Aalborg Universitet justerer plan for uddannelseslukninger
Efter at have lyttet til studerende, ansatte, erhvervsliv, kulturliv og andre uddannelsesinstitutioner har dekanen på samfundsfag og humaniora valgt ikke at indstille uddannelserne musikvidenskab og international virksomhedskommunikation til lukning.

På baggrund af omfattende input fra studerende, ansatte og lokale samarbejdspartnere har dekanatet på SSH besluttet at justere sin indstilling om lukninger af uddannelser i kølvandet på kandidatreformen.
- Bachelor- og kandidatuddannelsen i Musikvidenskab indstilles ikke til lukning for optag. Dog skal det i løbet af 2026 afsøges lokalt, hvordan Musikvidenskab og Musikterapi i højere grad kan integreres.
- Bachelor- og kandidatuddannelsen i International virksomhedskommunikation, engelsk indstilles ikke til lukning for optag. På kandidatniveau bevares uddannelsen som en 75 ECTS-uddannelse.
”Vi har læst alle høringssvar grundigt, og jeg vil gerne sige tak for et meget stort engagement. Til grund for vores justerede indstilling har vi især lagt vægt på muligheden for at levere en kortere uddannelse med sprog og kommunikation med en virksomhedsrettet profil og på musiks store betydning for uddannelsen i musikterapi og de synergier, de to uddannelser har for det regionale kultur- og sundhedsområde”, siger dekan Rasmus Antoft.
Dekanatets justerede forslag indebærer fortsat, at der lukkes for optag på følgende fem kandidatuddannelser med henblik på lukning, når der ikke er flere indskrevne studerende:
- Anvendt filosofi
- Informationsvidenskab
- Interaktive digitale medier
- Oplevelsesdesign
- Samfundsfag
Det justerede forslag indebærer også, at følgende tre tilhørende bacheloruddannelser lukkes for optag pr. 1. september 2026 med henblik på lukning:
- Anvendt filosofi
- Kunst og teknologi
- Samfundsfag
”Det opleves uretfærdigt at skulle nedlægge uddannelser, som giver studerende relevante kompetencer, men med kandidatreformen har et flertal i Folketinget tvunget os til at prioritere. Nedlæggelse af uddannelser er alvorlige beslutninger med mange afledte konsekvenser. Vi har baseret vores beslutning på en kombination af flere hensyn, herunder uddannelsernes nøgletal som søgning, frafald og ledighed og regionale hensyn, men i sidste ende har det været en samlet vurdering og dermed prioritering,” siger Rasmus Antoft.
SSH-dekanatet har derudover lagt vægt på at undgå, at uddannelser bliver så små, at studiemiljøet risikerer at forsvinde. Samtidig har man haft fokus på at sikre en uddannelsesportefølje med intern sammenhæng. Forslagene tager desuden udgangspunkt i, at SSH har uddannelser med ledige pladser, mens man må afvise kvalificerede ansøgere på andre uddannelser.
Udmeldingen om lukning af uddannelser på SSH-området har ført til protester fra studerende, ansatte og lokale politikere.
”Kritikken har selvfølgelig berørt mig – ikke mindst fortællingen om, at vi svigter humaniora. Derfor vil jeg gerne understrege, at vi fortsat vil have stærke uddannelser indenfor både humaniora og samfundsvidenskab på AAU. Vi har lyttet til de mange høringssvar og justeret, hvor det har været muligt, og humaniora og samfundsvidenskab forbliver en væsentlig del af SSH’s profil. Det har også været godt at mærke det store engagement. Det tager vi som udtryk for, at de studerende synes, at deres uddannelse er værd at kæmpe for,” siger Rasmus Antoft.
Dekanatets justerede forslag til ny institutionsplan for SSH er ikke endelig, førend den er godkendt af universitetets direktion. Direktionen skal behandle fakultetets indstilling til en ny institutionsplan på direktionsmødet den 19. november.
Kontakter
Jakob ElkjærPressechef, AAU
Tlf:30549640jakobel@adm.aau.dkFølg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
AI kan skabe farlige parallelle virkeligheder19.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Digitale netværk risikerer i fremtiden at miste troværdighed, når AI-systemer opfatter og reagerer på tid forskelligt. AAU-professor Petar Popovski advarer mod "falske sanseindtryk i realtid".
Ny satsning styrker turismeforskningen på Aalborg Universitet7.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Turisme er en vigtig sektor i Danmark, der årligt omsætter for mere end 160 milliarder kroner, og der er behov for forskning, der kan være med til at styrke både erhvervsudviklingen og innovationen indenfor branchen. Derfor flytter fire førende turismeforskere fra Aalborg Universitet nu institut.
Digital platform skal give håb og overblik til borgere med kroniske smerter6.1.2026 11:23:51 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet udvikler i samarbejde med Aalborg Kommune en digital platform, der skal styrke borgere med kroniske smerter i deres hverdag og bidrage til mere sammenhængende forløb på tværs af kommunens tilbud.
Ny forskning: Enormt spild i byggebranchen5.1.2026 13:45:00 CET | Pressemeddelelse
Store mængder byggematerialer går hver dag til spilde på danske byggepladser. For nogle materialetyper drejer det sig om helt op til en fjerdedel af de leverede materialer. Det er både dyrt, klimabelastende og unødvendigt, viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet (AAU), der også viser, at CO2-udledningen for nybyggeri kan reduceres med op til 10 procent, hvis der kommer styr på det store spild.
Ny institutleder: Klinisk Institut på AAU skal være en tydelig, kompetent og troværdig samarbejdspartner5.1.2026 13:20:14 CET | Pressemeddelelse
Jette Kolding Kristensen bliver ny institutleder for Klinisk Institut på Aalborg Universitet. Hun vil styrke samspillet mellem forskning, uddannelse og klinisk praksis. Instituttet skal i årene frem aktivt spille forskning, uddannelse og kompetenceudvikling ind i reformarbejdet med at skabe et sammenhængende og nært sundhedsvæsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum