Ny CEPOS-analyse: Trivslen i folkeskolen falder – se hvordan det ser ud i din kommune
4.11.2025 14:22:55 CET | Cepos | Pressemeddelelse
Elevernes trivsel i folkeskolen er faldet støt det seneste årti – og trivsel hænger tæt sammen med faglighed, viser ny CEPOS-analyse. Forskningschef i CEPOS Karsten Bo Larsen opfordrer forældre til at bruge data aktivt, når de vælger skole

Trivslen i folkeskolen falder støt – og har gjort det længe. Det viser en ny analyse fra CEPOS, der kortlægger udviklingen siden de første nationale trivselsmålinger i skoleåret 2014/15.
Analysen viser, at både den faglige, sociale og generelle trivsel blandt eleverne er faldet betydeligt på landsplan.
"På rigtig mange skoler har man haft et betydeligt fald i trivslen, og det er bemærkelsesværdigt, fordi det sker over en bred kam – på tværs af hele landet. Det tyder på, at vi står med et generelt og strukturelt problem," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
CEPOS-analysen dokumenterer desuden en tæt sammenhæng mellem trivsel og faglige resultater. Skoler, hvor eleverne har bedre trivsel, er også de skoler, hvor eleverne klarer sig bedre fagligt, når der er taget højde for deres familiemæssig baggrund.
"Man kan ikke skille de to ting ad. Hvis vi vil have fagligt stærke elever, skal vi også sikre, at de trives," siger Karsten Bo Larsen.
Han understreger, at forældre med fordel kan bruge analyser som CEPOS’ nye trivselsmåling, når de skal vælge skole til deres børn.
"Tallene kan give værdifuld viden, men de skal ikke ses som en facitliste. De bør bruges som et udgangspunkt for at stille spørgsmål. Hvordan har trivslen udviklet sig på skolen over tid? Og hvad gør skolen for at forbedre den?," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Ifølge ham bør politikerne også tage resultaterne alvorligt. Han peger på, at øgede ressourcer og bedre normeringer ikke nødvendigvis fører til højere trivsel.
"Der er en tendens til, at vi politisk tror, at flere penge løser problemet. Men vores analyse viser, at øget trivsel ikke kun handler om ressourcer. Det handler i høj grad om lærernes kompetencer og om, hvordan vi uddanner og udvælger dem," siger Karsten Bo Larsen og fortsætter:
"I Finland ser man ikke kun på karakterer, når man optager lærerstuderende – man ser også på deres menneskelige og pædagogiske kompetencer. Det kunne vi med fordel lade os inspirere af i Danmark," siger han.
Analysen offentliggøres samtidig med, at tusindvis af forældre skriver deres børn op til skolestart.
"Jeg ville selv have ønsket, at vi havde haft så solide data, da jeg skulle vælge skole til mine egne børn. Det giver forældre et langt bedre grundlag for at træffe et valg, der passer til netop deres barn," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Forskningschef Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Se, hvordan trivslen i folkeskolen ligger i din kommune, her.
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Kommunekasserne bugner – se om din kommune har gemt for mange af borgernes penge på kistebunden13.10.2026 09:44:32 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har opbygget store likvide beholdninger siden 2007. I København står der 31.685 kroner per indbygger i kommunekassen. Der er plads til markante skattelettelser til borgerne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Her er skolerne, der løfter eleverne mest – se, hvor dit barns skole placerer sig8.10.2026 15:32:09 CEST | Pressemeddelelse
Der er markante forskelle på danske skolers evne til at løfte elevernes faglige niveau. 64 pct. af de frie grundskoler løfter eleverne mere end forventet, mens det samme kun gælder 40 pct. af folkeskolerne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Regeringens boligpolitik risikerer at gøre boliger dyrere22.9.2026 13:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger. Især i København kan forslagene øge presset på boligpriserne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Kan din kommune holde på medarbejderne i ældreplejen? Se listen her18.9.2026 08:52:07 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har vidt forskellige resultater, når det gælder fastholdelse af medarbejdere i ældreplejen. Landets højeste personaleudskiftning er 45 procent, mens laveste er 17 procent, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Loft over rentefradrag rammer iværksættere hårdt16.9.2026 07:28:08 CEST | Pressemeddelelse
Selvstændige er kraftigt overrepræsenterede blandt de danskere, der vil blive ramt af regeringens forslag om et loft over rentefradraget. Det kan forringe vilkårene for små og nye virksomheder, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum