Spies sætter historisk rekord: Ingen tomme sæder i oktober
100% belægning. Det er virkeligheden for Danmarks største rejsebureau, Spies, der har sat ny rekord med fyldte charterfly gennem hele måneden. Resultatet afspejler en stærk rejselyst blandt danskerne – også i ydersæsonen, hvor temperaturerne er behagelige, og hvor aktive ferier er oplagte.

Oktober blev en særdeles travl rejsemåned. For første gang i Spies’ snart 70-årige historie blev samtlige 22.000 sæder på arrangørens egne charterfly fra Sunclass Airlines solgt. Samlet rundede Spies en omsætning på mere end 200 millioner kroner – rekordhøjt for en oktober måned.
“Vi har altid meget høj belægning på vores fly. Men det er alligevel ret utroligt, at vi kan gennemføre 31 dage i træk, hvor alle 22.000 sæder er solgt. Skolernes efterårsferie bliver jo altid revet væk, men det er nyt, at de andre uger i efteråret også er så efterspurgte, at vi kunne melde alt udsolgt på samtlige 106 charterafgange,” siger Sofie Folden Lund, presse- og kommunikationschef i Spies.
Resultatet vidner ifølge Sofie Folden Lund om, at danskerne i stigende grad søger mod Sydeuropa i efteråret – og ikke kun i højsæsonen. Tendensen ses især blandt de lidt ældre rejsende, der ikke længere er på arbejdsmarkedet, og blandt familier med helt små børn, idet begge grupper har større fleksibilitet når det gælder ferieplanlægning.
Sofie Folden Lund peger også på, at den stigende interesse for mere aktive ferier især påvirker, hvornår danskerne rejser.
”I oktober er temperaturerne ofte helt ideelle, hvis man ønsker at vandre, cykle eller tage på kulturelle udflugter. Det passer godt til den måde, mange af vores gæster rejser på – hvor man kombinerer oplevelser med tid til afslapning i solen,” siger hun.
Rekordmange danskere fløj med Spies
I alt rejste mere end 22.000 chartergæster med Spies fra fem danske lufthavne til 13 destinationer – med Gran Canaria og Cypern som de mest populære rejsemål. Samtidig fløj 97 procent af gæsterne med Spies’ eget flyselskab, Sunclass Airlines, som dermed også satte ny rekord.
“Det er en rekord, vi er stolte af. Ikke kun fordi det viser, at danskerne fortsat har lyst til at rejse med os, men også fordi vi udnytter kapaciteten optimalt. Når flyene er fyldt op, betyder det, at vi transporterer flere gæster med samme mængde brændstof – og dermed reducerer udledningen pr. passager. Det er godt nyt både for os og for klimaet,” siger Sofie Folden Lund.
Udover charterrejser tilbyder Spies også rejser til en lang række destinationer med rutefly. Rejsearrangøren har i oktober sendt flere tusinde danskere på storbyferier til blandt andet Rom, London og Paris samt til mere eksotiske rejsemål som Maldiverne og Thailand.
Effektiv planlægning bag succesen
Spies peger selv på flere forklaringer bag rekorden. Dels har efteråret budt på stabile priser og en fortsat stærk interesse for sydens sol blandt danskerne, men også et mere effektivt ruteprogram og en skarpere planlægning af kapaciteten sammen med Sunclass Airlines har spillet en rolle.
Kommerciel direktør i Sunclass Airlines, Filip Halvardsson, sætter ord på udviklingen:
“Vi har haft stort fokus på at optimere vores program og sætte ind, hvor efterspørgslen er størst. Ved løbende at tilpasse ruter og flytyper efter behov kan vi udnytte hvert fly bedre og skabe en mere effektiv drift til gavn for både gæster og klima.”
Rejselysten fortsætter ind i vinteren
Efter en rekordoktober ser Spies nu ind i en vinter, hvor danskerne i stigende grad søger sol og oplevelser under varmere himmelstrøg. Thailand, De Kanariske Øer, Kap Verde og Egypten topper listen, når kunderne booker vinterens ferier.
“Det lover godt for vintersæsonen, hvor vi allerede ser stor interesse for klassiske solrejsemål. Mange danskere prioriterer at få en pause fra vintermørket og vælger destinationer, hvor de kan lade op og nyde ferien fra første dag,” siger Sofie Folden Lund.
Nøgleord
Kontakter
Sofie Folden LundKommunikationschefSpies Rejser
Tlf:+45 26362377sofie.lund@spies.dkSpies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Spies markerer 70-års jubilæum ved Aalborg Rejsefestival med nye destinationer og jubilæumsafgang21.1.2026 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Når Aalborg Rejsefestival slår dørene op på søndag den 25. januar, markerer Spies samtidig sit 70-års jubilæum. Det fejres i Nordjylland med en helt særlig jubilæumsafgang direkte fra Aalborg, nye destinationer på programmet og chancen for at vinde en rejse for to.
Sne og kulde sender danskerne på langfart: Over 1.000 rejser booket om dagen7.1.2026 07:59:00 CET | Pressemeddelelse
Vinterkulde og snestorm i Danmark har sat ekstra gang i rejselysten. Hos Danmarks største rejsebureau, Spies, er der blevet booket over 1.000 rejser om dagen, siden den første sne faldt fredag, og danskerne vælger i stigende grad sikre, eksotiske feriemål langt fra sneglatte veje og vintermørke.
Fra solo-bølger til sæsonskift: Sådan rejser vi i 202629.12.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
2025 viste, at rejselysten står stærkere end økonomisk usikkerhed, og at måden, vi holder ferie på, er under forandring. Når Spies kigger ind i 2026, tegner der sig et klart billede: Danskerne søger længere sæsoner, mere målrettede ferieoplevelser, større fleksibilitet og nye sociale rejseformer. Fem centrale tendenser sætter retningen for det kommende rejseår.
Spies relancerer ikonisk univers: ”Ferier du ikke vil hjem fra” i ny nordisk udgave22.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et af dansk reklamehistories mest elskede universer vender tilbage, når Spies den 26. december relancerer “Ferier du ikke vil hjem fra”. Universet, der blev skabt for mere end 20 år siden og siden er kåret som det 4. bedste i dansk reklamehistorie, bliver nu udfoldet i hele Norden, både i Danmark og gennem Spies’ søsterbrands, Ving og Tjäreborg, i en fælles fortælling om ferier, du bare ikke vil hjem fra – og derfor gør alt for at blive på. Det er stadig reklamebureauet Robert/Boisen & Like–minded, der står bag, og relanceringen sker lige på tærsklen til 70-året for Danmarks største rejsebureau.
Spies lancerer som de første direkte charterfly til Vlora i Albanien18.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når Albaniens nye internationale lufthavn, Vlora Airport, åbner til foråret, bliver Spies det første danske rejsebureau med direkte charterfly til landets sydlige kyst – hjemsted for nogle af Albaniens mest populære ferieområder. Flyvningen sker med Spies’ eget flyselskab, Sunclass Airlines, og første afgang er den 17. juni 2026 fra København. Turen tager cirka tre timer, og giver gæsterne nem adgang til et ferieparadis med fire attraktive områder, som forventes at blive yderst efterspurgte de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum