en større bid af det tyske marked.
"Vi fik en fin start på opgaven i Hamburg, hvor projektet blev leveret til tiden og inden for de aftalte rammer. Bücherhallens biblioteker er nogle af de største og mest progressive i landet, og mange andre tyske biblioteker orienterer sig mod Hamburg, så vi forventer, at dette bliver startskuddet til et større eventyr i Tyskland,” siger Jakob Ilum Damsgaard, forretningsudviklingsdirektør hos Systematic.
Han vurderer, at det tyske marked for bibliotekssoftware har en årlig værdi på omkring 40 millioner euro, og at der er et stort potentiale for Systematic.
”En del tyske biblioteker står over for at skulle udskifte deres nuværende systemer inden for de næste fem år. Mange har teknologi, der er flere årtier gammel, som ikke længere kan understøttes og udbygges,” uddyber han.
Et svendestykke skræddersyet til tyske behov
Spændingen var derfor stor, da medarbejderne i Bücherhallen den 7. oktober overgik til det nye it-system, Cicero, som styrer alle bibliotekets daglige processer – fra udlån og materialehåndtering til brugerstyring og betalinger.
Hvis der havde været nervøsitet, så viste den sig ubegrundet:
”Vi fik overført alle data som planlagt og kom i drift til tiden. Alt i alt har det været et meget produktivt samarbejde og en gnidningsfri implementering," forklarer Philipp Leist, der er kommerciel direktør i Bücherhallen.
Selve implementeringen forløb planmæssigt, og fra kontrakten blev underskrevet, gik der under et år, til at løsningen kom i brug.
Det var dog ikke nogen simpel opgave, indrømmer Jakob Ilum Damsgaard. Efter næsten fire årtiers brug af samme system havde Bücherhallen behov for en løsning, der kunne understøtte både nuværende og fremtidige behov. Det krævede omfattende nye integrationer og tilpasninger, som Systematic udviklede i tæt samarbejde med kunden.
”Det var lidt af et svendestykke, for tyske biblioteker afviger fra de nordiske på væsentlige områder, blandt andet ved at lånere skal købe et medlemskab for at have adgang til biblioteket – men med Hamburg har vi nu vist, at vi kan tilpasse Cicero til de tyske krav, både når det gælder funktionalitet og lovgivning," siger han.
Omsætningen fordoblet over tre år
I Systematic er der ikke tid til at hvile på laurbærrene. Virksomhedens biblioteksforretning har fordoblet omsætningen de seneste tre år, drevet af de store kontrakter i Norge, Sverige og nu Tyskland, og det ser ikke ud til, at tempoet bliver sat ned.
"Nu har vi fået en fod inden for i det tyske marked, og vi forventer, at en række større biblioteker snart går i udbud. Vi er allerede i tæt dialog med en håndfuld af dem, og vi er i gang med rekruttering af medarbejdere til vores afdeling i Köln,” siger Jakob Ilum Damsgaard.
På hjemmemarkedet har Systematic i december 2024 genvundet kontrakten på Danmarks Fælles Bibliotekssystem. Dermed fortsætter Danmark som et af de eneste lande i verden med én national biblioteksløsning til alle folke- og skolebiblioteker.
Om Cicero: Fra national løsning til international eksportvare
Cicero er et moderne webbaseret softwareprodukt, der leveres som Software-as-a-Service, med løbende og kontinuerlig frigivelse af nye versioner af produktet. Bibliotekssystemet udvikles i tæt samarbejde med nye og eksisterende kunder, hvilket sikrer at nye funktioner kan blive tilgængelige for alle kunder.
Softwaren blev udviklet i 2015 som fælles national platform for alle danske folke- og skolebiblioteker og håndterer bibliotekers samlede drift fra udlån og materialehåndtering til brugerstyring og dataanalyse.
Bibliotekssystemet understøtter internationale standarder, hvilket gør det muligt at tilpasse systemet til lokale behov i nye markeder. Systematic begyndte for alvor sin eksportrejse med Cicero i 2022 og har siden vundet terræn i både Norge og Sverige, og nu også i Tyskland.
Om Bücherhallen Hamburg
Bücherhallen Hamburg driver alle offentlige biblioteker i delstaten Hamburg, herunder 32 biblioteker og to bogbusser. Bibliotekerne rummer 1,8 millioner fysiske materialer på over 30 sprog, faciliterer 12-13 millioner årlige udlån og modtager cirka tre millioner besøgende om året. Bücherhallen Hamburg har omkring 420 ansatte og 600 frivillige og betjener mere end 250.000 aktive brugere.
Nøgleord
Kontakter
Ida Juul SchiøtzSystematic Group
Tlf:+45 4196 5106ijsch@systematic.comBilleder
Om Systematic A/S
Systematic er en dansk, privatejet softwarevirksomhed, der udvikler it-løsninger til samfundets mest kritiske funktioner. Virksomhedens løsninger bruges hver dag over hele verden til at håndtere komplekse opgaver – fra militære operationer og politiopgaver til patientbehandling, ældrepleje og forsyningssikkerhed.
Systematic blev grundlagt i 1985 og har kunder i mere end 50 lande. Virksomheden har over 1.100 medarbejdere og kontorer i 13 lande.

Følg pressemeddelelser fra Systematic A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Systematic A/S
Systematic henter erfaren topembedsmand og rådgiver til bestyrelsen16.12.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Tidligere departementschef skal styrke Systematics strategiske fokus på forsvar, sikkerhed og kritisk infrastruktur.
Systematic fordobler sidste års rekordoverskud: Forsvarssoftware og kunstig intelligens driver væksten11.12.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske softwarevirksomhed bag NATO's operative rygrad øger omsætningen til 2,2 milliarder kroner og mere end fordobler overskuddet.
Systematic henter topprofil fra Forsvaret9.12.2025 05:50:00 CET | Pressemeddelelse
Klaus Qvist skal nu løfte Systematics nordiske og baltiske forretning – og binde bro mellem Forsvaret og resten af samfundet.
Fra kampplads til kraftværker: Systematic satser stort på national sikkerhed og kritisk infrastruktur med ny forretningsenhed24.11.2025 05:50:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske softwarevirksomhed overfører forsvarsteknologi til civil brug og etablerer en ny forretningsenhed, National Security & Infrastructure (NSI), der skal beskytte samfundets vitale systemer mod hybride trusler. Første it-løsning er allerede klar.
Ny rapport: AI rykker tættere på ældreplejen og kan frigøre tid5.11.2025 05:35:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark risikerer at mangle op mod 15.000 SOSU-assistenter og -hjælpere i ældreplejen om ti år, viser tal fra Ældreministeriet. Ny rapport er et vigtigt skridt på vejen til at bruge kunstig intelligens til at frigøre tid til pleje og omsorg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

