Covid-19-vacciner er ikke forbundet med langvarige symptomer for langt de fleste
3.11.2025 10:14:53 CET | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Studie har fulgt 90.000 danskere og viser ikke tegn på, at Covid-19-vaccinerede udvikler langvarige symptomer, men bekymring for vaccinerne kan ifølge forsker føre til symptomer.

Hovedpine, træthed og muskelsmerter efter Covid-19-vaccination? Er det vaccinen, som er årsagen til symptomerne - eller optræder de af andre årsager?
Et nyt dansk studie giver nu et svar: For langt den største del af befolkningen er der ikke tegn på, at vaccinen giver langvarige symptomer.
Forskerne undersøgte tre grupper baseret på deres holdning til Covid-19-vaccinen: ubekymrede, skeptiske og bekymrede personer. Blandt de ubekymrede og skeptiske – som tilsammen udgjorde 95 procent af deltagerne - blev der ikke fundet flere symptomer hos vaccinerede end hos ikke-vaccinerede.
”For langt størstedelen af befolkningen ser Covid-19-vaccinerne ikke ud til at føre til langvarige uspecifikke symptomer. Vi kan dog ikke helt udelukke, at en mindre gruppe mennesker, som på forhånd er bekymrede for vaccinen, kan opleve sådanne symptomer efter vaccination,” siger Christina Bisgaard Jensen, ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der står bag studiet.
Bekymringer kan skabe symptomer
Blandt de bekymrede – omkring fem procent af deltagerne – rapporterede vaccinerede personer oftere symptomer som hovedpine, åndenød og svimmelhed sammenlignet med ikke-vaccinerede i samme gruppe.
Forklaringen på forskellen kan ifølge forskeren ligge i den såkaldte nocebo-effekt – det modsatte af placebo-effekten, hvor negative forventninger til en behandling kan udløse symptomer.
”Symptomerne er helt reelle for dem, der oplever dem. Men det betyder ikke nødvendigvis, at vaccinen er årsagen. Når man er bekymret eller stresset, kan kroppen reagere fysisk, og det kan føre til, at man mærker mere, tolker signaler anderledes, eller faktisk udvikler symptomer,” siger Christina Bisgaard Jensen.
Vigtig viden fremadrettet
Selvom pandemien er overstået, fortsætter vaccination mod Covid-19, og usikkerheden om bivirkninger lever stadig hos mange danskere.
De uspecifikke symptomer er svære at undersøge i sundhedsregistre, da de sjældent resulterer i en egentlig diagnose.
”Vores studie viser, at for langt de fleste er Covid-19 vaccinerne ikke forbundet med langvarige symptomer. Men det viser også, at de bivirkninger, som nogle mennesker oplever, kan hænge sammen med bekymringer og forventninger. Det er vigtig viden, fordi det kan være med til at nuancere debatten: Ikke ved at afvise, at folk har symptomer, men ved at belyse de mange faktorer, der kan spille ind,” siger Christina Bisgaard Jensen.
Bag om forskningsresultatet
Studietype: Longitudinelt kohortestudie
Samarbejdspartnere: Samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, Aalborg universitet, Aalborg Universitetshospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Ekstern finansiering: TrygFonden og Danmarks Frie Forskningsfond
Evt. interessekonflikt: Ingen
Link til videnskabelig artikel: https://doi-org.ez.statsbiblioteket.dk/10.1093/ije/dyaf173
Kontakter
Ph.d.-studerende Christina Bisgaard Jensen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed – Epidemiologi
Telefon: +45 61 30 29 30
Mail: cbj@ph.au.dk
Lektor Dorte Rytter
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed – Epidemiologi
Telefon: +45 60 38 12 98
Mail: dr@ph.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny professor vil bringe avanceret MR-teknologi fra forskning til klinik10.9.2026 10:28:21 CEST | Pressemeddelelse
Jan Ardenkjær-Larsen er ny professor i hyperpolariseret MR på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Den særlige scanningsmetode kan vise forandringer i kroppens stofskifte og give ny viden om sygdom og behandling.
Ny EU-bevilling skal afdække sammenhængen mellem nyrer og hjerne10.9.2026 10:26:24 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Eugenio Gutiérrez-Jiménez fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet er en del af forskningsprojektet MOMENTUM, som modtager en Horizon Europe-bevilling på godt 45 mio. kr. Projektet undersøger sammenhængen mellem kronisk nyresygdom og kognitive problemer.
Kandidatstuderende får rejselegat til forskning i bidmærker31.8.2026 10:46:51 CEST | Pressemeddelelse
Signe Klitgaard Bitsch er kandidatstuderende i odontologi og forskningsårsstuderende på Institut for Retsmedicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Hun modtager Dronning Margrethe II’s rejselegat i forbindelse med Aarhus Universitets årsfest i september.
Ny professor: Kan hjernen finde nye veje efter en skade?26.8.2026 10:57:42 CEST | Pressemeddelelse
Morten Storm Overgaard er ny professor i kognitiv neurovidenskab på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin. Han forsker i bevidsthed, perception og i, hvordan hjernen kan genvinde tabte funktioner efter en hjerneskade.
Ny klinisk professor vil gøre strålebehandling mere præcis og skånsom26.8.2026 09:49:13 CEST | Pressemeddelelse
Camilla Kronborg tiltræder den 1. september 2026 som klinisk professor i onkologi på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin. Her forsker hun i, hvordan mere målrettet strålebehandling kan give patienter færre senfølger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum