Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser til Egypten
1.11.2025 06:00:00 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udenrigsministeren aflægger besøg i Kairo den 1.-3. november, hvor han bl.a. skal ledsage H.M. Dronningen til åbningen af Grand Egyptian Museum.
Med sin geografiske placering er Egypten en indflydelsesrig og vigtig strategisk partner for Danmark og EU. Omringet af konflikter i Gaza, Libanon, Sudan, Libyen, Det Røde Hav og Afrikas Horn er landet en central regional aktør. Sammen med andre toneangivende lande i regionen har Egypten senest spillet en afgørende rolle for at lande Trumps fredsplan.
”Egypten er en strategisk vigtig partner for Danmark med stort potentiale for styrket samarbejde. Det gælder også på kulturområdet, som vi styrkede med lanceringen af Afrikastrategien forrige år og indgåelsen af det strategiske partnerskab mellem Egypten og Danmark. Derfor glæder jeg mig også til at fejre den egyptiske kulturskat med åbningen af Grand Egyptian Museum”, udtaler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Besøget understreger Danmark og Egyptens fælles ambition om at styrke forholdet yderligere.
”Jeg ser også frem til at mødes med egyptiske regeringsrepræsentanter og samarbejdspartnere, og udtrykke Danmarks fulde opbakning til Egyptens vigtige engagement som mægler i Israel/Palæstina-konflikten. De har arbejdet tæt sammen med USA om at mægle mellem parterne og sikre en aftale om den første fase i præsident Trumps 20-punktsplan”, udtaler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Under besøget skal udenrigsministeren mødes med blandt andre udenrigsminister Abdelatty. Han besøger desuden den danske virksomhed Aller Aqua for at markere opstarten af Egyptian Danish Business Council, som har til formål at styrke handels- og investeringssamarbejdet. Som Nordafrikas folkerigeste land og regionens største økonomi er landet interessant for dansk erhvervsliv.
For mere information, kontakt presserådgiver Cecilie Buusman Münster // cecmun@um.dk // +45 21 66 30 08
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Ny erklæring om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention15.5.2026 10:14:03 CEST | Pressemeddelelse
Europarådets udenrigsministre har på et møde i Moldova den 14.-15. maj vedtaget en ny erklæring om Den Europæiske Menneskerettighedskonventionen i forhold til migration.
Den fungerende udenrigsminister deltager i møde i Europarådet13.5.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser torsdag til Moldova for at deltage i udenrigsministermøde i Europarådet den 14.-15. maj.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn12.5.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 12. maj kl. 14.15.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn15.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 15. april kl. 14.00.
Situationen i Mellemøsten påvirker levering af brevstemmer til folketingsvalget og lagtingsvalget på Færøerne6.3.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Levering af post fra og via Mellemøsten er aktuelt ramt af store forsinkelser, og visse steder indstillet, som følge af situationen i regionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum