Den store mand vender tilbage: Tobias Rahim til Fyrfest 2026
Fyrfest runder ugens offentliggørelser af med et brag: Tobias Rahim er sjette navn på programmet.

Efter et par år med udsolgte arenaer, massive streamingtal og en voksende fanskare i hele Norden står Rahim som en af landets mest eftertragtede liveartister – og til sommer vender han tilbage til Dyrskuepladsen for at løfte festen til nye højder.
Siden gennembruddet med “Stor Mand” (feat. Andreas Odbjerg) i 2021 – den længst liggende danske nummer ét nogensinde – har Tobias Rahim markeret sig som en stemme, der forener mennesker på tværs af generationer. Med hits som “Mucki Bar”, “Flyvende Faduma” og “Feberdrømmer × Dubai” har han skabt et univers, hvor sårbarhed, styrke og fællesskab går hånd i hånd.
I oktober 2025 udkom hans tredje album Vulkanø, som endnu engang viste Rahims evne til at udvikle sig som artist. Albummet byder blandt andet på samarbejdet “Tæt På” med den norske sangerinde Delara – en sang, der ikke blot blev et hit i Danmark, men også markerede Rahims første store nordiske gennembrud.
På scenen er Tobias Rahim kendt for sin enorme energi, sin nærværende kontakt med publikum og sine medrivende shows, hvor alt fra kurdisk kædedans til store fællessange smelter sammen i ét. Publikum kan se frem til både nye numre fra Vulkanø og de største favoritter, når Rahim indtager Fyrfest lørdag den 29. august 2026.
Med ugens sidste offentliggørelse ser det foreløbige program for Fyrfest 2026 således ud:
Aphaca
Malte Ebert
Medina
Mumle
Thomas Helmig
Tobias Rahim
Det syvende og sidste navn offentliggøres senere på året – men billetsalget til Fyrfest 2026 er allerede i gang på fyrfest.dk.
Nøgleord
Kontakter
FyrfestFyrfest Entertainment Aps
presse@fyrfest.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Fyrfest
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fyrfest
Legendariske Thomas Helmig gæster Fyrfest som én ud af kun fire sommerkoncerter næste år31.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fyrfest kan nu tilføje en ægte musiklegende til programmet. Thomas Helmig indtager Dyrskuepladsen i Viborg lørdag den 29. august, hvor han med sit imponerende bagkatalog af hits står klar til at skabe en af sommerens helt store musikoplevelser. Siden midten af 1980’erne har Thomas Helmig været en af landets mest folkekære artister. Med tidløse hits som “Stupid Man”, “Malaga”, “Nu Hvor Du Har Brændt Mig Af” og “Jeg Tager Imod” har han i snart fire årtier sunget sig ind i danskernes hjerter. Helmig formår som få at kombinere følsomhed, rytme, ballader og fest, og hans koncerter er altid garant for både stemning og fællesskab. I marts spiller han to udsolgte koncerter i Royal Arena, og da han for nylig annoncerede to shows i sit andet “hjem”, Malaga, til september 2026, blev samtlige 12.000 billetter revet væk på blot et kvarter. Nu går turen altså til Viborg som ét af blot fire sommerkoncerter næste år, når han gæster Fyrfest med sin kavalkade af hits lørdag den 29. august. Billetsalget
Danmarks popdronning Medina kommer til Viborg30.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til sommer kan du opleve Medinas massive hitsamling, når hun bringer både klassikere og nye klubfavoritter med sig til Fyrfest.
Poppoeten Malte Ebert klar til Fyrfest 202629.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den folkekære sanger og sangskriver bringer sit personlige univers af ærlighed, humor og stærke popmelodier til Dyrskuepladsen i Viborg.
Mumle bringer popmagi til Fyrfest28.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 22-årige popkomet fra Haderslev bliver næste navn på plakaten til Fyrfest 2026.
Publikumsønske går i opfyldelse – Aphaca klar til Fyrfest 202627.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det mest ønskede navn blandt Fyrfests gæster bliver første offentliggørelse til næste års program.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum