Ny analyse: Bekymrende fald i antallet af kliniske forsøg i Danmark

Ovenpå flere års stigning i beskæftigelsen inden for klinisk forskning og i antallet af igangværende kliniske forsøg i Danmark, ses der nu et markant fald i antallet af kliniske forsøg i 2024. 

Det viser en analyse udført af Lif – Lægemiddelindustriforeningen i samarbejde med Dansk Biotek, som dækker over de væsentligste private kliniske forskningsaktører i Danmark. 

”Den vækst vi har set i antallet af igangværende kliniske forsøg de senere år er nu bremset hårdt op. Det skal vi selvfølgelig tage bestik af og undersøge årsagerne til, for det indikerer, at der er et stort behov for at forbedre rammevilkårene for den kliniske forskning i Danmark. Klinisk forskning er en grundsten i vores sundhedsvæsen, som både sikrer patienterne adgang ny banebrydende medicinsk behandling, men som også fremmer innovation og tiltrækker investeringer til landet,” siger Jakob Bjerg Larsen, politisk chef for klinisk forskning og lægemiddelproduktion i Lif. 

I 2024 havde foreningernes medlemmer tilsammen 342 kliniske forsøg kørende sammenlignet med 450 i 2023, hvilket er et meget markant fald på 24 procent og 108 forsøg. 

En analyse baseret på data fra Clinicaltrials.gov viste tidligere i år, at Danmark indtager førstepladsen i Europa som det land, der foretager flest kliniske forsøg pr. indbygger. At være blandt de bedste i Europa til at udføre kliniske forsøg er et strategisk målepunkt i Danmarks life science strategi. 

Men de nye tal fra Lif og DANSK BIOTEK understreger, at vi skal passe på med at se førstepladsen som en selvfølge, lyder det fra Jakob Bjerg Larsen, der efterlyser handling på området: 

“Vi mener, at vi mangler et nationalt forum for klinisk forskning i Danmark, så vi sikrer, at de flotte ambitioner i life science strategien bliver fulgt effektivt til dørs. Der er nemlig behov for, at alle aktører involveret i den kliniske forskning sætter sig sammen for at styrke samarbejdet og finde de praktiske løsninger, der kan booste en positiv udvikling af området.” 

Stigning i antallet af nye forsøg 

Mens det overordnede antal af igangværende forsøg altså falder markant, så ses der til gengæld en stigning i antallet af ny-opstartede forsøg, og også antallet af forsøgspersoner ligger stabilt.  

I alt blev der i løbet af 2024 startet 83 helt nye forsøg op, hvilket er en betydelig stigning på 22 % sammenlignet med året før, hvor 68 nye forsøg blev sat i gang.  

Samtidig deltog i alt 5.680 forsøgspersoner i de kliniske forsøg, som medlemmerne af Lif og DANSK BIOTEK kørte i 2024. Og selvom det er et mindre fald siden 2023, så er det et udtryk for en stabilisering af den generelt faldende tendens, som er set i mange år.  

Ifølge Jakob Bjerg Larsen giver det et håb for fremtiden: 

”Det er rigtig positivt, at antallet af nye forsøg trods alt er stigende, for de nye forsøg peger ind i fremtiden og giver os en forhåbning, om at vi kan vende udviklingen. Vi har stærke faglige forskningsmiljøer i Danmark, og dem skal vi styrke endnu mere, så vi kan fastholde konkurrenceevne og dermed sikre, at virksomhederne fortsat vælger Danmark til, når de skal placere deres kliniske forsøg ,” siger han.  

Nye tal for decentrale elementer i kliniske forsøg

Som noget nyt har dette års analyse nu også data for omfanget og brugen af såkaldte decentrale elementer i kliniske forsøg i Danmark.  
 
Det “decentrale” består i, at forsøgsaktiviteterne i højere grad foregår tættere på forsøgspatienterne og deres hverdag, i stedet for udelukkende at foregå på et hospital. Det kan blandt andet ske gennem digitale konsultationer, dataindsamling via apps hjemmemonitorering og lokal prøvetagning. 

Og analysen viser, at brugen af decentrale elementer i forskningen i dag er veletableret og udbredt, og at virksomhederne også har forventninger om, at brugen vil stige i de kommende år.  

”Decentrale forsøg er på mange måder fremtidens forskning i et sundhedsvæsen, hvor behandlingen rykker ud helt tæt på patienten. Brugen af decentrale elementer matcher dermed også de politiske ambitioner, der ligger bag sundhedsstrukturreformen. Og derfor er det godt at se, at den her måde at gå til forskningen på allerede er godt i gang og forventelig blot vil blive endnu mere udbredt i fremtiden,” siger Jakob Bjerg Larsen.