TEKNIQ: Ny vej styrker Danmarks grønne konkurrencekraft
31.10.2025 13:03:27 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Regeringens beslutning om at udvide vejnettet til Esbjerg Havn er et afgørende løft for den danske vindindustri og for Danmarks position i et trængt marked, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Den nye opgradering af vejen til Esbjerg Havn, som regeringen netop har præsenteret, rækker langt ud over det lokale behov. Det er symbolet på en styrkelse af hele Danmarks konkurrenceevne i forhold til vindindustrien, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der længe har efterlyst en opgradering af netop den vejstrækning.
– Det er en investering i Danmarks fremtidige eksport og grønne arbejdspladser. Når vi ved, at vindindustrien alene beskæftiger over 36.000 danskere og eksporterer for ca. 40 mia. kr. årligt, er det afgørende, at fundamentet under industrien også er i orden, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i erhvervsorganisationen TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
Europas grønne kraftværk
– Esbjerg Havn er Europas port til havvind. De komponenter, der skibes ud herfra, kan forsyne millioner af husstande med grøn strøm, som den såkaldte “Esbjerg-erklæring” fra 2022, der skal gøre Nordsøen til Europas grønne kraftværk, lægger op til. Derfor betyder det noget, at vejen dertil nu bliver forbedret, siger Troels Blicher Danielsen.
Mere sikkerhed lokalt
– Beslutningen giver også ro lokalt. De tunge transporter, som i dag snor sig gennem boligområder, vil fremover få en mere direkte rute. Det skaber tryghed og tager hensyn til hverdagen for beboerne omkring Esbjerg. Når man kan kombinere grøn udvikling med lokale løsninger, så er det god planlægning og sund fornuft, siger Troels Blicher Danielsen.
Nøgleord
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder
Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Lige muligheder begynder i garderoben6.3.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt fokus på for store sikkerhedssko og arbejdstøj, der ikke passer, skal skabe bedre trivsel og holde talenter i de tekniske fag.
TEKNIQ: S gentager fortidens pensionsfejl5.3.2026 13:25:16 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil risikerer at fastlåse arbejdsmarkedet i en tid, hvor danskerne lever længere og er friske til at bidrage. Der er brug for mere fleksibilitet i arbejdslivet i stedet for en gentagelse af historiske fejltrin, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Bedre luft og faglighed styrker trivslen i folkeskolen4.3.2026 13:27:05 CET | Pressemeddelelse
Venstres forslag om at investere massivt i folkeskolens fysiske rammer er et afgørende skridt for at sikre bedre trivsel og indeklima for elever og lærere, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der også ønsker mere praksisfaglighed ind i hverdagen.
TEKNIQ: Uro i Mellemøsten kalder på et grønnere og mere uafhængigt Europa2.3.2026 16:47:18 CET | Pressemeddelelse
Skyhøje gaspriser i kølvandet på krigen i Mellemøsten udstiller endnu engang Europas sårbarhed. Vi er nødt til at accelerere den grønne omstilling for at gøre os uafhængige af importeret energi, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Klimarådets rapport er en invitation til handling26.2.2026 11:03:49 CET | Pressemeddelelse
Klimarådet vurderer i en ny rapport, at Danmark risikerer at misse klimamålet i 2030. Det bør være startskuddet til at sikre de stabile rammer, der kan skabe handling, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

