Thomas er ny rådgiver i Andelskassen i Skjern, og han ved, at boligkøb handler mere om mennesker end mursten
6.11.2025 07:58:00 CET | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Thomas Stenger Føhns er ansat som kunderådgiver i Andelskassen i Skjern. Med erfaring fra ejendomsmægler-branchen og en stærk tro på, at gode relationer skaber værdi, er han klar til at hjælpe kunderne trygt i mål med deres boligdrømme.

Boligkøb og -salg handler om mere end mursten og kvadratmeter – det handler om mennesker beslutninger og drømme. Det ved Thomas, der er startet som kunderådgiver i Andelskassen i Skjern. Med fem års erfaring fra ejendomsmæglerbranchen og bankverdenen har han et skarpt blik for, hvilke overvejelser og beslutninger, der følger med i en bolighandel, og hvordan han bedst hjælper kunderne i mål med deres boligdrømme.
”At købe eller sælge sin bolig er en stor beslutning, og med min baggrund er det naturligt for mig at bidrage med viden, tips og hvad de skal være opmærksomme på – fx hvorfor det er vigtigt med en ejerskifteforsikring. Det giver mig mulighed for at hjælpe kunderne godt i mål med deres boligdrømme,” siger Thomas.
Thomas har de sidste 2,5 år arbejdet i den finansielle sektor, først hos Skjern Bank i Skjern og derefter i Danske Banks filial i Herning. Inden da arbejdede han 2,5 år hos EDC Søndervig. I begge roller har han haft fokus på at opbygge gode kunderelationer og sikre en tryg og nærværende rådgivning.
”Jeg lægger vægt på at skabe en åben, ærlig og tryg dialog. For mig er der mere i det end bare tallene. Jeg vil gerne lære kunderne at kende – hvor kommer de fra, hvor skal de hen, og hvad er deres plan og ønsker for livet? Det er lige så vigtigt for mig at vide noget om, som det er at have viden om deres daglige økonomi, for på den måde kan jeg rådgive dem bedst muligt,” fortæller Thomas og fortsætter:
”En god rådgivning handler om at hjælpe den enkelte kunde godt på vej – også når svaret ikke er det, som kunden håber på. For så er det måske ikke lige nu drømmen kan blive til virkelighed, men med en plan og tidshorisont, kan den måske.”
Med skiftet til Andelskassen er Thomas søgt tilbage til en bank tættere på hans lokalområde. Og så var det også afgørende for Thomas skifte, at Andelskassen er en bank med fokus på at opbygge gode og langvarige relationer med kunderne. Værdier, der stemmer godt overens med hans egne.
”Andelskassen er en relationsbank, og det mærker man både i mødet med kunderne og blandt kollegerne. Her handler det om, at kunderne skal føle sig set og hørt, og om at skabe gode oplevelser. Det giver energi at være en del af et lokalt fællesskab, hvor vi løfter i flok,” slutter Thomas af.
Thomas bor i Spjald med sine to børn på 6 og 3 år, sin kæreste og hendes søn. Fritiden går med familien, husrenovering og at mødes med gode venner til motionsfodbold.
Nøgleord
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkBilleder

Om Andelskassen
Andelskassen er en bank med hovedsæde i Aarhus og to formuecentre, et landbrugscenter og 20 rådgivningscentre rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at gode relationer skaber værdi. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker, og vi insisterer på den tætte, personlige kontakt med vores kunder. Det er sådan, vi finder løsninger, der passer til den enkelte kundes livssituation – og som skaber værdi. Både nu og i fremtiden.

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Tilfredsstillende resultat for 2025 styrker Danske Andelskassers Banks strategiske vækstplan24.2.2026 08:08:35 CET | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank kan i dag præsentere et tilfredsstillende regnskab for 2025 oven på et år med markante strategiske investeringer og styrket fokus på fremtidig vækst.
Andelskassen åbner i Kolding og indgår et hovedpartnerskab med Kolding IF19.2.2026 08:00:29 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen åbner et rådgivningscenter i Kolding i 2026 som led i bankens strategi frem mod 2030. En strategi, der med fokus på, at gode relationer skaber værdi, har nærværende og faglig kompetent rådgivning som omdrejningspunkt.
Aarhusianernes bank træder ind i kunstens verden10.2.2026 08:15:10 CET | Pressemeddelelse
Andelskassens ambition om at være aarhusianernes bank markeres nu med endnu et stærkt partnerskab. Andelskassen er fra den 1. februar den ene af to hovedpartnere på ARoS.
”For mig handler god rådgivning om tryghed, ærlighed og dialog”5.2.2026 10:16:00 CET | Pressemeddelelse
Valdemar M. Nielsen er tilbage i Andelskassen, som han har haft en tæt tilknytning til siden barndommen. Som kunderådgiver i bankens rådgivningscenter i Ribe vil han skabe tryghed og hjælpe kunderne med at realisere deres drømme.
Henrik Bundgaard er ny digitaliserings- og procesdirektør i Andelskassen4.2.2026 06:51:00 CET | Pressemeddelelse
Som led i Andelskassens strategi frem mod 2030 styrker banken indsatsen for digitalisering og procesoptimering. Et område som bankens nye digitaliserings- og procesdirektør, Henrik Bundgaard, skal stå i spidsen for.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum