Spildevand sætter tydelige spor i Vejle Fjord
3.11.2025 09:06:19 CET | Bæredygtigt Landbrug | Pressemeddelelse
Ny svensk rapport afslører, at fjordens bund gemmer på kemiske stoffer og mikroorganismer fra spildevand. Det peger på behovet for at undersøge, om lignende forhold findes i andre danske farvande.

Undersøgelsen omfatter 21 prøvesteder i Vejle Fjord og Vejle Å og bygger på avancerede kemiske og genetiske analyser. Resultaterne viser markante koncentrationer af stoffer, der typisk findes i spildevandsanlæg: blandt andet antidepressiva, antibiotika og industrielle forbindelser. Mikrobakterierne, der er undersøgt i eDNA-analyserne, dokumenterer, at det udelukkende stammer fra spildevand og/eller er menneskebaseret.
Den videnskabelige undersøgelse er finansieret af Bæredygtigt Landbrug med henblik på at belyse flere faktorer i vurderingen af fjordens samlede miljøtilstand.
Kemisk cocktail
Analyserne viser, at Vejle Fjord er belastet af kemiske stoffer, der stammer fra byernes spildevand. Når mange forskellige stoffer optræder samtidig, kan de forstærke hinandens skadelige virkninger. Tilsammen udgør de en farlig kemisk cocktail for livet i fjorden. Jo flere giftstoffer, jo hårdere bliver presset på de arter, der forsøger at overleve i det sårbare miljø.
Udfordringen er, at der i mange år har manglet målinger for de fleste miljøfarlige stoffer i Vejle Fjord. Fokus har udelukkende været på én ting: Landbrugets udledning af kvælstof. Det betyder, at billedet af fjordens tilstand har været ufuldstændigt.
En samlet indsats for fjorden
Det nye datagrundlag viser, at fjordens udfordringer er både mangfoldige og komplekse, og at spildevand og kemikalier spiller en langt større rolle, end man hidtil har erkendt. Alt i alt stemmer Vejle-sedimenternes farmaceutiske profil ikke kun overens med regionale mønstre, men antyder også potentielle risici for kroniske økologiske påvirkninger.
Hvis man for alvor skal hjælpe miljøet i Vejle Fjord og det danske vandmiljø, kræver det, at alle væsentlige kilder bliver undersøgt og håndteret samlet. Ellers risikerer man at overse de reelle belastninger og svække tilliden til miljøarbejdet.
Rapporten og alt datagrundlaget kan hentes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside: https://blb.dk/rapport-om-vejle-fjord/
FAKTABOKS: Rapporten fra IVL – Sveriges Tekniska Institut
- Spildevandsbakterier og antibiotikaresistente mikroorganismer fundet i fjordens bund.
- Lægemiddelrester som antidepressiva, antibiotika og hjertemedicin påvist i vandfasen.
- Det tekniske stof methylbenzotriazol (byforureningstracer) fundet på alle 21 målesteder.
- Klart gradientmønster: høj påvirkning i den indre fjord – aftagende mod Kattegat.
Nøgleord
Kontakter
Anne Smet AndersenFagchefBæredygtigt Landbrug
Tlf:+45 51 23 92 67asa@blb.dkBæredygtigt Landbrug
Bæredygtigt Landbrug er en interesse- og erhvervsorganisation, som blev stiftet i 2010. Bæredygtigt Landbrug repræsenterer både konventionelle og økologiske primærlandmænd. Foreningen har et medlemstal på ca. 2500 (maj 2025), og Niels Hauge Mikkelsen er formand (februar 2025).
Foreningens primære formål er at fremme medlemmernes økonomiske interesser samt en bæredygtig landbrugsproduktion, hvor det økonomiske grundlag sikrer miljø, klima og sundhed.

Følg pressemeddelelser fra Bæredygtigt Landbrug
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bæredygtigt Landbrug
L5 er vedtaget, men sagen er langt fra afsluttet3.9.2026 14:59:47 CEST | Pressemeddelelse
I dag vedtog Folketinget L5 Gødskningsloven, som landbruget de seneste dage har demonstreret imod for at få loven taget af bordet. Det er forventeligt, at mange landmænd nu vil være nødsaget til at gøre brug af juridiske skridt, mener Bæredygtigt Landbrug
Staten fyrer halvdelen af danske landmænd: Nu samler landbruget sig foran Christiansborg20.8.2026 14:31:13 CEST | Pressemeddelelse
Landbruget vil samle hele erhvervet til at se politikerne i øjnene, når staten fyrer halvdelen af danske landmænd. Derfor opfordrer Bæredygtigt Landbrug landmænd, følgeerhverv og alle, der vil kæmpe for dansk fødevareproduktion til at møde op på Christiansborg Slotsplads tirsdag den 1. september kl. 09.30, når Folketinget 2. behandler gødskningsloven
Bæredygtigt Landbrug stævner staten: Vandområdeplaner uden fagligt grundlag er i strid med EU-retten og vil lukke store dele af dansk landbrug19.6.2026 12:29:21 CEST | Pressemeddelelse
Centrale dele af vandområdeplanerne hviler på et utilstrækkeligt fagligt grundlag. Derfor har Bæredygtigt Landbrug nu stævnet staten, og har samtidig begæret opsættende virkning
Bæredygtigt Landbrug varsler juridisk kamp for landmændenes rettigheder18.6.2026 13:41:04 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil haste et nationalt sprøjteforbud igennem uden dokumentation for, at det vil give renere drikkevand. Samtidig må de berørte landmænd se til, mens deres råderet over jorden begrænses uden fuld erstatning. Det strider både imod EU’s Charter, grundloven og den generelle erstatningsordning i miljøbeskyttelsesloven, som sikrer, at det tab, landmanden påføres som følge af rådighedsbegrænsninger, dækkes fuldt ud
Ny regering står med ansvaret for dansk fødevareproduktion2.6.2026 11:44:12 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne trepart, kvælstofreguleringen og et nationalt sprøjteforbud vil få store konsekvenser for dansk fødevareproduktion. Derfor opfordrer Bæredygtigt Landbrug regeringen til at genåbne aftalerne, før de gennemføres
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum