Gratis app: Sæt navn på fuglen
4.11.2025 06:00:00 CET | DOF BirdLife | Pressemeddelelse
Få styr på fuglene omkring dig med DOF’s Fuglebog – en gratis fugleapp, der hjælper dig med at bestemme de mest almindelige fugle i Danmark.

Har du nogensinde undret dig over, hvilken fugl der synger i haven eller flyver forbi på gåturen?
Med DOF’s Fuglebog kan du finde svaret på få sekunder direkte fra din smartphone. Den gratis fugleapp fra DOF BirdLife gør det nemt for alle at bestemme fugle i Danmark. Du behøver ikke have fuglebog eller kikkert klar, appen guider dig gennem nogle enkle trin.
Sådan virker DOF’s Fuglebog
Når du åbner appen, bliver du guidet gennem nogle få spørgsmål: Hvor stor er fuglen? Hvor opholder den sig? Hvilken farve har den? Og hvilken årstid er det? Ud fra dine svar giver appen et hurtigt bud på arten. Ser du f.eks. en lille grønlig fugl i hækken viser appen, at det sandsynligvis er en gransanger i stedet for en løvsanger, som netop er trukket mod syd.
Bygget på viden fra DOF BirdLife
DOF’s Fuglebog bygger på data fra DOFbasen, hvor fugleentusiaster over hele landet deler deres observationer. Derfor tager appen højde for, hvilke fugle der faktisk findes i Danmark netop nu, og hvor du typisk kan møde dem.
- Fuglebogsappen er lavet til folk, der ikke har så stor erfaring med fugle, men som bare er nysgerrige efter at vide, hvilken fugl de har set, siger Timme Nyegaard, der er biolog i DOF BirdLife.
Appen rummer omkring 170 af de mest almindelige danske fuglearter. Værktøjet er en videreudvikling af et tidligere produkt lavet af DOF's softwareudviklereog er efter en pause på et år relanceret med økonomisk støtte fra en anonym donor og to frivillige softwareudviklere.
Den kan downloades via App Store og Google Play Store.
Nøgleord
Kontakter
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:33 28 38 00Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Sensation: topskarv yngler for første gang nogensinde i Danmark14.8.2026 09:43:08 CEST | Pressemeddelelse
Et par topskarver på den fredede øgruppe Hirsholmene i Kattegat har fostret to unger i år. Skarvens nære slægtning har aldrig før ynglet i Danmark.
Træt af egeprocessionsspindere? Lad fuglene gøre arbejdet11.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Småfugle som mejser kan være en effektiv bekæmper af egeprocessionsspinderens larver. Opsætning af redekasser til fuglene er en langt bedre vej at gå end for eksempel træfældning, mener DOF BirdLife.
Sommerferiens fedeste naturaktivitet er klar!2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DOF BirdLifes fugle-bingoplade gør det nemt og sjovt for både børn og voksne at få store fugleoplevelser i det danske sommerland.
Gode fuglenyheder: Beskyttelse hjælper enestående koloni af splitterner23.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En meget glædelig fuglenyhed vokser lige nu op på en ø i Køge Bugt Strandpark. Den succesfulde ynglekoloni af splitterner er et meget klart eksempel på, hvordan beskyttelse af fugle har stor effekt.
Kirkeuglen har akut brug for hjælp16.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kirkeuglen kæmper for overlevelse i Danmark. Forskere peger på flere mus og bedre natur som nøglen til artens fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
