Nemlig.com

To år i træk: Nemlig løber med prisen som årets plantebaserede supermarked

Del

For andet år i træk er nemlig blevet kåret til årets plantebaserede supermarked i 2025 af Dansk Vegetarisk forening. Prisen blev overrakt på Plant Food festivalen i Øksnehallen i weekenden.

”Vi er så glade for at vi har vundet prisen som årets plantebaserede supermarked igen i år! Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde et bredt sortiment til vores kunder men endnu vigtigere, at gøre det til så god en pris, at vi kan få mange flere med på den rejse. Vi glæder os til at fortsætte arbejdet og gøre det endnu nemmere at spise mere grønt!” siger ESG- og kommunikationsdirektør Cathrina Dybdahl.

Det er det store sortiment og gode, lave priser, der har været afgørende for, at nemlig vinder årets pris. Netop lave priser står centralt i den strategi, nemlig lancerede i august, hvor den markante ambition er at gøre virksomheden i stand til at konkurrere med de fysiske discountsupermarkeder på pris.

Et andet stort fokus er at hjælpe kunderne med at bruge de plantebaserede produkter i køkkenet og få mere grønt ind i hverdagskosten. Det gør nemlig blandt andet med et stort opskriftsunivers og ved at vise plantebaserede produkter side om side med de animalske alternativer, for at gøre valget lettere og mere naturligt for kunderne.

Samlet set, har det været udslagsgivende for sejren, der selvfølgelig markeres på nemlig.com i denne uge med ekstra mange tilbud til skarpe priser på det plantebaserede sortiment.

Juryens begrundelse (kilde: Dansk Vegetarisk forening):
Nemlig vinder prisen på grund af deres brede udvalg af plantebaserede produkter, herunder økologiske varianter, samt et bredt udvalg af økologisk frugt og grønt (plus bælgfrugter). Nemlig vinder også på at placere de plantebaserede produkter ved siden af de animalske versioner, og ved at nudge og inspirere kunderne i forbindelse med Grøn Januar, og i grønne opskrifter til at anvende flere plantebaserede fødevarer. Herudover har Nemlig også lave priser på de plantebaserede fødevarer.

Kontakter

Om nemlig

nemlig er Danmarks største onlinesupermarked, der hver dag leverer dagligvarer og måltidskasser direkte til døren til tusindvis af danskere. Mere end 4 ud af 5 husstande kan i dag modtage dagligvarer og måltidskasser fra nemlig.

Med over 9.500 unikke varenumre og et stort sortiment af økologi tilbyder nemlig et bredt udvalg af dagligvarer til hverdagen, og med over 25 unikke gård- og specialbutikker er det også muligt at finde delikatesser fra bl.a. Slagter Lund, Lagkaghuset, A.C. Perch’s Thehandel og mange flere på nemlig.

På nemlig finder du dagligvarer til den helt rigtige pris.Hver uge prismatcher nemlig mere end 1500 varer mod Rema 1000. Det er med til at gøre nemlig til Danmarks billigste onlinesupermarked, og nemlig har vundet førstepladsen i begge pristjek blandt landets onlinesupermarkeder i BT i 2025.


----
Intervare A/S har mere end 25 års erfaring med levering af dagligvarer til visiterede borgere. Vi samarbejder pt. med mere end 45 kommuner landet over og servicerer ca. 8.000 borgere hver uge. Intervare A/S er moderselskab til nemlig.

Følg pressemeddelelser fra Nemlig.com

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nemlig.com

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye