Regionshospitalet Randers stiller sygeplejefaglig ekspertise til rådighed for samarbejdskommuner
4.11.2025 06:04:00 CET | Regionshospitalet Randers | Pressemeddelelse
Ældresygdomsklinikken på Regionshospitalet Randers tager forskud på intentionerne i sundhedsreformen ved fra november at tilbyde sundhedsfagligt personale i de fire samarbejdskommuner sygeplejefaglig rådgivning inden for det ældremedicinske område.

Formålet med den nye, sygeplejefaglige rådgivning er at støtte det sundhedsfaglige personale i kommunerne i håndteringen af komplekse problemstillinger hos ældre borgere og samtidig styrke samarbejdet på tværs af sektorer.
Initiativet har fået varig finansiering fra Region Midtjyllands særlige udvalg for styrkelse af det nære sundhedsvæsen, der frem til medio 2025 havde til opgave at fordele 25 mio. kr. til netop denne type indsatser.
- Det her er et rigtigt godt eksempel på et initiativ, hvor hospitalet bidrager til at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, så borgerne kan tilbydes tidligere indsatser og mere behandling tættere på deres bopæl og det levede liv, siger Bo Jensen (C), der var formand for det midlertidige udvalg.
Efterspurgt rådgivning
Rådgivningstilbuddet er målrettet sundhedsfagligt personale i Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner, og det har været efterspurgt, fortæller chefsygeplejerske på Medicinsk Afdeling Joan Kristensen.
- De kommunale sygeplejersker har længe gerne villet have en direkte linje ind til Ældresygdomsklinikken, på samme måde som de praktiserende læger har en direkte kontakt til vores speciallæger. Det har vi desværre ikke kunnet honorere hidtil, men det kan vi nu med de ekstra midler, vi har fået bevilliget, og det er rigtigt godt både for os og kommunerne, men ikke mindst for borgerne, siger hun.
Rådgivningen fra sygeplejersken på Ældresygdomsklinikken til det sundhedsfaglige personale i kommunerne bringer den specialiserede viden tættere på borgerne, så flere kan få hjælp i eget hjem og unødige (gen)indlæggelser kan forebygges.
Via telefon eller video
De kommunale medarbejdere får mulighed for på hverdage mellem kl. 7.30 og 14.30 telefonisk eller på video at kontakte en sygeplejerske på hospitalet med specialviden inden for det ældremedicinske område.
Rådgivningen kan blandt andet omfatte områder som ernæring og væskeindtag, medicinering, søvnproblemer, infektionsproblemer eller svækket almen tilstand.
- Den ældre borger har mange problemstillinger, der måske ikke kalder på hjælp fra en læge, men som kræver en sygeplejefaglig indsats. Så kan en af vores sygeplejersker rådgive via telefonen eller måske lave en aftale om, at borgeren kan komme ind i Ældresygdomsklinikken dagen efter. På den måde kan vi tage en potentiel akut indlæggelse i opløbet, siger oversygeplejerske i Ældresygdomsklinikken, Sofie Bossen.
Nøgleord
Kontakter
Bo Jensen (C)FormandRegion Midtjyllands særlige udvalg for styrkelse af det nære sundhedsvæsen
Tlf:2094 1514bo.jensen@rr.rm.dkJoan KristensenChefsygeplejerskeMedicinsk Afdeling
Tlf:78 42 16 02joakrs@rm.dkJanni LundagerKommunikationschefRegionshospitalet Randers
Tlf:20 52 13 70janlua@rm.dkRegionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers er akuthospital for Kronjylland og Djursland og dækker dermed den nordøstlige del af Region Midtjylland. I hospitalets område er der ca. 215.000 indbyggere. Hospitalet har ca. 200.000 behandlinger årligt og beskæftiger hvad der svarer til ca. 1.900 fuldtidsansatte.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Første patienter i ny dialyse på Regionshospitalet Randers23.3.2026 09:29:53 CET | Pressemeddelelse
Patienterne og personalet i Dialysen på Regionshospitalet Randers har længe set frem til at kunne rykke ind i nye lokaler, og nu sker det med flag, rundstykker og festlighed.
Regionshospitalet Randers har tilfredse patienter og fødende18.3.2026 07:04:28 CET | Pressemeddelelse
Kronjyske patienter og fødende er generelt godt tilfredse med den behandling og pleje, de modtager på Regionshospitalet Randers. Det viser den seneste landsdækkende undersøgelse af patienternes tilfredshed, som er offentliggjort 18. marts.
Nu kan man donere plasma i Randers16.3.2026 11:37:52 CET | Pressemeddelelse
Det er en mærkedag for Regionshospitalet Randers, at borgere nu kan donere plasma lokalt og dermed bidrage til produktionen af livsvigtig medicin. I dag blev de første plasmadonorer budt velkomne i Randers Sundhedscenter.
Fem nye år til universitetsklinik: Styrker forskning og udvikling af kræftscreening i Danmark3.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det er godt nyt for forskning i screeningsprogrammer at Universitetsklinik for Kræftscreening får fem nye år.
Medicinsk stuegang i Psykiatri styrker de psykiatriske patienters fysiske helbred20.2.2026 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Når en psykiatrisk patient får for eksempel diabetes eller en infektion, bliver det af forskellige årsager måske ikke opdaget og behandlet. Det bidrager til at gøre psykiatriske patienters liv kortere end resten af befolkningens. En ny indsats skal være med til blandt andet at ændre det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum