Nyt lovforslag vil styrke indsatsen mod dyremishandling markant
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har sendt et lovforslag i høring, der giver myndighederne hårdtslående midler og skærper sanktionerne over for dem, der ikke behandler dyr ordentligt.
Det skal have mærkbart strengere konsekvenser at mishandle dyr.
Det mener minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V), der netop har sendt et lovforslag i høring med en række nye tiltag, der skærper straffen betydeligt for at overtræde dyrevelfærdsloven.
Tiltagene tæller bl.a. skærpelse af fængselsstraffe, herunder en ny bestemmelse i straffeloven, der hæver strafferammen til seks års fængsel for de groveste overtrædelser af dyrevelfærdsloven, markant højere bøder og udvidede muligheder for at frakende retten til at holde dyr, herunder en ny "klippekortsordning".
Klippekortsordningen fungerer sådan, at hvis man tre gange bliver dømt for grove overtrædelser af dyrevelfærdsloven, mister man som udgangspunkt retten til at holde dyr.
Derudover skal det tydeligt fremgå af reglerne, at der kun ved helt særlige undtagelser kan gives en betinget frakendelse af retten til at holde dyr.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) siger:
”Dyrevelfærd er for mig en af de vigtigste dagsordner som minister. Desværre har vi set flere kedelige eksempler på vanrøgt og mishandling af dyr, hvilket for mig blot understreger, at vi har brug for stærkere redskaber til at gribe ind over for dem, der ikke behandler dyr ordentligt. Det sætter jeg nu ambition om, og her må bødeblokken ikke stå alene. Hvis man gentagne gange svigter dyr, skal man ikke have lov til at holde dem. Så enkelt er det. Lovforslaget tager fat om netop det, og jeg ser frem til, at lovforslaget kommer ud og gør en mærkbar forskel for dyrene."
Lovforslaget bygger på anbefalinger fra en arbejdsgruppe, der blev nedsat som en del af Danmarks første dyrevelfærdsaftale ”Sammen om dyrene” samt de efterfølgende politiske drøftelser.
Fakta:
Elementer i lovforslaget som opfølgning på dyrevelfærdsaftalen:
- Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelser af dyrevelfærdsloven.
- Skærpelse af strafniveauet (frihedsstraf) i visse dyrevelfærdssager.
- Mulighed for bødestraf i sager om mishandling.
- Udvidet mulighed for rettighedsfrakendelser.
- Mulighed for at afsige udeblivelsesdom i sager med påstand om rettighedsfrakendelse (ændring af retsplejeloven).
Yderligere elementer i lovforslaget:
- Indføre en klippekortsordning i forbindelse med rettighedsfrakendelser ved gentagne overtrædelser.
- Forhøjelse af strafferammen for overtrædelser af dyrevelfærdsloven under særligt skærpende omstændigheder (ændring af straffeloven).
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Mindre madspild: Nu bliver det lettere at donere overskudsmad8.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har taget initiativ til at luge ud i regler, der spænder ben for donation af fødevarer. En ændret fortolkning af reglerne for donation af overskudsmad skal skabe bedre og mere enkle rammer for fødevarevirksomheder i Danmark og samtidig styrke kampen mod madspild.
Fødevareminister samler EU om fremtidens dyrevelfærd1.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som det første land i mange år slår Danmark dørene op til en stor dyrevelfærdskonference i Bruxelles. På dagsordenen er visionerne for fremtidens dyrevelfærd frem mod 2050.
Dansk formandskab leverer EU-forenklingspakke på landbrug11.11.2025 09:09:16 CET | Pressemeddelelse
Det danske EU-formandskab har forhandlet en aftale på plads med Europa-Parlamentet om en forenklingspakke på landbrug. Aftalen indeholder en række tiltag, der kommer danske landmænd til gode.
Fødevareministeren ved COP30: Danmarks grønne trepart inspirerer globalt10.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) deltager i denne uge ved FN's internationale klimakonference COP30, hvor han repræsenterer Danmark og bl.a. deler erfaringer om den grønne trepart, som tiltrækker bred international opmærksomhed.
Fødevareminister åbner One Health konference med deltagelse af H.M. Dronningen5.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som en del af det danske EU-formandskab samler minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) centrale aktører inden for One Health for at sætte fokus på sammenhængen mellem menneskers, dyrs og miljøets sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum